mandag 01. januar 0001 00:00

Tyskland forbyder chauffører at tage det regulære ugentlige hvil i førerhuset

Tyskland har som det seneste europæiske land indført et forbud for chauffører mod at tage det regulære ugentlige hvil i førerhuset. Bestemmelserne på området er i dag ikke klare. ITD forventer, at EU-Kommissionen melder klart ud i den kommende vejpakke.

Det tyske parlaments to kamre har af to omgange vedtaget et forbud mod afholdelse af det regulære ugentlige hvil i førerhuset. De indfører nu bøder for såvel chauffører som virksomheder, som ikke holder sig til reglerne. Forbuddet vedrører kun afholdelse af det regulære ugentlige hvil, men ikke det reducerede ugentlige eller daglige hvil.


- Tyskland er det tredje land i rækken, som vælger at indføre bøder for at tage det regulære ugentlige hvil i førerhuset. Vi ser frem til vejpakken, hvor vi regner med, at der kommer et forslag til fælles EU-regulering på området, siger ITD’s public affairs chef Karen Roiy.


Ved brud på de tyske regler er både chaufføren og transportvirksomheden ansvarlig. Chaufføren skal betale 90 euro per time ulovligt tilbragt i førerhuset, mens virksomheden skal betale 180 euro per time, som chaufføren har tilbragt i førerhuset i forbindelse med det regulære ugentlige hvil. De tyske politikeres argument er, at ordningen skal beskytte chaufføren mod kummerlige forhold og vil medvirke til at skabe lige vilkår i branchen.


Selvom man fra tysk hold har indført de nye regler, så har man fra de tyske myndigheders side ikke gjort sig de store overvejelser om selve håndhævelsen. Op til første afstemning i det tyske parlament blev det af flere tyske transportorganisationer fremhævet, at det er uhensigtsmæssigt at forbyde en chauffør eksempelvis at se satellit-tv i førerhuset.

 

Ud over Tyskland har Frankrig og Belgien indført lignende regler. En europæisk indstilling fra EU-Domstolens generaladvokat udfordrer branchepraksis for hvil i førerhuset. EU-Domstolens generaladvokat har i begyndelsen af februar 2017 vurderet, at EU-lovgivningen ikke åbner op for, at chauffører kan foretage hvil i køretøjet ved regulære ugentlige hviletider. Generaladvokatens afgørelse er ikke endelig, før EU-Domstolen har bekræftet denne.

SENESTE ITD NYT
fredag 20. juni 2025

Planlægger du at køre studenter? Få et overblik over de forskellige regler her

Om bare få dage vil vi kunne opleve nyudklækkede studenter på de danske veje. Det er nemlig sæson for den traditionsrige eksamenskørsel, og hvis du planlægger at lægge køretøj til, kan du her læse om alt, hvad du skal forberede og vide inden og under kørsel.

Planlægger du at køre studenter? Få et overblik over de forskellige regler her >
fredag 20. juni 2025

Vær med til at gøre en forskel – bliv en del af Lastbilkaravanen

Vil du være med til at sætte fokus på trafiksikkerhed? Så er det dig, vi har vi brug. I uge 38 kører vi nemlig landet rundt med vores trafiksikkerhedskampagne Lastbilkaravanen, og vi er lige nu på udkig efter medlemmer, som kunne tænke sig at deltage.

Vær med til at gøre en forskel – bliv en del af Lastbilkaravanen >
tirsdag 17. juni 2025

Kørselsforbud i juli og august 2025

Flere europæiske lande har dage med kørselsforbud i juli og august 2025. Du kan finde oversigten på ITD’s hjemmeside.

Kørselsforbud i juli og august 2025 >