fredag 01. august 2025 14:49

Vejafgift: Bødekaos har ingen grænser

Den danske vejafgift skaber ikke kun stor frustration blandt danske vognmænd. Også udenlandske vognmænd rammes i stor stil af massive systemfejl og den dertilhørende bøderegn. Det bringer Flensborg Avis i dag en artikel om. ITD’s formand har udtalt sig om sagen.

Lars Hansen fra det sydslesvigske transportfirma Nord-Spedition har på blot et halvt år modtaget 11 danske vejafgiftsbøder, svarende til bøder for i alt 54.000 kroner. Det fortæller han til Flensborg Avis. Vognmanden har modtaget bøderne på trods af, at han har gjort alt, hvad der står i hans magt, for at betale og registrere korrekt vejafgift i Danmark.

 

Lars Hansen har derfor gjort indsigelse mod alle 11 bøder, men har kun fået medhold i tre af sagerne. Ifølge Lars Hansen kan det dokumenteres, at firmaets vejafgiftsbokse har fungeret korrekt på de påståede overtrædelsestidspunkter. Alligevel har han fået besked om, at han skal betale de uretmæssige bøder. Det har fået ham til at overveje, om han skal fraråde sine tyske kolleger at køre gennem Danmark. Simpelthen fordi, at det er for risikabelt.

 

Nord-Spedition er langt fra det eneste udenlandske firma, der rammes af bøderegnen. ITD er også blevet kontaktet af flere hollandske, østeuropæiske og tyske vognmænd, der ligeledes oplever store problemer og bødekaos. Det fortæller John Agervig Skovrup, formand for ITD, til avisen: “Nord-Spedition er ikke den eneste. Jeg har fået henvendelser fra østeuropæiske vognmænd, der også får bøder i stride strømme. Det er et udbredt problem,” siger John A. Skovrup, formand for ITD.

 

Betal ikke dine afviste indsigelser

I løbet af det første halvår med den kilometerbaserede vejafgift er der udstedt omkring 40.000 vejafgiftsbøder. Det er cirka det tredobbelte af, hvad der var budgetteret med på finansloven for hele 2025. ITD peger på, at mange af bøderne er uretmæssige og skyldes tekniske systemfejl og hændelige, menneskelige fejl. På trods af dette bliver langt de fleste indsigelser mod disse uretmæssige bøder afvist af Sund & Bælt.

 

ITD opfordrer fortsat alle medlemmer til at undlade at betale de afviste indsigelser. Betaling er nemlig en anerkendelse af bøden – og vognmændene skal ikke betale for statens skandale, lyder det fra brancheorganisationen.

 

Samtidig er praksis bag vejafgiftsbøderne ulovlig, da alle udstedte bøder følger den samme vejledende sats – 4.500 kroner pr. bøde før 1. juli 2015 og nu 9.000 kroner pr. bøde. Den uproportionelle sanktionsmodel er et brud på EU-lovgivningen, som forudsætter, at alle bøder skal tage hensyn til den påståede overtrædelses karakter og alvor. Derfor har ITD klaget til EU-Kommissionen, der i øjeblikket behandler klagen.

 

Afviste bødeindsigelser, der ikke bliver betalt, overgives til politiet til videre strafferetlig behandling. ITD har i denne uge set de første sager gå denne vej, og i den forbindelse advaret sine medlemmer: Modtager man en ny bøde fra politiet, skal man sørge for at reagere inden for den fastsatte tidsfrist. Det gør man ved at gøre indsigelse på ny. Undlader man at svare, risikerer man nemlig en dom uden varsel. ITD står klar med rådgivning og hjælp til processen.

 

Læs dagens artikel i Flensborg Avis her.

SENESTE ITD NYT
fredag 13. marts 2026

Toldstyrelsen ruller åbningstider tilbage efter dialog med erhvervslivet

Reducerede åbningstider ved de danske toldekspeditioner har de sidste to uger ført til massive ventetider. Efter en fælles henvendelse fra International Transport Danmark, Dansk Erhverv Transport og Padborg Transportcenter har Toldstyrelsen oplyst, at man vil rulle åbningstiderne i Padborg midlertidigt tilbage.

Toldstyrelsen ruller åbningstider tilbage efter dialog med erhvervslivet >
fredag 13. marts 2026

Toldåbningstider i Padborg udvides midlertidigt

Efter dialog med branchen udvider Toldstyrelsen åbningstiderne ved toldekspeditionen i Padborg. Ændringen er midlertidig og træder i kraft i morgen, lørdag den 14. marts 2026, klokken 06.00.

Toldåbningstider i Padborg udvides midlertidigt >
torsdag 12. marts 2026

Polen udvider SENT-systemet til også at omfatte tøj og sko

Fra den 17. marts 2026 bliver nye varetyper omfattet af det polske overvågningssystem SENT. Fremover skal visse transporter med tøj og fodtøj registreres i systemet, når de transporteres til, fra eller gennem Polen.

Polen udvider SENT-systemet til også at omfatte tøj og sko >