mandag 15. september 2025 17:26

Havdrup-elever blev klædt på til mørke morgener i trafikken

Der stod blinde vinkler, lastbiler og gode trafikvaner på skoleskemaet, da trafiksikkerhedskampagnen Lastbilkaravanen mandag rullede ind i skolegården på Havdrup Skole.

Mandag morgen markerede Havdrup Skole startskuddet på årets Lastbilkaravane, da tre tonstunge lastbiler rullede ind i skolegården. Eleverne i 0.-5. klasse fik en skoledag med sang, leg og en vigtig lektion i trafiksikkerhed – blandt andet ved selv at komme op i lastbilerne og opdage chaufførens blinde vinkler.

 

Bag besøget står International Transport Danmarks trafiksikkerhedskampagne Lastbilkaravanen – en landsdækkende indsats, der i mere end ti år har sat trafiksikkerhed på skoleskemaet og lært tusindvis af børn, hvordan de færdes trygt omkring store lastbiler.

 

”Når vi med Lastbilkaravanen sætter trafiksikkerhed på skoleskemaet, så er det fordi, vi ved, at det gør en forskel. Børnene lærer at passe på sig selv og hinanden i trafikken – og samtidig får de en bedre forståelse for lastbilernes rolle i vores hverdag. Vores klare mål er at skabe mere tryghed i trafikken og forhindre færdselsulykker,” udtaler John Skovrup, formand for International Transport Danmark.

 

Borgmesteren underviste engagerede elever i færdselsregler

Også borgmesteren i Solrød Kommune, Emil Blücher (LA), deltog i den nationale trafiksikkerhedskampagne og glædede sig over at se de engagerede skoleelever. Han var imponeret over den store kampagne og tog del i den ved at undervise skolebørnene i trafikregler og færdselsskilte.

 

“Lastbilkaravanen er et rigtig godt initiativ, fordi det på en pædagogisk måde formidler vigtige vaner til vores skolebørn. Jeg er overbevist om, at en indsats som denne kan bidrage til at reducere antallet af alvorlige ulykker og øge sikkerheden i trafikken,” udtaler han.

 

Lastbilkaravanen er en landsdækkende trafiksikkerhedskampagne, som i tolv år har sat fokus på trafiksikkerhed for børn. Kampagnen ruller i hele uge 38 og besøger fem udvalgte skoler over hele landet – altid med lastbiler, leg og læring på programmet.

SENESTE ITD NYT
onsdag 01. april 2026

Østrigsk kørselsforbud med tre dages varsel skaber kaos

Med blot få dages varsel har Østrig indført kørselsforbud i påsken. Det skaber uforudsigelige vilkår for vognmændene og forsinker transporter på tværs af Europa, advarer International Transport Danmark (ITD).

Østrigsk kørselsforbud med tre dages varsel skaber kaos >
onsdag 01. april 2026

Østrig: Kørselsforbud i påsken og sommeren 2026

Østrig har fastsat en række kørselsforbud i påsken og hen over sommeren for køretøjer eller vogntog over 7,5 ton. Få overblikket her.

Østrig: Kørselsforbud i påsken og sommeren 2026 >
onsdag 01. april 2026

Deltag i webinar og bliv klar til nyt krav om ELO

Snart bliver det obligatorisk at anvende en såkaldt ELO-stregkode ved transporter mellem Frankrig og Storbritannien. Den 7. april har du mulighed for at deltage i et webinar og få styr på de nye regler, før de træder i kraft den 20. april 2026.

Deltag i webinar og bliv klar til nyt krav om ELO >