mandag 04. januar 2016 22:11

Midlertidig grænsekontrol må ikke hæmme samhandlen

Danmark har indført midlertidig grænsekontrol ved grænsen til Tyskland fra klokken 12.00 i dag. Det sker som et resultat af, at Sverige i dag har indført grænsekontrol mellem Danmark og Sverige. ITD, brancheorganisation for den danske vejgodstransport forstår den ekstraordinære situation, men advarer mod, at en sænket grænsebom kan hæmme den danske samhandel.



Danmark kontrollerer grænsen midlertidigt til Tyskland i 10 dage med mulighed for forlængelse, men indfører ikke det såkaldte transportøransvar i første omgang. Transportansvaret kan dog indføres med kort varsel. Sådan lød det i dag fra statsminister Lars Løkke Rasmussen, da han holdt ekstraordinært pressemøde i Spejlsalen. Kontrollen vil i første omgang ske som stikprøvekontroller.

Fra ITD, Brancheorganisation for den danske vejgodstransport følger man udviklingen tæt for at afdække, hvad grænsekontrollen reelt vil betyde for vejgodstransportens frie bevægelighed og ITD ser fornuft i den tilgang regeringen har lagt, i forhold til at myndighederne står for kontrollen.

- Vi har mange medlemmer, der hver eneste dag bringer varer ud i Europa og ind i Danmark og dermed bidrager til vækst og arbejdspladser i Danmark. Vi noterer os, at statsministeren i første omgang har gjort grænsekontrollen midlertidig, og at man ikke har indført transportøransvar. Vi bemærker også, at man fra regeringens side har valgt en pragmatisk løsning med stikprøvekontroller, der vil sikre et nødvendigt flow i trafikken. Ved ikke at lægge grænsebommen helt ned tilgodeser man de danske transport- og logistikvirksomheder. Det er positivt, siger Jacob Chr. Nielsen, adm. direktør i ITD.

Jacob Chr. Nielsen understreger, at det er vigtigt, at vi undgår situationer, som set rundt om i Europa i efteråret med timelange køer ved grænserne til følge, som hindrer varernes frie bevægelighed.

- Vi skal i fællesskab finde en løsning på de udfordringer Europa står over for med de voksende flygtningestrømme, men vi skal hele tiden arbejde for, at danske virksomheder og den danske vejgodstransport ikke rammes i deres arbejde med at skabe vækst til Danmark. Det er derfor vigtigt, at regeringen indregner dette i den linje, man vælger at lægge også for fremtiden, siger Jacob Chr. Nielsen og fortsætter:

- Vi har forståelse for den ekstraordinære situation, men det er en del af vores dna som transportører, at vi ikke ønsker nationale særregler. Vi og vores medlemmer ønsker ikke en situation, hvor vi står med 28 forskellige særlovgivninger inden for eksempelvis transportøransvar, som vi skal forholde os til. Vi ser derimod et behov for at man arbejder for en fælleseuropæisk løsning i denne ekstraordinære situation, siger Jacob Chr. Nielsen.

For danske chauffører ændrer de nye regler ikke ved praksis. De skal ligesom før medbringe pas eller gyldig national ID i bilen. For nordiske statsborgere der kun kører i Norden, kan man ligesom før nøjes med kørekort.

SENESTE ITD NYT
fredag 20. juni 2025

Planlægger du at køre studenter? Få et overblik over de forskellige regler her

Om bare få dage vil vi kunne opleve nyudklækkede studenter på de danske veje. Det er nemlig sæson for den traditionsrige eksamenskørsel, og hvis du planlægger at lægge køretøj til, kan du her læse om alt, hvad du skal forberede og vide inden og under kørsel.

Planlægger du at køre studenter? Få et overblik over de forskellige regler her >
fredag 20. juni 2025

Vær med til at gøre en forskel – bliv en del af Lastbilkaravanen

Vil du være med til at sætte fokus på trafiksikkerhed? Så er det dig, vi har vi brug. I uge 38 kører vi nemlig landet rundt med vores trafiksikkerhedskampagne Lastbilkaravanen, og vi er lige nu på udkig efter medlemmer, som kunne tænke sig at deltage.

Vær med til at gøre en forskel – bliv en del af Lastbilkaravanen >
tirsdag 17. juni 2025

Kørselsforbud i juli og august 2025

Flere europæiske lande har dage med kørselsforbud i juli og august 2025. Du kan finde oversigten på ITD’s hjemmeside.

Kørselsforbud i juli og august 2025 >