Køre- og hviletid
|
Køre- og hviletid Med EU’s Vejpakke blev der fra 20. august 2020 indført nye regler for køre- og hviletid. Nedenfor gennemgås de nye bestemmelser i køre- og hviletidsreglerne. Få overblikket over de største ændringer på denne side. Reglerne gennemgås i detaljer på itd.dk og på Færdselsstyrelsens hjemmeside fstyr.dk. Trace-2-vejledning for kontrol af køre- og hviletid kan findes her. Vær opmærksom på den ikke er juridisk bindende. |
Hvil i køretøjet
|
Hvil i køretøjet |
|
|
Gamle regler |
Nye regler |
|
Chauffører må ikke afholde deres regulære ugentlige hviletider på 45 timer i lastbilen. (Vaditrans-dommen) |
Forbud mod at afholde alle hvil over 45 timer i lastbilen. |
|
De regulære ugentlige hviletider og ugentlige hviletider på mere end 45 timer, der afholdes som kompensation for tidligere reducerede ugentlige hviletider, må ikke afholdes i et køretøj. De skal afholdes i egnet og kønsvenlig indkvartering med passende sovefaciliteter og sanitære forhold.
Alle omkostninger til indkvartering udenfor køretøjet dækkes af arbejdsgiveren.
Færdselsstyrelsens fortolkning
Det behøver ikke at være indkvartering fx på hotel eller motel, men kan også være i lokaler, som virksomheden ejer eller lejer, som har tilsvarende faciliteter, ligesom indkvartering i et privat hjem fx hos familiemedlemmer o.l. vil kunne opfylde kravene.
Relevant dokumentation kan være en hotelregning, en lejekontrakt eller en erklæring fra et familiemedlem om, at føreren har overnattet hos den pågældende under egnet indkvartering.
|
|
|
Kontrol i Danmark
Kontrol med om arbejdsgiveren har betalt for overnatning kontrolleres i Færdselsstyrelsens virksomhedskontrol. Transportvirksomheden skal opbevare dokumentation for dækning af omkostninger til indkvartering i et år fra omkostningens afholdelse og skal udleveres til Færdselsstyrelsen efter anmodning. |
|
Chauffør hjem hver 4. uge
|
Chauffør skal kunne vende hjem hver 4. uge |
|
|
Gamle regler |
Nye regler |
|
Ingen krav om, at chaufføren kan vende hjem |
Arbejdsgiveren forpligtes til at tilrettelægge chaufførernes arbejde, så de kan vende tilbage til virksomhedens operationelle center for at tage en ugentlig hviletid (mindst 45 timer) mindst en gang i løbet af 4 uger.
Hvis der afholdes 2 reducerede ugentlige hvil i træk, skal chaufføren kunne returnere til etableringslandet eller bopælen hver 3. uge.
Forpligtelsen gælder ikke for selvstændige vognmænd. |
|
Transportvirksomhederne skal tilrettelægge førernes arbejde således, at førerne kan vende tilbage til arbejdsgiverens virksomhed, hvor føreren sædvanligvis er baseret, og hvor førerens regulære ugentlige hviletid begynder, i etableringsmedlemsstaten eller tilbage til førerens bopæl indenfor hver fire på hinanden følgende uger med henblik på at afholde mindst én regulær ugentlig hviletid eller en ugentlig hviletid på mere end 45 timer, der tages som kompensation for et reduceret ugentligt hvil.
Hvor føreren har afholdt to på hinanden følgende reducerede ugentlige hviletider i overensstemmelse med stk. 6, tilrettelægger transportvirksomheden imidlertid førerens arbejde, således at føreren kan vende tilbage inden starten på den regulære ugentlige hviletid på mere end 45 timer, der afholdes som kompensation.
Virksomheden dokumenterer, hvordan den opfylder denne forpligtelse, og opbevarer dokumentationen i sine lokaler med henblik på at kunne forelægge den efter anmodning fra kontrolmyndigheder.
Færdselsstyrelsens fortolkning
|
|
|
Kontrol i Danmark Kontrollen er en del af Færdselsstyrelsens virksomhedskontrol af køre- og hviletidsreglerne. Virksomheden dokumenterer, hvordan den opfylder denne forpligtelse, og opbevarer dokumentationen i sine lokaler med henblik på at kunne forelægge den efter anmodning fra kontrolmyndighederne. Dokumentationen skal opbevares i to år.
|
|
Referenceperiode ugehvil
|
Referenceperiode regulære og reducerede ugehvil |
|
|
Gamle regler |
Nye regler |
|
I to på hinanden følgende uger skal chaufføren afholde mindst to regulære ugentlige hvil (45 timer) eller et regulært ugentligt hvil og et reduceret ugentligt hvil (mindst 24 timer). |
National transport |
|
I to på hinanden følgende uger skal chaufføren afholde mindst to regulære ugentlige hvil (45 timer) eller et regulært ugentligt hvil og et reduceret ugentligt hvil (mindst 24 timer). |
International transport Det er et krav, at chaufføren begynder sine to reducerede ugentlige hvil uden for virksomhedens etableringsland og sit eget bopælsland. |
|
En chauffør, der udfører international godstransport uden for etableringsmedlemsstatens område, kan afholde to på hinanden følgende reducerede ugentlige hviletider, forudsat at føreren i fire på hinanden følgende uger afholder mindst fire ugentlige hviletider, hvoraf mindst to skal være regulære ugentlige hviletider.
I dette stykke anses en fører for at udføre international transport, hvor føreren starter to på hinanden følgende reducerede ugentlige hviletider uden for arbejdsgiverens etableringsmedlemsstat og førerens bopælsland.
Hvor der er afholdt to på hinanden følgende reducerede ugentlige hviletider, skal der umiddelbart forud for den næste ugentlige hviletid afholdes en hviletid som kompensation for disse to reducerede ugentlige hviletider.
Færdselsstyrelsens fortolkning Udestår pt.
|
|
|
Kontrol i Danmark Køre- og hviletidsreglerne kontrolleres i vejsidekontrollen og virksomhedskontrollen. |
|
Takograf
| Køre- og hviletidsforordningens artikel 34, stk. 5, ændres, således at føreren skal bruge færge-/togsymbolet under en hviletid på færgen eller i toget. |
| Føreren skal under tegnet hvil (udover hvil og pauser) også registrere årlig ferie eller sygeorlov. |
|
Føreren indlæser i den digitale takograf nationalitetsmærket for de lande, hvori den daglige arbejdsperiode begyndte og sluttede. |
|
Førere af køretøjer med en digital takograf monteret skal fra den 2. februar 2022 indlæse nationalitetsmærket for det land, som føreren kører ind i efter at have krydset en medlemsstats grænse. Dette skal ske ved begyndelsen af førerens første stop i denne medlemsstat. Dette første stop skal foretages på den nærmest mulige holdeplads ved eller efter grænsen. |
|
Hvor en medlemsstats grænse krydses på en færge eller i et tog, anfører eller indlæser føreren nationalitetsmærket for landet ved ankomsthavnen eller ankomststationen. |
|
Føreren kan udtage diagramarket eller førerkortet, hvis det er nødvendigt for at indlæse landets nationalitetsmærke efter at have krydset en grænsepassage. |