CO2-beregning og rapportering
Transportvirksomheder møder i stigende grad krav til reduktion og dokumentation af de drivhusgasemissioner (GHG), der er forbundet med virksomhedens aktiviteter. Flere virksomheder får således forespørgsler om at kunne fremlægge CO2e-deklarationer og at kunne dokumentere målrettede klimaindsatser overfor kunder, samarbejdspartnere, investorer og myndigheder, men også internt i virksomheden.
Krav til indhold og omfang af virksomhedens dokumentationsarbejde kan variere og tilsvarende findes der en lang række forskellige metoder og beregningsværktøjer, som virksomheden kan tage udgangspunkt i.
Dette betyder også at det for den enkelte virksomhed kan være svært at navigere rundt i hvordan man bedst kommer i gang.
Hent hjælp og sparring hos ITD
Kontakt gerne ITD for en gennemgang af beregnings- og rapporteringsmodeller, der bedst muligt imødekommer de krav og ønsker du og din virksomhed står over for. Ved denne lejlighed gennemgår vi både egne og eksterne værktøjer samt de centrale begreber og nøgletal (KPI’er), der typisk anvendes eller kræves i rapporteringsøjemed.
Vi har udarbejdet en simpel beregningsmodel til at beregne CO2e udledningen (WTW, TTW og WTT) fra virksomhedens transporter. Kontakt ITD for fremsendelse og gennemgang.
(For de virksomheder, der er vant til at anvende ITD’s online miljøberegner kan vi her oplyse, at denne går på "pension").
Oversigt over andre CO2e beregnings- og rapporteringsmodeller
Her følger en ikke-udtømmende liste over CO2e beregnings- og rapporteringsmodeller til brug i transportbranchen.
ITD har i mange år arbejdet for en i transportbranchen fælles platform for CO2e-beregning og -afrapportering der er bredt accepteret og som følges af branchens aktører (transportører og transportører), myndigheder og investorer. Så langt er vi dog ikke endnu.
Klimakompasset Webbaseret model |
Klimakompasseter et beregningsværktøj fra Erhvervsstyrelsen, hvor virksomheder kan udregne den direkte CO2-udledning, som kommer fra virksomhedens egne aktiviteter, fx transport og forbrug af olie og gas. Udregne den indirekte CO2-udledning, som finder sted hos energi- og underleverandører og kunder i værdikæden, fx ved elforbrug, indkøb samt ved salg, brug og bortskaffelse af virksomhedens produkter. Identificere klimaeffekten af forskellige CO2-reducerende tiltag.
|
GLEC
|
GLEC rammesystem til beregning og rapportering af CO2e-udledninger fra globale transportkæder på tværs af alle transportformer (lastbil, skib, fly, tog og indre vandveje) inklusive omladning/lager.
Rammesystemet er udarbejdet i overensstemmelse med:
Bag rammesystemet står Smart Freight Centre (SFC) og Global Logistics Emissions Council (GLEC)
|
GLEC/CEFIC
|
I samarbejde med CEFIC har Smart Freight Centre (SFC) udarbejdet et modul under GLEC rammesystemet målrettet kemikalie-industrien.
Vejledningen “Calculating GHG transport and logistics emissions for the European Chemical Industry” kan downloades her.
|
EcoTransIT World Webbaseret model |
EcoTransIT World er et beregningsværktøj til beregning af energiforbrug, CO2, luftforurenende stoffer og eksterne omkostninger fra globale transportkæder på tværs af alle transportformer (lastbil, skib, fly, tog og indre vandveje) inklusive omladning/lager.
Bag modellen står forskningsinstitutterne institutterne ifeu, INFRAS og Fraunhofer IML.
Modellen er udarbejdet i overensstemmelse med:
|
CO2 emissiefactoren
|
CO2 emissiefactoren er en hollandsk udarbejdet liste over CO2e-emissionsfaktorer. Listen er ikke i sig selv et instrument til beregning af CO2e-emissioner, men har til formål at give entydige grundtal for CO2e-beregningsmodeller inden for kategorierne ”brændstoffer til køretøjer”, ”brændstoffer til energiproduktion”, ”elektricitet”, ”varmeforsyning” , ”godstransport” , ”passagertransport” og ”kølemidler”.
