torsdag 01. maj 2025 13:53

ITD’s podcast “Vognmanden” gør dig klogere på nye køretekniske regler

Fremover må visse typer af lastbiler være både tungere og længere. Men er det lige så god en nyhed for alle vognmænd, som det lyder? Det dykker værterne på ITD’s podcast “Vognmanden” ned i i den nyeste episode, hvor de har inviteret køreteknisk ekspert Steffen Johannsen i studiet.

Siden ITD i starten af året lancerede podcasten “Vognmanden”, er det blevet til hele fem episoder – fire fra podcaststudiet og ét live fra scenen til Transport 2025. I hvert afsnit dykker ITD’s formand, John Agervig Skovrup, og Anders Lau fra Truckerpodcast ned i et aktuelt emne fra branchen — altid i godt selskab med en eller flere gæster.

 

I den nye episode står der køreteknik på programmet. Det er nemlig ikke længe siden, at transportministeriet offentliggjorde en række nye lovændringer for lastbilers tilladte vægt og dimensioner. Men hvad skal der til for, at man som vognmand kan udnytte de nye regler i praksis? Det har værterne inviteret chefkonsulent og køreteknisk ekspert Steffen Johannsen i studiet for at gøre både dem selv og lytterne klogere på.

 

Steffen fortæller særligt om de øgede vægtgrænser for 7-akslede vogntog, modulvogntog og dobbelttrailervogntog, ligesom han kommer omkring de aerodynamiske førerhuse. “Gode tiltag,” fortæller Steffen Johannsen, “som fremmer både transporteffektiviteten og branchens grønne omstilling.” Men der er fortsat en række elementer, der skal justeres på, uddyber han: “Nu er det vigtigt, at regler og rammer tilpasses, så tiltagene rent faktisk kan udnyttes optimalt i praksis.”

 

ITD’s formand: De nye forøgelser har været længe ventet

De nye vægt- og dimensionsforøgelser har været længe undervejs, og mange vognmænd har efterspurgt svar. Og selvom reglerne måske for udefrakommende kan lyde som et teknisk hjørne af lovgivningen, så kan forøgelser som disse have enormt stor betydning i en vognmandsvirksomhed. Det fortæller ITD’s formand, John Agervig Skovrup:

 

“For os vognmænd er det vigtigt at vide, hvad vi skal investere i, så vi rent faktisk er fremtidssikret på den lange bane. Derfor har mange vognmænd stået i en venteposition — vi vidste, at der var nye regler på vej, men vi vidste ikke, hvornår de kom. Nu er det bare vigtigt, at embedsfolkene, der ikke har den branchespecifikke viden, også lytter til fagkundskaben, så vognmændene kan få det maksimale ud af de nye regler.”

 

Lyt med til det nye afsnit af “Vognmanden” via Spotify eller Apple Podcast.

SENESTE ITD NYT
mandag 01. december 2025

Tyskland – Vigtig information vedrørende Wiehltal-broen

Broens kritiske tilstand får den ansvarlige motorvejsoperatør til at advare om risiko for lukning, hvis reglerne ikke følges.

Tyskland – Vigtig information vedrørende Wiehltal-broen >
mandag 01. december 2025

Endeligt farvel til hastighedskontrolattesterne

Efter flere års pres fra ITD er kravet om en hastighedsattest nu officielt fortid. En klar administrativ lettelse, der sparer vognmænd tid, penge og bøvl, fastslår ITD’s formand, John Agervig Skovrup.

Endeligt farvel til hastighedskontrolattesterne >
fredag 28. november 2025

Krav om hastighedsattest afskaffes fra mandag

ITD’s arbejde bærer nu frugt: Fra på mandag slipper du for kravet om en hastighedsattest – men husk, at installationsmærket fortsat skal være på plads.

Krav om hastighedsattest afskaffes fra mandag >