mandag 27. januar 2025 12:32

Vejafgift: ITD vil hjælpe vognmænd af med uretmæssige bøder

ITD opfordrer nu medlemmer til at indsende deres bøder, så organisationen kan hjælpe vognmændene med at vurdere og gøre indsigelser mod de uretmæssige af slagsen.

Det kører ikke helt som smurt med vejafgifterne på de danske veje. Siden opstarten af den kilometerbaserede vejafgift ved årsskiftet er der blevet sendt betydelige mængder bøder ud til danske vognmænd, og det fik i sidste uge Sund & Bælt til at meddele, at bøder udskrevet før den 9. januar vil blive annulleret på grund af opstartsvanskeligheder.

ITD har arbejdet med vejafgifter internationalt i tre årtier, og her er man ikke overrasket over, at der er problemer. Derfor opfordrer ITD nu alle medlemmer – uanset om deres udbyder er Brobizz, ØresundPAY eller Telepass – samt kunder, der har Telepass gennem VIALTIS, til at sende deres bøder ind, så ITD kan lave en juridisk vurdering af dem. Hvis bøderne er uretmæssige, vil ITD ligeledes hjælpe med at lave indsigelser.

”Vi frygter, at der gemmer sig mange systemfejl, og når vi har erfaringen med det, vil vi gerne hjælpe. Det er selvfølgelig positivt, at Sund & Bælt har meddelt, at bøderne fra før den 9. januar er annulleret, men udgangspunktet for os er, at ingen skal betale bøder, som ikke er retmæssige – heller ikke efter den 8. januar,” siger formand for ITD, John Agervig Skovrup.

Bekymringen skyldes, at ITD har set forskellige typer fejl i andre lande, der har indført kilometerbaseret vejafgift, og at man allerede nu kan se flere af de samme fejl herhjemme:

”Vi har vognmænd, der har fået bøder, selvom systemet har lyst grønt og været tilsluttet. Vi har endda eksempler på vognmænd, der har betalt vejafgift, som de skal, men alligevel har fået bøder. Det dur åbenlyst ikke, så derfor opfordrer vi nu til at sende alt ind. Vi skal nok vurdere rimeligheden og afgøre, om der skal tages yderligere skridt,” udtaler John Agervig Skovrup.

Bøder kan sendes til chefjurist Maria Feldberg på mfe@itd.dk.

SENESTE ITD NYT
onsdag 01. april 2026

Østrigsk kørselsforbud med tre dages varsel skaber kaos

Med blot få dages varsel har Østrig indført kørselsforbud i påsken. Det skaber uforudsigelige vilkår for vognmændene og forsinker transporter på tværs af Europa, advarer International Transport Danmark (ITD).

Østrigsk kørselsforbud med tre dages varsel skaber kaos >
onsdag 01. april 2026

Østrig: Kørselsforbud i påsken og sommeren 2026

Østrig har fastsat en række kørselsforbud i påsken og hen over sommeren for køretøjer eller vogntog over 7,5 ton. Få overblikket her.

Østrig: Kørselsforbud i påsken og sommeren 2026 >
onsdag 01. april 2026

Deltag i webinar og bliv klar til nyt krav om ELO

Snart bliver det obligatorisk at anvende en såkaldt ELO-stregkode ved transporter mellem Frankrig og Storbritannien. Den 7. april har du mulighed for at deltage i et webinar og få styr på de nye regler, før de træder i kraft den 20. april 2026.

Deltag i webinar og bliv klar til nyt krav om ELO >