lørdag 14. april 2018 20:07

Thortrans vandt Danish Transport Award 2018

Det blev vognmandsvirksomheden Thortrans i Randers, der løb med den eftertragtede pris Danish Transport Award 2018. Prisen går til Thortrans, fordi virksomhedens strategi har skabt vækst og arbejdspladser og gjort Thortrans til en af de førende transportvirksomheder inden for sit felt.

Det lønner sig at fokusere på kerneområdet og samtidig have skarpt blik for de tendenser, der rører sig i samfundet. Det har familievirksomheden Thortrans i Randers til fulde forstået, og det er baggrunden for, at virksomheden netop er kåret til årets transportvirksomhed.

 

- Thortrans er et fremragende eksempel på en transportvirksomhed, der er fremme i skoene og har forstået at give kunderne det, de har brug for. Virksomheden skal være, hvor kunderne er, og den skal have tænkt løsningen, så kunderne ikke skal bruge tid på det. Det er god og fremsynet service, når det er bedst, og det virker hver gang. Derfor skal Danish Transport Awards virksomhedspris også gå til Thortrans, siger Martin Thorborg, der er formand for juryen i Danish Transport Award.

 

Thortrans har skabt vækst ved at specialisere sig i sit kerneområde møbeltransport. Ejerne Lars og Henrik Kristensen spottede hurtigt, at kunderne i stigende omfang handler på nettet, og den trafik var virksomheden skarp til at få lavet en rigtig god forretning ud af. Thortrans har udviklet en unik IT-platform, som er designet specifikt til B2C-levering. Løsningen gør det muligt for kunderne at booke deres møbeltransport direkte på nettet, når de handler.

 

Hos Thortrans er man både stolte og beærede over at vinde Danish Transport Award 2018. Årets vækstvirksomhed modtager 40.000 kroner, og Lars Kristensen er ikke i tvivl om, hvad prisen skal bruges til.

 

- Vi er så utroligt stolte og glade over, at vi har gjort os fortjente til denne pris. For os er Thortrans ikke bare en virksomhed, det er vores passion, og vi arbejder hårdt for at levere kvalitet og god service. Samtidig vil vi også gerne gøre noget for miljøet og for de mennesker, som ikke har haft de samme muligheder som andre. Det har vi gjort og samtidig har vi skabt vækst og arbejdspladser. Jeg vil gerne her benytte lejligheden til at sige tusind tak for prisen, som vi naturligvis vil bruge til at få sat endnu flere gode ting i gang til gavn for både væksten og medarbejderne, slutter Lars Kristensen.

 

De to brødre Lars og Henrik Kristensen, som driver virksomheden, har samtidig forstået at konsolidere firmaet gennem opkøb af andre virksomheder og har satset stort på specialiseringen.

 

Foto: ITD

SENESTE ITD NYT
fredag 20. september 2024

Flere vognmænd omfattet af energi- og klimasyn: Tjek her, om du er omfattet

Fra 1. juli 2024 er der kommet nye regler for lovpligtige energisyn. Fra denne dato er det ikke længere størrelsen, men virksomhedens årlige energiforbrug, der afgør, hvorvidt en virksomhed er omfattet af de nye krav. Med til energiforbruget hører forbruget af det brændstof, der tankes i Danmark. Tjek her, om I er omfattet af reglerne.

Flere vognmænd omfattet af energi- og klimasyn: Tjek her, om du er omfattet >
tirsdag 17. september 2024

Kørselsforbud i oktober 2024

Flere europæiske lande har dage med kørselsforbud i oktober 2024. Du kan finde oversigten på ITD’s hjemmeside.

Kørselsforbud i oktober 2024 >
mandag 16. september 2024

Tyskland: Ind- og udrejsekontrol ved alle landegrænser fra den 16. september 2024

Tyskland indfører fra i dag grænsekontrol ved Tysklands landegrænser til Frankrig, Luxembourg, Nederlandene, Belgien og Danmark. Den midlertidige grænsekontrol indføres i seks måneder fra og med den 16. september 2024. De tyske myndigheder har meddelt, at kontrollen vil få begrænset betydning for vejgodstransporten.

Tyskland: Ind- og udrejsekontrol ved alle landegrænser fra den 16. september 2024 >