Statsligt IT-system sejler: Vi risikerer at hive tæppet væk under danske vognmænd

Om godt en måned indføres den kilometerbaserede vejafgift i Danmark, hvor alle køretøjer over 12 ton skal betale vejafgift efter, hvor langt de kører og efter, hvor meget CO2, de udleder. Det drejer sig om ca. 40.000 lastbiler, der inden 1. januar 2025 skal indplaceres i en af fem CO2-emissionsklasser i Skatteforvaltningens motorregister – et statsligt IT-system, som desværre er notorisk fejlbehæftet. 

International Transport Danmark (ITD) har i de forgangne måneder bl.a. set eksempler på lastbiler, der er blevet registreret med forkert vægt, med forkert drivmiddeltype, med forkert CO2-emissionsklasse og med forkert antal aksler. Blandt de mest opsigtsvækkende tilfælde var en lastbil, der fik sin køretekniske vægt fordoblet, en dieseldrevet lastbil, der blev til en elbil og et to-akslet køretøj, der pludselig fik hele 21 aksler i Motorregistret.

ITD ønsker at gøre opmærksom på problemet nu, fordi den slags fejlregistreringer kan komme til at koste danske vognmandsvirksomheder dyrt i det nye år. Beregningen af CO2-emissionsklasse – som har betydning for hvor meget, der skal opkræves i vejafgift – tager nemlig udgangspunkt i Motorregistrets oplysninger om den enkelte bil. Og selv om det ikke er vognmændene selv, der angiver oplysningerne i systemet, er det dem, der hænger på regningen, hvis der er fejl i data. I værste fald kan der blive tale om høje bødestraffe.

ITD's formand, John Agervig Skovrup, udtaler: 

"Problemerne med Motorregistret har stået på i årevis - det er kendt i hele branchen - og derfor råber vi vagt i gevær. Danske vognmænd bør ikke kunne straffes hårdt for fejl i statens egne systemer.”

Manglende proportionalitet mellem ”forbrydelse” og straf
Ved indplacering i en forkert CO2-emissionsklasse vil der enten blive opkrævet for meget eller for lidt i afgift. Et eksempel kan være en lastbil, som i gennemsnit kører 300 kilometer om dagen på det omfattede vejnet. Hvis bilen f.eks. er registreret i klasse 3, men reelt tilhører klasse 1, vil vognmanden komme til at betale 18 ører for lidt per kørt kilometer – eller 54 kroner for lidt om dagen. Det er problematisk i sig selv, men værre er det, at det kan betragtes som snyd på linje med, hvis chaufføren f.eks. bevidst har slukket for vejafgiftsboksen. Og dét kan principielt udløse tårnhøje bøder.

Det vejledende bødeniveau er lige nu 4.500 kroner per overtrædelse per dag, men Transportministeriet har fremsat forslag om en forhøjelse til 9.000 kroner. Både med den ene og den anden takst bliver det over tid til så store beløb, at de kan gøre alvorlig skade på den gennemsnitlige vognmands økonomi. Der er nemlig ikke sat noget bødeloft. Én måneds kørsel i den forkerte CO2-emissionsklasse kan allerede med den ”lave” takst principielt udløse en bøde på over 100.000 kroner.

En åbenlyst urimelig og uproportionel strafferamme for noget, der ikke kan betegnes som bevidst snyd, mener John Agervig Skovrup:

"Det er dybt kritisabelt, at lovlydige danske vognmænd mere eller mindre kan få væltet deres forretning for en fejl, der er begået andetsteds. Når de først har fået installeret en vejafgiftsboks og betaler regningerne, som de kommer, tror de selvfølgelig, at det kører.”

ITD bakker op om, at de brodne kar i transportbranchen kan straffes hårdt, men mener, at der bør indføres en differentieret bødesats, som kan sikre et rimeligt forhold mellem ”forbrydelse” og straf – og et loft over, hvor høje bøderne kan blive, så de ikke løber løbsk. Hvis en vognmand har overset, at et køretøj er blevet registreret i den forkerte CO2-emissionsklasse, bør det heller ikke automatisk udløse en bøde, men i første omgang en henstilling om at få rettet fejlen i Motorregistret. Dermed undgår man, at eksisterende fejl og mangler i systemet går ud over virksomheder, der ønsker at overholde reglerne og betale det, de skal.

Uret tikker og rigide regler står i vejen for en hurtig løsning
Når den kilometerbaserede vejafgift træder i kraft ved årsskiftet, skal Motorregistret være opdateret med CO2-emissionsklasse for alle køretøjer over 12 ton, der er indregistreret i Danmark. Det drejer sig om ca. 40.000 lastbiler. Arbejdet er dog blevet forsinket ad flere omgange, og de seneste forlydender er, at den sidste lastbil først vil være registreret i uge 50. Det giver de uheldige virksomheder, der er havnet nederst i bunken, meget kort tid til at få rettet eventuelle fejl.

Er køretøjet registreret forkert, som i tilfældet med dieselbilen, der på grund af en tastefejl i synshallen var blevet registreret som eldrevet, kræver ændringer i Motorregistret et nyt registreringssyn. Det indebærer, at lastbilen skal tages ud af drift for at blive kørt frem og tilbage til synshallen, formentlig af en betalt chauffør, og et gebyr på 700 kr. En praksis, som man ifølge John Agervig Skovrup ”ikke kan andet end at ryste på hovedet ad”:

Hvordan man kan forsvare at pålægge danske vognmænd den ekstra udgift og alt det administrative besvær, når det ikke er strengt nødvendigt – og der i øvrigt ikke er tale om fejl, der er opstået i deres ende – går over min forstand”.

ITD mener, at kravet om et nyt registreringssyn kun bør stilles, når oplysningerne til beregning af den rigtige CO2-emissionsklasse ikke kan fremskaffes på anden vis.