fredag 21. december 2018 13:15

ITD: Kattegatbro vil sikre den vigtige forbindelse mellem Øst- og Vestdanmark

Regeringen og Dansk Folkeparti vil nu igangsætte to forundersøgelser af en fast forbindelse over Kattegat. I finansloven er der afsat 60 millioner kroner til formålet, og pengene er øremærket til en undersøgelse af henholdsvis en ren vejforbindelse og en kombineret vej- og jernbaneforbindelse over Kattegat. ITD bakker i høj grad op om etableringen af forbindelsen, som blandt andet vil sikre den vigtige infrastruktur mellem Jylland og Sjælland og reducere trængslen over Fyn.

Resultatet af den undersøgelse, som transportminister Ole Birk Olsensen i samarbejde med regeringspartiernes og Danske Folkepartis transportordførere tidligere satte i gang for at screene mulighederne for en fast forbindelse over Kattegat, er nu afsluttet. På den baggrund skal der nu igangsættes to forundersøgelser, der skal belyse aspekterne ved henholdsvis en ren vejforbindelse og en kombineret vej- og jernbaneforbindelse.

ITD mener, at en fast forbindelse over Kattegat vil øge sammenhængskraften i Danmark og sikre den meget vigtige og kritiske infrastruktur mellem Øst- og Vestdanmark.

- En fast forbindelse over Kattegat vil naturligvis binde Sjælland og Jylland tættere sammen. Men herudover vil den også bidrage til at sikre vores infrastruktur, som lige nu er skrøbelig ved nedbrud med kun én fast forbindelse over Storebælt og stærkt begrænsede alternativer over Lillebælt i trekantområdet og på Fyn. Som afledt effekt kommer, at en stor del af trafikken ledes væk fra de fynske og østjyske motorveje samt Køge Bugt, og det vil reducere både trængsel og bilisternes spildtid betragteligt på de hårdt prøvede strækninger dér, siger Jørn-Henrik Carstens, chef for ITD’s politiske afdeling.

Herudover finder ITD det oplagt at lade en kommende Kattegatforbindelse indgå som et centralt element i en langsigtet plan for infrastrukturen i Danmark, så både vejnettet og den offentlige transport rustes til fremtidens trafikale udfordringer.

- Regeringen vil i det nye år påbegynde arbejdet med en masterplan for infrastrukturen i Danmark. Den har vi efterspurgt længe. Dels fordi vi har behov for en dobbeltsikring af det store motorvejs-H i forhold til forsyningssikkerhed og i tilfælde af ulykker, men også fordi trængslen på de danske veje stiger, og der allerede nu er kritisk belastning på flere strækninger, slutter Jørn-Henrik Carstens.

ITD håber, der kan samles et bredt politisk flertal for Kattegatforbindelsen. Men gør samtidig opmærksom på, at det er vigtigt at holde fokus på den øvrige infrastruktur. Arbejdet med Kattegatforbindelsen må ikke stoppe arbejdet med de mange andre vigtige projekter, der nødvendigvis også skal prioriteres, hvis udfordringerne rundt om i landet skal løses.

SENESTE ITD NYT
fredag 20. marts 2026

Nye krav til luftfragt: Har du styr på godkendelserne?

Den 1. januar 2026 trådte nye regler for sikkerhedskontrolleret luftfragt og luftpost i kraft. Kører du med denne type gods, skal du være opmærksom på, at du fremover skal leve op til en række nye krav. Der er en overgangsperiode frem til udgangen af 2026, men derefter skal kravene være opfyldt.

Nye krav til luftfragt: Har du styr på godkendelserne? >
torsdag 19. marts 2026

ADR Nyhedsbrev marts 2026

ADR Nyhedsbrev nummer 1 2026 indeholder følgende emner: Opdaterede materialer – Egenkontrol af ildslukkere med i prisen for ADR Sikkerhedsrådgivning – Pas på tunnelkoder ved transport af begrænsede mængder (LQ) over 8 tons – Beredskabsstyrelsen om krav til brandbestandighed af orange skilte – ADR kap. 1.3-uddannelse skal repeteres

ADR Nyhedsbrev marts 2026 >
torsdag 19. marts 2026

Langvarigt vejarbejde spærrer central rute i Rumænien for tung transport

Frem til midten af juni 2026 er en central strækning på DN7 mellem Râmnicu Vâlcea og Sibiu lukket for køretøjer over 7,5 ton i dagtimerne. Det betyder omkørsler, potentielle forsinkelser og ændret planlægning af kørslen. Vi giver dig overblikket over restriktionerne samt alternative ruter.

Langvarigt vejarbejde spærrer central rute i Rumænien for tung transport >