torsdag 27. november 2025 15:54

To politikere gæster "Vognmanden" til en status på vejafgiften

I november-episoden af “Vognmanden” har værterne inviteret to Christiansborg-politikere i studiet til en vejafgiftsstatus. De stiller skarpt på hele skandalen og tager vognmændenes retssikkerhed til debat.

I den nye episode af “Vognmanden” er Anders Lau og John Agervig Skovrup stærkt tilbage bag mikrofonerne for at diskutere den nyeste udvikling i vejafgiftsskandalen. For at belyse de politiske vinkler har de inviteret retsordfører for Liberal Alliance, Steffen Larsen, og transportordfører for Danmarksdemokraterne, Kenneth Fredslund Petersen, med i studiet.

 

Det er især de retssikkerhedsmæssige problemer i systemet, som Steffen fremhæver, da han giver sit juridiske perspektiv på sagen. Han peger blandt andet på risikoen for konkurrenceforvridning, når myndighederne reelt ikke kan inddrive bøder sendt til vognmænd fra Spanien eller Ungarn, mens danske vognmænd rammes hårdt:

 

“Når bøderne aldrig finder hjem til dem, kan de sådan set undlade at montere udstyret. Det er selvfølgelig en meget utilfredsstillende retsstilling at have, at man på den måde har et konkurrenceparameter imod sig fra sin egen stat. Så der skal jo helt klart findes en løsning,” understreger Steffen.

 

Sund & Bælts succesrate er misvisende

John Agervig Skovrup fortæller desuden, at ITD nu har afdækket, at Sund & Bælts tilsyneladende flotte succesrate for vejafgiften bygger på en målemetode, der pynter betydeligt på statistikken. Registreringerne opgøres per passage ved kontrolpunkter og ikke per køretøj, som Sund & Bælt ellers har fremturet med. Dermed fremstår systemet langt mere fejlfrit, end det er i virkeligheden:

 

“Den måde, de regner succesraten på, får tallene til at se meget flottere ud, end de er. Og selvfølgelig vil man jo gerne se rigtig lækker ud i sådan en skønhedskonkurrence. Problemet er bare, at de måler per passage ved et kontrolpunkt – ikke per lastbil. Kører den samme bil over Vejlefjordbroen fem gange på en dag uden fejl, så tæller det som fem succeser. Det pynter jo gevaldigt på statistikken,” fortæller John.

 

Du kan lytte med til det nye afsnit af “Vognmanden” på blandt andet Spotify og Apple Podcasts. OBS: Siden afsnittet blev udgivet, er vejafgiftsstraffesagerne blevet tilbagekaldt. Læs mere om det her.

SENESTE ITD NYT
torsdag 27. august 2026

Halvandet år uden tilbagebetaling af fejlopkrævet vejafgift

Flere danske vognmænd har hundredtusindvis af kroner bundet hos staten efter fejlopkrævninger af kilometerbaseret vejafgift. Nu beder International Transport Danmark (ITD) skatteministeren gribe ind.

Halvandet år uden tilbagebetaling af fejlopkrævet vejafgift >
onsdag 26. august 2026

Ny kontrolpraksis for køre- og hviletid ved undtaget kørsel

Færdselsstyrelsen oplyser, at der er ændringer på vej i styrelsens kontrolpraksis for kørsler, der er undtaget fra køre- og hviletidsreglerne. Fra den 1. september 2026 kan du ved en virksomhedskontrol bruge en tro- og loveerklæring i stedet for at indsende al dokumentation for den undtagne kørsel. Du skal dog fortsat kunne dokumentere, at betingelserne for den undtagne kørsel er opfyldt.

Ny kontrolpraksis for køre- og hviletid ved undtaget kørsel >
onsdag 26. august 2026

Moderaternes transportordfører gæster “Vognmanden”

I det nye afsnit af ITD’s podcast “Vognmanden” er Moderaternes transportordfører inviteret i studiet til en snak om tre emner, der fylder i vognmandsbranchen: vejafgift, infrastruktur og chaufførmangel.

Moderaternes transportordfører gæster “Vognmanden” >