tirsdag 01. november 2016 09:35

ITD taler nu fransk

Vognmænd, der gerne vil arbejde sammen med VIALTIS i Frankrig omkring agenter og andre servicer, kan nu henvende sig til ITD og klare det hele på dansk.

Frankrig ønsker, at alle transportører, der kører i landet, har en fransktalende agent, og den service tilbyder ITD’s datterselskab VIALTIS. Problemet er bare, at de taler fransk hos VIALTIS.

Derfor tilbyder ITD nu at hjælpe hele branchen – og gratis formidle kontakten til VIALTIS. De forskellige servicer hos VIALTIS skal de enkelte vognmandsforretninger selv betale.

 

- Vi ønsker gennemsigtighed i transportbranchen, og vi arbejder for lette løsninger, og derfor er et krav om fransktalende agenter, også noget vi gerne vil afhjælpe, forklarer underdirektør Kim Høi fra ITD.

Han fortæller også, at ITD’s tilbud gælder for hele transportbranchen og ikke kun for ITD’s medlemmer.

 

Fremgangsmåde

For at få det hele til at køre så smidigt som muligt har ITD lavet følgende procedure:

  1. Alle henvendelser skal ske til Daniel Boss på db@itd.dk, og det er dermed ikke nødvendigt at kontakte VIALTIS først
  2. ITD sørger for hurtig sagsbehandling
  3. Hvis der er brug for yderligere oplysninger, vil det være ITD, der kontakter vognmanden – på dansk og ikke på fransk
  4. ITD holder vognmanden orienteret løbende

 

Foto: Colourbox

SENESTE ITD NYT
fredag 17. april 2026

ITD-bestyrelsesmedlem i Debatten: “Man kan ikke svømme uden vand”

Klaus Jensen satte torsdag aften ord på vognmændenes virkelighed i DR’s Debatten, hvor stigende brændstofpriser og manglende elinfrastruktur presser branchen.

ITD-bestyrelsesmedlem i Debatten: “Man kan ikke svømme uden vand” >
fredag 17. april 2026

Muligt landsdækkende transportstop i Italien fra 20. april

Der er aktuelt stor usikkerhed i den italienske transportbranche, hvor kraftigt stigende dieselpriser og manglende politiske tiltag har fået branchen til at varsle en mulig landsdækkende strejke. Hvis strejken bliver en realitet fra den 20. april 2026, kan det føre til blokerede veje og forsinkelser.

Muligt landsdækkende transportstop i Italien fra 20. april >
tirsdag 14. april 2026

Bliv klar til nye EU-regler for varebiler i international transport

Den 28. april 2026 har du mulighed for at deltage i et webinar om de nye EU-regler for varebiler i international transport, som betyder, at varebiler bliver omfattet af reglerne på køre- og hviletidsområdet fra den 1. juli 2026.

Bliv klar til nye EU-regler for varebiler i international transport >