torsdag 08. januar 2026 11:43

Danske vognmænd vinker farvel til unødige synsture

Danske vognmænd kan nu få foretaget periodisk syn af deres påhængskøretøjer i andre EU-lande.

Den 5. januar 2026 blev der åbnet en længe ventet dør for danske vognmænd. Det er nu muligt at få anerkendt periodiske syn foretaget i andre EU-lande af lastbilers påhængskøretøjer som sættevogne, påhængsvogne og kærrer – uden først at skulle køre materiellet hele vejen hjem til Danmark.

 

Ifølge formanden for vejgodsbrancheorganisationen International Transport Danmark (ITD), John Agervig Skovrup, kommer lovændringen efter flere års vedholdende arbejde fra organisationen:

 

“Det har været en åbenlys ineffektiv løsning, at påhængskøretøjer skulle køres hele vejen hjem til Danmark alene for at blive synet. Netop derfor har vi arbejdet målrettet for denne ændring i årevis, og nu bliver reglerne endelig tilpasset den virkelighed, vores medlemmer arbejder i. En klar sejr for danske vognmænd.”

 

Mere fleksibilitet og færre unødige omkostninger

Med den nye ordning kan vognmænd få synet deres påhængskøretøjer dér, hvor materiellet allerede befinder sig. Ifølge John Agervig Skovrup giver det større fleksibilitet i planlægningen:

 

“For internationale aktører betyder det her mindre spildtid, færre omveje og en mere effektiv udnyttelse af materiellet. Det sænker omkostningerne, reducerer branchens CO₂-udledning og fjerner nogle helt unødige logistiske benspænd. Det er sund fornuft – både for virksomhederne og for branchen som helhed.”

 

Ordningen gælder dog ikke for påhængskøretøjer, der er godkendt til særlig benyttelse, såsom transport af farligt gods eller levende dyr, hvor de særlige tilladelser fortsat skal fornyes ved fremmøde i en dansk synsvirksomhed. ITD vil fortsat arbejde for, at tilsvarende muligheder også bliver indført for motorkøretøjer.

SENESTE ITD NYT
onsdag 01. april 2026

Østrigsk kørselsforbud med tre dages varsel skaber kaos

Med blot få dages varsel har Østrig indført kørselsforbud i påsken. Det skaber uforudsigelige vilkår for vognmændene og forsinker transporter på tværs af Europa, advarer International Transport Danmark (ITD).

Østrigsk kørselsforbud med tre dages varsel skaber kaos >
onsdag 01. april 2026

Østrig: Kørselsforbud i påsken og sommeren 2026

Østrig har fastsat en række kørselsforbud i påsken og hen over sommeren for køretøjer eller vogntog over 7,5 ton. Få overblikket her.

Østrig: Kørselsforbud i påsken og sommeren 2026 >
onsdag 01. april 2026

Deltag i webinar og bliv klar til nyt krav om ELO

Snart bliver det obligatorisk at anvende en såkaldt ELO-stregkode ved transporter mellem Frankrig og Storbritannien. Den 7. april har du mulighed for at deltage i et webinar og få styr på de nye regler, før de træder i kraft den 20. april 2026.

Deltag i webinar og bliv klar til nyt krav om ELO >