onsdag 30. september 2026 14:14

Lastbilchauffør og transportordfører: Michael Nedersøe gæster “Vognmanden”

Dansk Folkepartis nye transportordfører, Michael Nedersøe, har brugt en del af sin sommerferie på at køre lastbil. I det nye afsnit af “Vognmanden” møder han ITD’s formand, John Agervig Skovrup, til en samtale om transportpolitik og livet som chauffør.

Michael Nedersøe kører stadig en tur sydpå i en lastbil, når han får chancen. Han har været chauffør i mere end 25 år, og selvom han nu sidder i Folketinget, er førerhuset stadig et sted, hvor han kan koble af. I det nye afsnit af “Vognmanden” tager han den årelange erfaring fra branchen med i studiet til en snak om vejafgift, rastepladsforhold, infrastruktur og bureaukrati.

 

“Dansk Folkeparti har været imod vejafgiften helt fra start, fordi den giver en unfair konkurrence alt efter, hvor man bor henne i landet. Og derudover: de bøder, der bliver udskrevet, fordi man ikke har holdt øje med, om apparatet lyste grønt eller rødt. Nu kører jeg jo selv, og det er hovedrystende åndssvagt (...),” siger Michael Nedersøe blandt andet om vejafgiften.

 

Han slår samtidig fast, at Dansk Folkeparti fortsat vil afskaffe kilometerafgiften, hvis de får muligheden. Afsnittet er optaget, før By-, Land- og Transportministeriet meldte ud, hvad der skal ske med alle de ulovligt udstedte bøder, som ITD har krævet annulleret. Du kan læse mere om den udvikling her.

 

Infrastrukturprojekter og bedre sanitære forhold

John efterlyser også et større politisk fokus på manglen på lastbilparkering og de uhumske toilet- og badeforhold på mange rastepladser. Samtidig peger han på, at Vestdanmark mangler en sammenhængende nord-syd-forbindelse vest for E45: En motorvej langs Hovedvej 11 fra Holstebro til grænsen ved Sæd vil give områdets virksomheder en mere direkte rute og aflaste E45.

 

“Jeg synes umiddelbart, din idé om en motorvej fra Holstebro og ned til Sæd lyder som en god idé. Men det skal også være samfundsøkonomisk rentabelt,” siger Michael. Han forventer derfor at spørge ministeren, hvordan hun ser på forslaget.

 

Diskussionen når også omkring alt det bøvl og bureaukrati, der tager tid fra vognmænd og chauffører. Lyt med til det nye afsnit af “Vognmanden” på Spotify eller Apple Podcasts og bliv klogere på Michael Nedersøe og dansk transportpolitik.

SENESTE ITD NYT
onsdag 07. oktober 2026

CPR-læk: Brug ikke CPR-oplysninger alene til at bekræfte identitet

I lyset af sagen om uvedkommendes adgang til millioner af CPR-numre opfordrer myndighederne nu virksomheder til at skærpe deres identitetskontrol. Bruger I CPR-oplysninger til at verificere personer, bør I supplere med andre former for kontrol.

CPR-læk: Brug ikke CPR-oplysninger alene til at bekræfte identitet >
onsdag 07. oktober 2026

Fra verdenssituationen til transportpolitik på ITD’s vognmandsmøde

Uro i verden, politiske bevægelser på Christiansborg og en transportbranche med meget på spil. Det bliver omdrejningspunktet, når International Transport Danmark (ITD) samler branchen til Åbent Vognmandsmøde den 31. oktober, hvor skarpe oplæg fra markante stemmer og transportpolitisk debat er på programmet.

Fra verdenssituationen til transportpolitik på ITD’s vognmandsmøde >
tirsdag 06. oktober 2026

Husk de obligatoriske opdateringer af din takograf

Har du køretøjer med G2V2-takograf, skal du være opmærksom på, om softwaren i takografen skal opdateres.

Husk de obligatoriske opdateringer af din takograf >