fredag 21. april 2023 14:22

Transportordfører til ITD på transportmessen: Det er fedt at være tilbage og mærke stemningen i branchen

ITD’s stand på transportmessen havde i dag besøg fra både Folketinget og Europa-Parlamentet. Folketingsmedlem Kenneth Fredslund (DD) og europaparlamentariker Bergur Løkke Rasmussen (M) var nemlig forbi og høre om ITD’s medlemsvirksomheder.

ITD fortsætter fredag med at byde velkommen til Transportmessen og hylde medlemsvirksomhedernes mange succeser.

 

En af de besøgende var i dag transportordfører Kenneth Fredslund fra Danmarksdemokraterne.

 

Og det var en rigtig positiv oplevelse for folketingspolitikeren, som selv kommer fra branchen og har kørt lastbil.

 

-At komme tilbage og se udviklingen og mærke stemningen igen her, det er en rigtig god oplevelse, siger Kenneth Fredslund.

 

Bakker op om ITD

Knap så positiv er Kenneth Fredslund over for den kommende lastbilafgift, som han er stor modstander af.

 

Og han bakker da også op om ITD’s opfordring til, at regeringen trækker i nødbremsen med forslaget.

 

-Som minimum skal vi have regeringen til at indse, at det vil være en rigtig god ide, hvis man udsætter afgiften til den vare, som man skal bruge, er på hylden. I dag kan vognmændene reelt set intet gøre for at opfylde den adfærdsændring, som regeringen ønsker, siger Kenneth Fredslund.

 

Bergur Løkke Rasmussen hørte om medlemsvirksomheder

Europaparlamentariker Bergur Løkke Rasmussen var også inviteret til ITD’s stand for at høre om de aktuelle udfordringer i branchen.

 

Og det gjorde indtryk på Bergur Løkke Rasmussen, som sidder i Europa-Parlamentets Transportudvalg. For han har brug for input fra virkelighedens verden i det politiske arbejde.

 

-Det er utrolig vigtigt som politiker at komme ud og opleve den virkelige verden og tale med de folk, der bliver berørt af den politik, vi laver. Både nationalt, men især i EU, hvor man måske kan være en lille smule længere væk fra dem, der bliver ramt af lovgivningen, siger Bergur Løkke Rasmussen, som blandt andet hørte udfordringerne ved at omstille lastbiler til el.

 

 

 

Formand tilfreds

ITD’s bestyrelsesformand John A. Skovrup er glad for, at politikerne tager sig tid til at komme forbi  og høre om branchen.

 

-Der sker rigtig meget med den politiske situation i disse måneder og år - både herhjemme og i EU. Og det er komplicerede regler, som branchen har meget specifikke ønsker til. Det får vi mulighed for at fortælle politikerne om en dag som i dag, siger John A. Skovrup.

 

 

SENESTE ITD NYT
tirsdag 01. juli 2025

Nye regler fra i dag: Mere fleksibilitet med arbejdslygter og ensartede dækmønsterkrav

To regelændringer gør det per 1. juli 2025 nemmere at arbejde sikkert i mørke og skaber mere ensartede krav til dæk på tunge køretøjer.

Nye regler fra i dag: Mere fleksibilitet med arbejdslygter og ensartede dækmønsterkrav >
tirsdag 01. juli 2025

Opdatering af mindstelønssatser ved udstationering

Mindstelønssatsen for cabotagekørsel opdateres en gang årligt - altid med virkning fra den 1. juli. Ligeledes indføres der en strafhjemmel så virksomheder, der ikke indsender de påkrævede dokumenter i forbindelse med en midstelønkontrol, kan sanktioneres.

Opdatering af mindstelønssatser ved udstationering >
tirsdag 01. juli 2025

IRU hædrer endnu en gang de bedste chauffører - nu kan du indstille din kandidat

Som vognmand har du nu mulighed for at anerkende dine dygtigste chauffører ved at nominere dem til IRU’s æresdiplom. Diplomet er en anerkendelse af evne og loyal indsats som professionel chauffør, og vi opfordrer vores medlemsvirksomheder til at indstille alle, der opfylder de krævede betingelser, og som er værdige til at modtage denne udmærkelse.

IRU hædrer endnu en gang de bedste chauffører - nu kan du indstille din kandidat >