tirsdag 25. marts 2025 14:40

Dania Connect A/S modtager fornem pris

I forbindelse med ITD’s generalforsamling den 22. marts 2025 blev FDE Fondens Initiativpris uddelt. Prisen anerkender virksomheder, der har gjort en særlig indsats i transportbranchen, og i år gik den til Dania Connect A/S, som har markeret sig stærkt både på medarbejdertrivsel og miljøhensyn.

Ansvarlig transport i fokus
Dania Connect A/S blev etableret i 1976 og er specialiseret i transport af skibscontainere. Med 140 medarbejdere arbejder virksomheden målrettet med bæredygtige transportløsninger og har blandt andet sat sig det ambitiøse mål at reducere CO2-aftrykket per kørt kilometer med 50% inden 2030. Derudover reducerer de hvert år antallet af tomme skibscontainere i transport med minimum 30 enheder.

For at nå disse mål investerer Dania Connect A/S i alternative energikilder såsom el-lastbiler og biogas samt kombinerede transportløsninger med eltog. Virksomheden viser dermed vejen for en grønnere fremtid i transportbranchen.

Stærkt fokus på medarbejdertrivsel
Ud over at gå forrest når det kommer til grønnere strategier, har Dania Connect A/S også en klar retning for medarbejdertrivsel og sikkerhed. De prioriterer gode arbejdsforhold, uddannelse og digitalisering samt stærke relationer til medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere.

COO Lars Sørensen modtog prisen på vegne af Dania Connect A/S ved ITD’s generalforsamling, og her fik han nogle fine ord med på vejen fra FDE Fondens formand, Jens Iwer Petersen:

”Jeg tror, det giver stor værdi både internt og eksternt, når en virksomhed skriftligt forpligter sig til klare målsætninger og følger op på dem. Det er vores indtryk, at Dania Connect A/S lever op til deres ambitioner og samtidig sender et stærkt signal til resten af branchen.”

ITD ønsker Dania Connect A/S et stort tillykke med den fornemme pris.


SENESTE ITD NYT
onsdag 01. april 2026

Østrigsk kørselsforbud med tre dages varsel skaber kaos

Med blot få dages varsel har Østrig indført kørselsforbud i påsken. Det skaber uforudsigelige vilkår for vognmændene og forsinker transporter på tværs af Europa, advarer International Transport Danmark (ITD).

Østrigsk kørselsforbud med tre dages varsel skaber kaos >
onsdag 01. april 2026

Østrig: Kørselsforbud i påsken og sommeren 2026

Østrig har fastsat en række kørselsforbud i påsken og hen over sommeren for køretøjer eller vogntog over 7,5 ton. Få overblikket her.

Østrig: Kørselsforbud i påsken og sommeren 2026 >
onsdag 01. april 2026

Deltag i webinar og bliv klar til nyt krav om ELO

Snart bliver det obligatorisk at anvende en såkaldt ELO-stregkode ved transporter mellem Frankrig og Storbritannien. Den 7. april har du mulighed for at deltage i et webinar og få styr på de nye regler, før de træder i kraft den 20. april 2026.

Deltag i webinar og bliv klar til nyt krav om ELO >