fredag 29. august 2025 09:53

Ny samarbejdsaftale giver ITD-medlemmer særlig adgang til førende flådestyring

ITD – International Transport Danmark – har indgået et samarbejde med lettiske Mapon, der er en af Europas største aktører inden for flådestyring. Aftalen giver medlemmerne adgang til avancerede løsninger, der ifølge ITD’s direktør, Stefan K. Schou, kan spare vognmændene betydelige summer.

Vognmænd, der er medlemmer af ITD, kan fremover se frem til en unik mulighed for at spare penge i driften. Sådan lyder det fra ITD, der har offentliggjort en ny samarbejdsaftale med lettiske Mapon, der siden 2006 har udviklet flådestyringsplatforme og avanceret sporing af aktiver for vognmænd.

 

”Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg har store forventninger til denne aftale. Vi er allerede nu blevet præsenteret for tilfælde, hvor eksempelvis en vognmand kan spare op mod 180.000 kr. på driften om året gennem vores aftale og Mapons systemer,” siger ITD’s administrerende direktør, Stefan K. Schou.

 

Flere danske kunder i et globalt marked

Siden 2006 har Mapon udviklet sig til en international spiller med over 31.000 kunder og mere end 300.000 installerede enheder. I Danmark har Mapon været på markedet siden 2022, og i dag er deres systemer i brug af flere danske vognmænd. Med den nye aftale får alle ITD’s medlemmer – også dem, der allerede er kunder hos Mapon – adgang til de særlige medlemspriser.

 

Hos Mapon er der også glæde at spore over aftalen.

 

”Vi er begejstrede for at indgå dette partnerskab med ITD, som giver os mulighed for at tilbyde vores flådestyringsløsninger til endnu flere danske virksomheder. Dette samarbejde handler ikke kun om at hjælpe transportvirksomheder med at operere mere effektivt og bæredygtigt – det handler også om at forbedre trafiksikkerheden gennem bedre køretøjssporing og videotelematik. Sammen kan vi gøre en reel forskel for branchen,” siger Martin Thomsen, administrerende direktør for Mapon Danmark.

 

Samarbejdsaftalen mellem ITD og Mapon gælder med det samme. Medlemmerne får adgang til rabatter på en bred vifte af Mapons løsninger – herunder flådestyringssystemer, brændstofkontrol, køretøjs- og trailerovervågning, chaufføradfærdsmåling samt tyverisikring af køretøjer og udstyr.

 

Fakta om Mapon:

  • Grundlagt: 2006
  • Hovedkontor: Riga, Letland
  • Kunder: Over 31.000 globalt
  • Installerede enheder: Mere end 300.000
  • Produkter: Flådestyring, brændstofkontrol, overvågning af køretøjer og trailere, chaufføradfærdsmåling, tyverisikring
  • Kontakt: https://www.mapon.com/dk. Mail: denmark@mapon.com. Telefon: +45 42908484.

 

SENESTE ITD NYT
onsdag 01. april 2026

Østrigsk kørselsforbud med tre dages varsel skaber kaos

Med blot få dages varsel har Østrig indført kørselsforbud i påsken. Det skaber uforudsigelige vilkår for vognmændene og forsinker transporter på tværs af Europa, advarer International Transport Danmark (ITD).

Østrigsk kørselsforbud med tre dages varsel skaber kaos >
onsdag 01. april 2026

Østrig: Kørselsforbud i påsken og sommeren 2026

Østrig har fastsat en række kørselsforbud i påsken og hen over sommeren for køretøjer eller vogntog over 7,5 ton. Få overblikket her.

Østrig: Kørselsforbud i påsken og sommeren 2026 >
onsdag 01. april 2026

Deltag i webinar og bliv klar til nyt krav om ELO

Snart bliver det obligatorisk at anvende en såkaldt ELO-stregkode ved transporter mellem Frankrig og Storbritannien. Den 7. april har du mulighed for at deltage i et webinar og få styr på de nye regler, før de træder i kraft den 20. april 2026.

Deltag i webinar og bliv klar til nyt krav om ELO >