Køre- og hviletid

Opnå et fagligt kendskab inden for køre- og hviletidsområdet, som gør dig i stand til at disponere køretiden korrekt, så reglerne til enhver tid er overholdt.

Alle, der har med disponering af chauffører og biler at gøre, har brug for kendskab til køre- og hviletidsreglerne. Når du har godt styr på køre- og hviletidsreglerne, er du en kompetent sparringspartner for chauffører og disponenter, men også for kunderne. Du får styr på reglerne ved deltagelse i ITD’s kursus om køre- og hviletid.

Du vil på kurset få god inspiration til bedre at kunne overskue og varetage disponeringen af firmaets chauffører på forsvarlig vis, da alle relevante regler gennemgås. Du bliver i stand til at svare på chaufførernes og kundernes spørgsmål om køre- og hviletid.

I undervisningen lægges der vægt på, at deltagerne deltager aktivt med eksempler og spørgsmål fra hverdagen.

Under kurset får du:

  • En gennemgang af reglerne vedrørende køre- og hviletid; herunder blandt andet
        - Daglig køretid
        - Pauser
        - Dagligt og ugentligt hvil
        - Færgereglen
        - 2-mandsbetjente køretøjer
  • Generelt om brugen af tachografen
  • Generelt om brugen af virksomheds-, fører- og værkstedskort
  • Indblik i reglerne om arbejdstidsdirektivet for mobile lønmodtagere
  • Forståelse og indsigt i det danske bødekatalog
  • Info om landevejs- og virksomhedskontrol
  • Gennemgang af undtagelser for køre- og hviletidsreglerne


Varighed: 2,5 time

 

Få et overblik over aktuelle kurser i vores kalender og se priser og vilkår.