onsdag 12. marts 2025 16:20

Vejafgift: Fejlramt kontrolpunkt rejser tvivl om kontrolsystemet

ITD registrerer i øjeblikket et stort antal uretmæssige vejafgiftsbøder, hvor et kontrolpunkt i Nordjylland udsteder bøder til køretøjer, der på det påståede overtrædelsestidspunkt har befundet sig et helt andet sted. En alvorlig fejltype, der får formanden for ITD til at sætte spørgsmålstegn ved, om vognmænd kan stole på kontrolsystemet.

Siden den nye kilometerbaserede vejafgift trådte i kraft ved årsskiftet, har danske vognmænd modtaget uretmæssige bødeforlæg i et stort antal. Derfor har ITD, siden slutningen af januar, opfordret alle medlemmer og VIALTIS-kunder til at indsende alle deres vejafgiftsbøder til juridisk vurdering. Pr. 12. marts 2025 har ITD modtaget over 900 bøder, som der alle gøres indsigelser mod.

 

I den sammenhæng har ITD opdaget en ny uretmæssig bødetype, som alle medlemmer og VIALTIS-kunder nu opfordres til at være opmærksomme på. Ved et specifikt kontrolpunkt i Nordjylland udstedes der uretmæssige vejafgiftsbøder til lastbiler, der beviseligt har holdt stille eller opholdt sig i et andet land på tidspunktet for den påståede overtrædelse. Det fortæller formand for ITD, John Agervig Skovrup:

 

“Efter Sund & Bælts oplysninger er der tale om 647 vejafgiftsbøder udstedt i tidsrummet 4. februar til 11. marts 2025. Alligevel har de først i dag meldt ud, at de bøder, hvor tidsstemplet er forkert, vil blive annulleret. Jeg er dybt forarget over, at fejl af denne karakter opstår – og fortsætter i så lang tid, uden at blive rettet.”

 

ITD frygter, at flere kontrolpunkter udsteder fejlagtige bøder

Den nye fejltype indikerer, at der kan være fejl ved andre kontrolpunkter rundt om i landet. Det får formand for ITD, John Agervig Skovrup, til at efterspørge mere åbenhed, så ansvaret for at identificere fejlbehæftede kontrolpunkter ikke alene påhviler vognmændene:

 

“Det kan da ikke passe, at vi vognmænd gøres ansvarlige for at opdage et defekt kontrolpunkt, og dernæst skal bruge vores ressourcer på at få annulleret bøder, der er givet på et fuldstændig uforklarligt grundlag. Det ville være på sin plads, hvis Sund & Bælt påtog sig sit ansvar, og reagerede hurtigere, når der er fejl i deres system. Systemfejl skal ikke være vognmændenes problem.”

 

John Agervig Skovrup opfordrer i denne sammenhæng alle medlemmer og VIALTIS-kunder til at være opmærksomme på, om udstedte bøder stemmer overens med køretøjets kørsel. Medlemmer og kunder, der har Telepass via VIALTIS, kan fortsat sende deres vejafgiftsbøder til ITD’s chefjurist på mail: mfe@itd.dk. Vedhæft gerne dokumentation for, hvor bilen har befundet sig på det påståede overtrædelsestidspunkt. 

SENESTE ITD NYT
mandag 07. juli 2025

25-timers-reglen afskaffes: Fantastiske nyheder for branchen

Efter længere tids opfordring fra ITD afskaffer Transportministeriet nu 25-timers-reglen. Ophævelsen af parkeringsreglen træder i kraft den 1. januar 2026. “Et nødvendigt opgør med en håbløs regel,” udtaler formand for ITD, John Agervig Skovrup.

25-timers-reglen afskaffes: Fantastiske nyheder for branchen >
fredag 04. juli 2025

Vejledningen er klar: Nu kan du forberede din ansøgning til årets grønne pulje

Der åbnes for ansøgninger til årets pulje til grøn omstilling den 3. september 2025 – læs vejledningen og gør dig klar i god tid.

Vejledningen er klar: Nu kan du forberede din ansøgning til årets grønne pulje >
fredag 04. juli 2025

En sommerhilsen og politisk status fra formanden

Velkommen til nyhedsbrevet ”Nyt fra formandens førerhus”, som ITD’s bestyrelsesformand, John A. Skovrup, med mellemrum sender ud til medlemmerne.

En sommerhilsen og politisk status fra formanden >