onsdag 11. december 2019 08:55

Connie Hedegaard er juryformand for Danish Transport Award 2020

Danish Transport Award 2020 får en stærk og kvalificeret juryformand i Connie Hedegaard. Virksomheder og medarbejdere, der arbejder fremsynet med grøn omstilling, klima og miljø, kan vinde, når ITD uddeler to priser: Årets transportvirksomhed og årets medarbejder. Det er ITD’s medlemsvirksomheder, der nominerer kandidaterne til priserne, og de første indstillinger er allerede kommet. ITD står bag prisen.

Juryformanden for Danish Transport Award 2020 er på plads, og valget er meget naturligt faldet på Connie Hedegaard, da årets emne er grøn omstilling, klima og miljø i transportvirksomhederne. Hun er formand for Danmarks grønne tænketank, Concito, og tidligere har hun været klimakommissær i EU fra 2009 til 2014, og inden det var hun dansk miljøminister samt klima- og energiminister. Connie Hedegaard har også været minister for FN's klimakonference i København i 2009.

 

Det er en erfaren miljø- og klimapolitiker, der sammen med resten af juryen skal finde frem til de to modtagere af DTA 2020. ITD vil med Danish Transport Award 2020 finde og belønne de ildsjæle og fremsynede virksomheder, som går foran med et grønt eksempel.

 

- Indstil en kollega eller virksomhed, som, du mener, gør en forskel for den nødvendige grønne omstilling af vores erhverv, så de kan tjene som inspirationskilde for os alle sammen, siger ITD’s administrerende direktør, Carina Christensen.

 

Carina Christensen opfordrer alle til at sende så mange mulige nominerede ind via ITD’s hjemmeside (linket er nederst på denne side) for på den måde at sikre et så stort og kvalificeret felt som muligt.

 

Vinderne bliver offentliggjort til festmiddagen på ITD’s generalforsamling den 2. maj 2020 i Århus.

 

Fakta: Præmier til vinderne

Alle kan nominere kandidater til DTA, men man kan kun nominere ITD’s medlemsvirksomheder og deres ansatte. Medlemmerne kan også indstille sig selv, sine kollegaer, sine ansatte, sin egen eller en anden transportvirksomhed. Medlemmernes ansatte kan også indstille sig selv eller andre medlemstransportvirksomheder.

 

Årets transportvirksomhed skal have gennemført en grøn omstilling, der skal være fokus på klimavenlige tiltag, og virksomheden skal være medlem af ITD. Årets virksomhed vinder 40.000 kr.

 

Årets medarbejder skal være en grøn ildsjæl, der har bidraget til at indføre en grøn omstilling og tænker på klima og miljø, og medarbejderen skal være ansat i en ITD-medlemsvirksomhed. Årets medarbejder vinder 20.000 kr.

 

Det er nemt at nominere

Indstil din kandidat inden den 5. januar 2020.

 

Gå ind på ITD’s hjemmeside, og svar på tre simple spørgsmål for at nominere en medarbejder eller virksomhed fra transportbranchen.

 

Nominér her

SENESTE ITD NYT
onsdag 29. oktober 2025

Støt underskriftsindsamlingen mod tvungne krav om nul-emissionslastbiler

Vi støtter en europæisk underskriftsindsamling mod EU-Kommissionens planlagte tvangskrav om nul-emissionskøretøjer og anbefaler vores medlemmer at gøre det samme.

Støt underskriftsindsamlingen mod tvungne krav om nul-emissionslastbiler >
onsdag 29. oktober 2025

“Vognmanden” vender det danske transporteventyr

I denne måneds afsnit af “Vognmanden” tager John Skovrup og Mads Krabbe lytterne med hele vejen fra de første eksportvognmænd og FDE’s begyndelse til nutidens ITD. Der bliver også nørdet plys til lastbilen, politik og grøn omstilling.

“Vognmanden” vender det danske transporteventyr >
fredag 24. oktober 2025

ITD-direktør i stort interview om branchens fremtid

Stigende administrative byrder rammer især de mindre vognmænd, og det kan få konsekvenser for branchens fremtid. Det siger International Transport Danmarks direktør, Stefan K. Schou, i et interview med Lastbil Magasinet.

ITD-direktør i stort interview om branchens fremtid >