fredag 13. juni 2025 09:53

Ny synslov vedtaget: Tidssvarende og mere overskuelige regler på vej

Folketinget har netop vedtaget en ny synslov, der samler det eksisterende regelvildnis i én samlet lovtekst. ITD hilser den nye lov velkommen og glæder sig især over, at mange køretøjer ikke længere skal køres tomme tilbage til Danmark alene med henblik på syn.

Efter mere end 20 år med utallige tilføjelser og ændringer bliver den nuværende synslov snart sendt på pension. Folketinget vedtog i denne uge en ny synslov, der træder i kraft den 1. juli 2025, og som på flere områder er en tiltrængt opdatering af reglerne.

Køretøjsteknisk ekspert og chefkonsulent i ITD, Steffen Johannsen, glæder sig især over, at Folketinget har lyttet til ITD’s anbefaling om at gøre det muligt at anerkende periodiske syn af dansk indregistrerede køretøjer foretaget i andre lande:

”Det er et væsentligt fremskridt for vejgodstransporten, hvor mobilitet og fleksibilitet er helt afgørende. Men også for klimaet, der har lidt helt unødvendigt under den hidtidige model: Indtil nu har tusindvis af især sættevogne har skullet køres hele vejen tilbage til Danmark alene for at blive synet.”

Steffen Johannsen finder det dog beklageligt, at den nye ordning i første omgang tilsyneladende kun kommer til at omfatte påhængskøretøjer:

”Hvis det her for alvor skal batte noget som et effektiviseringstiltag, er der behov for, at både påhængskøretøjer og motorkøretøjer er omfattet – og for, at det lovpligtige årlige ADR-eftersyn tilsvarende kan udføres i udlandet. Mange sættevogne, som primært har lange ophold i udlandet, har nemlig også en tilknyttet ADR-godkendelsesattest.”

ITD mener, at den nye danske synslov er et vigtigt skridt i den rigtige retning, og at fokus nu bør rettes mod en opdatering og harmonisering af EU-reglerne. Udover at sikre gensidig anerkendelse af periodisk syn foretaget i andre EU-lande, er det også væsentligt at få ændret ADR-konventionen, som aktuelt forhindrer, at det tekniske ADR-eftersyn kan udføres i udlandet.

En oplagt opgave, når Danmark den 1. juli – samme dag som den nye synslov træder i kraft – overtager EU-formandskabet.

SENESTE ITD NYT
onsdag 01. april 2026

Østrigsk kørselsforbud med tre dages varsel skaber kaos

Med blot få dages varsel har Østrig indført kørselsforbud i påsken. Det skaber uforudsigelige vilkår for vognmændene og forsinker transporter på tværs af Europa, advarer International Transport Danmark (ITD).

Østrigsk kørselsforbud med tre dages varsel skaber kaos >
onsdag 01. april 2026

Østrig: Kørselsforbud i påsken og sommeren 2026

Østrig har fastsat en række kørselsforbud i påsken og hen over sommeren for køretøjer eller vogntog over 7,5 ton. Få overblikket her.

Østrig: Kørselsforbud i påsken og sommeren 2026 >
onsdag 01. april 2026

Deltag i webinar og bliv klar til nyt krav om ELO

Snart bliver det obligatorisk at anvende en såkaldt ELO-stregkode ved transporter mellem Frankrig og Storbritannien. Den 7. april har du mulighed for at deltage i et webinar og få styr på de nye regler, før de træder i kraft den 20. april 2026.

Deltag i webinar og bliv klar til nyt krav om ELO >