onsdag 19. februar 2025 10:08

Vejafgift: ITD gør indsigelse mod over 500 bøder

ITD advarede i sidste uge om alvorlige fejl i vejafgiftssystemet. Nu har organisationen modtaget over 500 bøder, som alle gøres indsigelse mod. Myndighederne bør tage ansvar og suspendere alle bøder, indtil vejafgiftssystemet fungerer optimalt, mener formand for ITD, John Agervig Skovrup.

Mandag den 27. januar 2025 meddelte ITD alle medlemmer og VIALTIS-kunder, at organisationen hjælper med at gøre indsigelser mod uretmæssige vejafgiftsbøder. Det skete ovenpå en længere periode med vedvarende indberetninger om massive tekniske fejl i det udrullede vejafgiftssystem.

Siden da er det væltet ind med bøder til juridisk vurdering. Den 19. februar 2025 har ITD modtaget over 500 vejafgiftsbøder, der fordeler sig på flere godkendte udbydere af vejafgiftsbokseAntallet af bøder understreger i høj grad behovet for vurdering af hver enkelt sag. Det fortæller formand for ITD, John Agervig Skovrup:

Omfanget af systemfejl er voldsomt. I ITD har vi været nødt til at udvide teamet, der håndterer den juridiske vurdering af hver enkelt bøde. I vores tre årtiers erfaring med internationale vejafgifter har vi set meget, men omfanget her er uden fortilfælde.

Suspender bøder, indtil vejafgiftssystemet fungerer efter hensigten
Antallet af udstedte vejafgiftsbøder viser et meget klart billede af, at det er nødvendigt at udvise konduite, indtil myndighedernes egne systemer beviseligt fungerer. Det mener formand for ITD, John Agervig Skovrup:

Deudstedes fortsat stribevis af uforklarlige vejafgiftsbøder, og der er endnu ikke blevet rettet op på de massive systemfejl. Vores egne data og tal fra Færdselsstyrelsen viser et tydeligt billede af, at det fra myndighedernes side er nødvendigt at holde bødeblokken i ro i en periode, indtil systemerne virker.

ITD opfordrer derfor myndighederne til at suspendere alle vejafgiftsbøder udstedt til lastbiler, der har installeret en vejafgiftsboks, indtil myndighedernes systemer fungerer optimalt.

Tages det massive omfang af uretmæssige bøder ikke alvorligt, kan det i yderste konsekvens betyde konkurser i vognmandsbranchen. Det ser vi selvfølgelig på med stor alvor, og derfor følger vi sagen tæt og opfordrer alle medlemmer og VIALTIS-kunder til at fortsætte med at indsende vejafgiftsbøder til gennemsyn hos os,” afslutter John Agervig Skovrup.

Bøder kan indsendes til ITD’s chefjurist på mail: mfe@itd.dk.

SENESTE ITD NYT
fredag 20. februar 2026

23 chauffører hædres med IRU-æresdiplom: ”Man bliver da stolt”

Denne gang har i alt 23 chauffører fra ITD-medlemsvirksomheder modtaget det prestigefyldte æresdiplom fra IRU.

23 chauffører hædres med IRU-æresdiplom: ”Man bliver da stolt” >
torsdag 19. februar 2026

Norge øger længdegrænse for modulvogntog

Fra mandag den 23. februar 2026 må du køre med 30 cm ekstra længde på modulvogntog i Norge, hvis lastbilen har en EU-godkendt aerodynamisk front. Dermed følger Norge den danske model, som trådte i kraft ved årsskiftet.

Norge øger længdegrænse for modulvogntog >
onsdag 18. februar 2026

Kraftigt snevejr lukker flere centrale veje i Rumænien

Snefald og kraftig blæst har i dag, onsdag den 18. februar 2026, ført til omfattende lukninger på motorveje og landeveje i det sydlige, centrale og østlige Rumænien. Vi giver dig her overblikket over de berørte strækninger.

Kraftigt snevejr lukker flere centrale veje i Rumænien >