onsdag 13. oktober 2021 11:48

Lad de private klare vintertjenesten

Det er i dag ikke lovligt for kommunerne at indgå aftaler med de private grundejere om at tilbyde serviceordninger om vintervedligehold. Det blev slået fast af Ankestyrelsen i 2017. Men nu har transportminister Benny Engelbrecht meldt ud, at han vil udarbejde et lovforslag, der giver kommunerne hjemmel til at indgå aftaler om vintervedligeholdelse og renholdelse af de private fællesveje. ITD advarer mod at lade kommunerne løse opgaver, der i dag løses af private vognmænd.

Det har ikke været muligt for borgere på private fællesveje at hyre kommunens folk til at rydde villavejen for sne. I stedet har de måttet hyre en privat vognmand til at løse opgaven, og sådan bør det blive ved med at være, mener ITD.

 

- Der er mange af vores medlemmer, der som en del af deres forretning rydder sne for private grundejere om vinteren. De har investeret i udstyr og ansat mandskab, der er klar til at løse opgaven. Det er svært at se, hvorfor ministeren mener, at kommunerne skal ind på dette marked, og ITD er lodret uenig i forslaget, siger administrerende direktør Carina Christensen, ITD.

 

På trods af, at Ankestyrelsen har slået fast, at det er i strid med kommunalfuldmagten, hvis kommunerne rydder sne for private grundejere, er det alligevel forekommet, at kommuner – i strid med reglerne - har løst opgaven for private grundejere. Og det burde have været stoppet, frem for at det nu lovliggøres, mener ITD.

 

- Kommunerne skal hverken drive flyttemandsvirksomhed, løse renovationsopgaver eller rydde sne. Det har vi private vognmænd til, og de kan stort set altid løse opgaverne både billigere og bedre end kommunerne, siger Carina Christensen.

 

ITD vil – som andre transportorganisationer også har meldt ud – tage sagen op over for transportministeren og gøre opmærksom på det uhensigtsmæssige i den foreslåede ændring.

 

 

SENESTE ITD NYT
tirsdag 01. juli 2025

Nye regler fra i dag: Mere fleksibilitet med arbejdslygter og ensartede dækmønsterkrav

To regelændringer gør det per 1. juli 2025 nemmere at arbejde sikkert i mørke og skaber mere ensartede krav til dæk på tunge køretøjer.

Nye regler fra i dag: Mere fleksibilitet med arbejdslygter og ensartede dækmønsterkrav >
tirsdag 01. juli 2025

Opdatering af mindstelønssatser ved udstationering

Mindstelønssatsen for cabotagekørsel opdateres en gang årligt - altid med virkning fra den 1. juli. Ligeledes indføres der en strafhjemmel så virksomheder, der ikke indsender de påkrævede dokumenter i forbindelse med en midstelønkontrol, kan sanktioneres.

Opdatering af mindstelønssatser ved udstationering >
tirsdag 01. juli 2025

IRU hædrer endnu en gang de bedste chauffører - nu kan du indstille din kandidat

Som vognmand har du nu mulighed for at anerkende dine dygtigste chauffører ved at nominere dem til IRU’s æresdiplom. Diplomet er en anerkendelse af evne og loyal indsats som professionel chauffør, og vi opfordrer vores medlemsvirksomheder til at indstille alle, der opfylder de krævede betingelser, og som er værdige til at modtage denne udmærkelse.

IRU hædrer endnu en gang de bedste chauffører - nu kan du indstille din kandidat >