Emissionsfaktorerne opgøres i henhold til WTW, TTW og WTT og omfatter ikke bare diesel, men også en lang række alternative drivmidler. Der anvendes internationale/europæiske tal, medmindre den hollandske situation er anderledes.
CO2 emissiefactoren administreres af Økonomi- og Klimaministeriet i Holland.
|
EN 16258
|
Standarden EN 16258 ”Methodology for calculation and declaration on energy consumption and GHG emissions in transport services (good and passenger transport)”blev vedtaget i den europæiske standardiserings-organisation, CEN, i efteråret 2012. I Danmark er standarden udsendt som DS EN 16258 af Dansk Standard.
Standarden er den første internationale af sin art til at opgøre og deklarere energiforbrug og CO2e-udledninger fra transport. Den gælder både person- og godstransport og transport med alle typer transportmidler.
Selve standarden kan købes hos Dansk Standard.
Du kan også rekvirere Håndbogen ”Beregning og deklaration af energiforbrug og GHG-emissioner fra transport - i overensstemmelse med standarden EN 16258” hos ITD (gratis).
|
GHG protokollen
|
En international standard for hvordan man kortlægger og opgør, hvor meget CO2 en virksomhed udleder. Langt de fleste beregningsmetoder er baseret på denne standard. Ifølge GHG Protocol skal CO2-udledningen opdeles i mindst tre grupperinger:
GHG-protokollen er ikke ”skræddersyet” til transport- og logistikbranchen, men principperne heri indgår i de beregnings- og rapporteringsmodeller, der er oplistet her på siden.
|
ISO 14083
UNDER UDVIKLING |
ISO 14083-standarden "Greenhouse gases — Quantification and reporting of greenhouse gas emissions arising from transport chain operations" er under udvikling og forventes publiceret I 2022.
GLEC rammesystemet og EN 16258 indgår som udgangspunkt i udviklingen af standarden.
|
CO2 og CO2e – der er forskel
Selvom man ofte taler om CO2 i forbindelse med global opvarmning og klimaforandringer, så er CO2 ikke den eneste luftart, der bidrager til drivhuseffekten. De luftarter, som forårsager drivhuseffekten kaldes drivhusgasser. De mest betydende drivhusgasser (GHG) er:
- Kuldioxid (CO2)
- Metan (CH4)
- Lattergas (N2O)
- Hydroflourcarboner (HFC’er)
- Perflourcarboner (PFC’er)
- Svovlhexaflourid (SF6)
Der er stor forskel på, hvor meget udledningen af de forskellige drivhusgasser påvirker den globale opvarmning. For at kunne sammenligne drivhusgasserne omregner man det hele til såkaldte CO2-ækvivalenter (CO2e). Det betyder, at man ser på, hvor meget udledningen af en anden drivhusgas ville svare til i CO2. Det er derfor vi i stigende grad ser beregninger af CO2e og ikke kun CO2.
Når det gælder transport, er udledning af CO2 den væsentligste.
Den største kilde til drivhusgasemissioner fra menneskelige aktiviteter er fra afbrænding af fossile brændstoffer til elektricitet, varme og transport.
Husk gennemsigtighed
Til de transportører, der ønsker at rapportere deres CO2e-aftryk anbefales det at være så gennemsigtig i kommunikationen som muligt, fx:
- Angiv tydeligt for hvilken aktivitet CO2e-fodaftrykket er beregnet (hvad medtager du og hvad ikke) og for hvilken periode
- Angiv i hvilket omfang aktiviteterne falder ind under: scope 1 (egne aktiviteter), scope 2 (køb af energi fra tredjeparter) eller scope 3 (en aktivitet fra andre parter i værdikæden);
- Udover at kommunikere CO2e-aftrykket medtag også underliggende data (fx det faktiske forbrug, evt. anvendte defaultværdier, den anvendte omregningsfaktor og kilde)
- Hvis du kompenserer for dit CO2e -udslip, skal du først vise en subtotal og først derefter trække kompensationen fra for at beregne dit samlede CO2e-aftryk.