Europa-Parlamentets position på Vejpakken er en pose blandede bolsjer
Copyright: Colourbox.dk
Europa-Parlamentet nåede en vigtig milepæl i forløbet med Vejpakken, da et flertal af Europa-Parlamentarikere stemte Vejpakkens tre dele om udstationering, cabotage – og køre- og hviletid igennem torsdag den 4. april 2019. Europa-Parlamentets mandat skal danne fundamentet for de videre forhandlinger med Rådet og Kommissionen om Vejpakken – de såkaldte trilogforhandlinger.
Det er endnu usikkert, hvorvidt trilogforhandlingerne kan starte inden Europa-Parlamentsvalget i maj måned 2019. Lykkes det ikke, vil forhandlingerne tidligst kunne starte efter sommer, når de nye Europa-Parlamentarikere og Europa-Parlamentets transportudvalg er på plads.
- Europa-Parlamentets vedtagelse af forhandlingsmandatet er en rigtig vigtig milepæl i arbejdet med Vejpakken, og ITD håber, at de tre parter lykkes med at komme hurtigt til forhandlingsbordet. Der er stadig en række forhold, som skal tilpasses branchens behov, og områder, hvor de tre parter skal finde de rigtige kompromisser på deres positioner, siger ITD’s erhvervspolitiske konsulent i Bruxelles, Emma Hadrovic.
- Europa-Parlamentarikerne har desværre forkastet nogle meget vigtige ændringsforslag, blandt andet konkrete løsningsforslag til at øge sikre rastepladskapaciteter på tværs af grænserne. Dertil kommer, at reglerne ikke må gøres for komplekse, det skaber juridiske gråzoner, der fortolkes forskelligt og derfor også risikerer at blive kontrolleret og håndhævet forskelligt i de enkelte medlemsstater. Denne risiko ses eksempelvis i forhandlingsmandatet på cabotage og udstationering, tilføjer hun.
Hvad vil Parlamentet:
ITD har læst Europa-Parlamentets vedtagelse nøje igennem for at være helt sikker på, hvilke beslutninger der blev taget, og hvad de vil betyde for ITD’s medlemmer og transportbranchen.
Udstationering:
På udstationering minder Europa-Parlamentets position rigtig meget om Rådets position. Begge institutioner har nemlig vedtaget i deres forhandlingsmandat, at transit- og bilaterale transporter undtages udstationeringsreglerne. I forlængelse af den bilateral transport tillader man en pålæsnings- og/eller aflæsningsaktivitet på vej til destinationslandet i en bilateral transport, forudsat at lastbilen er udstyret med en intelligent takograf og ikke læsser/losser i samme land. Hvis en virksomhed ikke har udført en pålæsnings-/aflæsningsaktivitet i et land, der krydses inden destinationslandet, må man udføre op til to supplerende pålæsnings- og/eller aflæsningsaktiviteter på ruten tilbage til registreringslandet.
Køre- og hviletid:
På køre- og hviletid har Europa-Parlamentarikerne vist sig at være mindre fleksible end Rådet. Når det eksempelvis kommer til sikre rastepladser, har parlamentarikerne forkastet mange ændringsforslag og forpligtelser til institutionerne, der skulle være med til at sikre, at der kom flere sikre rastepladser på tværs af grænserne; noget som Rådet har været mere stringente med, særligt da begge institutioner fastholder forbuddet mod det regulære hvil i førerhuset. Også i forhold til fire ugers tidsrammen for henholdsvis køretid og hvil har MEP’erne forkastet muligheden for, at man kan planlægge transporterne mere effektivt ved at tillade afholdelsen af to reducerede ugehvil i to på hinanden følgende uger. I forhold til takografen ønsker begge institutioner, at den intelligente takograf skal monteres på alle lastbiler, som kører internationalt, inden udgangen af 2024.
Cabotage:
På cabotage har Europa-Parlamentet lagt sig fjernt fra Rådets position; mens Rådet gerne vil fastholde gældende definition og grænse på tre cabotageture inden for syv dage, ønsker Europa-Parlamentet at have en tre dages ubegrænset cabotageperiode, hvilket vil kunne kontrolleres mere effektivt. Begge institutioner ønsker dog at indføre en karensperiode efter cabotagekørslen; Rådet ønsker en karensperiode på fem dage, som skal holdes et vilkårligt sted væk fra cabotagelandet, mens Europa-Parlamentet kræver, at en 60-timers karensperiode skal afholdes i registreringslandet. Efter de 60 timer må selvsamme køretøj alene udføre cabotage, hvis den indgående internationale transport påbegyndes i lastbilejerens hjemland. Det er endnu usikkert, hvordan man i øvrigt skal fortolke Europa-Parlamentets position på cabotage, idet nogle parlamentarikere mener, at karensperioden skal holdes umiddelbart i forlængelse af cabotagekørslen, førend man overhovedet må udføre en international transport og cabotage igen, mens andre mener, at det kun vedrører muligheden for at køre cabotage i det pågældende land.