torsdag 15. januar 2026 09:24

Hvem skal have FDE Fondens Initiativpris 2026?

FDE Fonden har nu åbnet for indstillinger til den årlige Initiativpris, som hylder initiativer, der bidrager til udvikling, inspiration og fornyelse i den danske godstransport- og logistikbranche.

FDE Fonden er nu klar til at modtage indstillinger til Initiativprisen 2026. Prisen gives til et initiativ, der har gjort en mærkbar forskel i den danske godstransport- og logistikbranche, og som kan inspirere andre i erhvervet. Initiativet kan være taget af en virksomhed, en organisation, en uddannelses- eller forskningsinstitution eller af enkeltpersoner.

 

FDE Fondens Initiativpris uddeles én gang årligt i forbindelse med ITD’s generalforsamling, som i år afholdes den 28. marts, og består af et legat på 50.000 kr. samt et diplom og en statuette. Alle kan indsende forslag, og det gælder også ansatte, som ønsker at indstille deres egen virksomhed eller et initiativ, de selv har været med til at drive frem.

 

”Initiativprisen handler om at give anerkendelse til de initiativer, der flytter branchen. Derfor er der åbent for indstillinger fra alle, også ansatte, der i hverdagen er tæt på initiativerne og ønsker at indstille deres egen arbejdsplads,” siger FDE Fondens formand Jens Iwer Petersen.

 

Initiativer, der styrker branchen

Formålet med FDE Fondens Initiativpris er at sætte fokus på gode og fremadrettede initiativer, som kan styrke branchens konkurrenceevne og give inspiration til andre. En indstilling er samtidig en mulighed for at give et anerkendende skulderklap til dem, der viser nye veje.

 

”FDE Fondens Initiativpris viser år efter år, hvor mange stærke initiativer, der findes i branchen. Nu ser FDE Fonden frem til igen at modtage indstillinger, der kan inspirere andre og være med til at sætte retning for udviklingen,” fortæller Jens Iwer Petersen.

 

FDE Fonden, stiftet af International Transport Danmark (ITD), uddelte Initiativprisen første gang i 2020. Siden har prisen været en fast del af fondens arbejde med at fremhæve initiativer og idéer, der bidrager til udviklingen af den danske godstransport- og logistikbranche.

 

De seneste tre års modtagere af FDE Fondens Initiativpris

  • 2025 – Dania Connect A/S: Prisen blev tildelt for virksomhedens målrettede arbejde med arbejdsmiljø og reduktion af miljøaftrykket i transporten.
  • 2024 – Brdr. Færch Distribution ApS og projektet Unge på toppen: Prisen blev delt mellem de to initiativer på baggrund af deres særlige indsats for rekruttering af arbejdskraft med fokus på unge.
  • 2023 – Fogtmann Logistik A/S: Prisen gik til virksomheden for dens fokus på grøn omstilling og innovation i transportbranchen.

 

Forslag til prismodtagere kan indsendes i perioden 15. januar til 15. februar 2026 på www.fdefonden.dk. Fonden kan også selv udpege årets prismodtager.

SENESTE ITD NYT
mandag 16. marts 2026

Midlertidige lukninger af Mont Blanc- og Fréjus-tunnelerne

Hvis du kører mellem Frankrig og Italien, skal du være opmærksom på, at trafikken gennem Mont Blanc- og Fréjus-tunnelerne i den kommende periode bliver påvirket som følge af planlagt vedligeholdelsesarbejde.

Midlertidige lukninger af Mont Blanc- og Fréjus-tunnelerne >
mandag 16. marts 2026

Kørselsforbud i april 2026

Flere europæiske lande har dage med kørselsforbud i april 2026. Du kan finde oversigten på ITD’s hjemmeside.

Kørselsforbud i april 2026 >
mandag 16. marts 2026

Fremover skal du oprette importangivelser i DMS Import

Det nye importsystem DMS Import er nu sat i fuld drift. Det betyder, at du fremover kun kan oprette importangivelser i det nye system.

Fremover skal du oprette importangivelser i DMS Import >