onsdag 23. februar 2022 16:34

ITD enig med et stort antal danskere: Staten skal ikke drive vognmandsvirksomhed

Hver tredje dansker mener, at den danske stat bør sælge sine aktier i PostNord. Det konkluderer en ny meningsmåling om danskernes holdning til statens ejerskab af PostNord, foretaget for MobilityWatch. ITD er helt enig og opfordrer politikerne til at trække i arbejdstøjet.

En meningsmåling foretaget af analysefirmaet Wilke for transportmediet MobilityWatch viser stor modstand mod statens ejerskab af PostNord.

 

 

Mere præcist skriver transportmediet bl.a., at 32,6 pct. af de adspurgte svarede "ja" til, at den danske stat bør sælge sine aktier i Post Nord. Og det er positivt, at så mange danskere faktisk er imod et statsligt PostNord, mener ITD.

 

-Selvom man generelt bør tage et vist forbehold for den slags meningsmålinger, så synes vi i ITD, at det er positivt at så stor en del af danskerne er enige med ITD i, at staten ikke længere skal eje PostNord. Vi ser det som et tydeligt tegn på, at rigtig mange danskere principielt er enige med ITD i, at staten selvfølgelig ikke skal drive vognmandsvirksomhed. For det er i realiteten det staten gør som ejer af PostNord, siger Carina Christensen, adm. direktør i ITD, Brancheorganisation for den danske vejgodstransport.

 

ITD har længe kæmpet for, at den massive statsstøtte til PostNord skal høre op, og har både klaget til Kommissionen og gået til domstolene for at få stoppet pengestrømmen til det statslige selskab. 

 

ITD håber derfor også, at undersøgelsen vil gøre indtryk på de politikere, som i løbet af 2022 endnu engang skal drøfte den midlertidige forlængelse af befordringspligten. For ifølge ITD er den et tegn på, at danskerne har vænnet sig til de private alternativer til PostNord.

 

-Jeg tror ikke, at en tredjedel af danskerne ville være imod statens ejerskab af PostNord, hvis de ikke havde tiltro til, at private vil udføre opgaven lige så godt eller bedre. Det er også det vi ser ude på pakkemarkedet, hvor private aktører leverer en fantastisk brev- og pakkeservice, til trods for, at de er udsat for unfair konkurrence , siger Carina Christensen.

 

-Vi ser derfor frem til forhandlingerne om hvorvidt Post Danmark skal beholde befordringspligten, og om staten fortsat skal eje Post Nord. For der skal hurtigst muligt findes en løsning på den uholdbare situation, hvor staten år efter år pumper millioner ud til en statslig transportvirksomhed, hvis opgaver kan varetages uden statsstøtte af private udbydere, afslutter Carina Christensen

SENESTE ITD NYT
fredag 13. marts 2026

Toldstyrelsen ruller åbningstider tilbage efter dialog med erhvervslivet

Reducerede åbningstider ved de danske toldekspeditioner har de sidste to uger ført til massive ventetider. Efter en fælles henvendelse fra International Transport Danmark, Dansk Erhverv Transport og Padborg Transportcenter har Toldstyrelsen oplyst, at man vil rulle åbningstiderne i Padborg midlertidigt tilbage.

Toldstyrelsen ruller åbningstider tilbage efter dialog med erhvervslivet >
fredag 13. marts 2026

Toldåbningstider i Padborg udvides midlertidigt

Efter dialog med branchen udvider Toldstyrelsen åbningstiderne ved toldekspeditionen i Padborg. Ændringen er midlertidig og træder i kraft i morgen, lørdag den 14. marts 2026, klokken 06.00.

Toldåbningstider i Padborg udvides midlertidigt >
torsdag 12. marts 2026

Polen udvider SENT-systemet til også at omfatte tøj og sko

Fra den 17. marts 2026 bliver nye varetyper omfattet af det polske overvågningssystem SENT. Fremover skal visse transporter med tøj og fodtøj registreres i systemet, når de transporteres til, fra eller gennem Polen.

Polen udvider SENT-systemet til også at omfatte tøj og sko >