mandag 12. maj 2025 14:49

Vejafgift: Nye regler skal bremse udenlandsk snyd

Udenlandske køretøjer, der er registreret med ubetalte vejafgiftsbøder, skal kunne tilbageholdes ved Storebælt, indtil chaufføren kan fremvise dokumentation for betaling. Sådan lyder nye regler, som transportministeren netop har sendt i høring.

Det er ikke længe siden Folketinget vedtog en ny lov, der blandt andet indebærer en fordobling af bødesatsen ved overtrædelse af vejafgiftsloven. Loven giver også Sund & Bælt mulighed for at afvise køretøjer uden korrekt vejafgiftsbetaling ved broer og tunneler.

 

Nu har transportministeren sendt nye regler i høring, som specificerer netop denne del af lovændringen. Bekendtgørelsen lægger op til, at udenlandske chauffører kan få lov at køre videre, hvis de i forbindelse med tilbageholdelsen fremlægger tilstrækkelig dokumentation for, at bøderne er betalt.

 

Som eksempel nævner Transportministeriet en straksoverførsel som gyldigt betalingsbevis.

 

Vejafgiftsbetaling skal være lige for alle

Myndighederne har begrænsede muligheder for at inddrive afgifter og bøder udstedt til udenlandske vognmænd, og derfor bliver mange af disse bøder aldrig betalt. Ifølge ITD’s formand, John Agervig Skovrup, er det dog helt essentielt, at udenlandske chauffører ikke har konkurrencefordele i Danmark.

 

Derfor er det positivt, at Sund & Bælt får mulighed for at tilbageholde udenlandske køretøjer – og samtidig har en konkret plan for, hvordan chaufførerne får tilladelse til at køre videre. Han udtaler:

 

“Det er stærkt konkurrenceforvridende, når udenlandske vognmænd bare kan rive deres afgifter og bøder over og køre grinende videre. Derfor støtter vi selvfølgelig op om, at det bliver muligt at tilbageholde udenlandske chauffører, indtil de sort på hvidt kan bevise, at bøderne er betalt.”

 

ITD følger høringsprocessen tæt.

SENESTE ITD NYT
fredag 13. marts 2026

Toldstyrelsen ruller åbningstider tilbage efter dialog med erhvervslivet

Reducerede åbningstider ved de danske toldekspeditioner har de sidste to uger ført til massive ventetider. Efter en fælles henvendelse fra International Transport Danmark, Dansk Erhverv Transport og Padborg Transportcenter har Toldstyrelsen oplyst, at man vil rulle åbningstiderne i Padborg midlertidigt tilbage.

Toldstyrelsen ruller åbningstider tilbage efter dialog med erhvervslivet >
fredag 13. marts 2026

Toldåbningstider i Padborg udvides midlertidigt

Efter dialog med branchen udvider Toldstyrelsen åbningstiderne ved toldekspeditionen i Padborg. Ændringen er midlertidig og træder i kraft i morgen, lørdag den 14. marts 2026, klokken 06.00.

Toldåbningstider i Padborg udvides midlertidigt >
torsdag 12. marts 2026

Polen udvider SENT-systemet til også at omfatte tøj og sko

Fra den 17. marts 2026 bliver nye varetyper omfattet af det polske overvågningssystem SENT. Fremover skal visse transporter med tøj og fodtøj registreres i systemet, når de transporteres til, fra eller gennem Polen.

Polen udvider SENT-systemet til også at omfatte tøj og sko >