Udstationering og mindsteløn
|
EU’s regler for udstationering af mobile arbejdstagere betyder, at en chauffør, der udfører transportoperationer i et andet EU-land end sin egen etableringsmedlemsstat, er udstationeret, når de udfører cabotagekørsel med gods, vejdelen af visse kombinered transport og ikke-bilateral international transport.
Når en chauffør er udstationeret, er han omfattet af de løn- og ansættelsesvilkår, der gælder i det land han kører i. Hvis myndighederne anmoder om det via IMI-systemet, skal vognmanden fremsende blandt andet fragtbrev, lønsedler, ansættelseskontrakt og bevis for aflønning.
Trace-2-vejledning for kontrol af udstationering kan findes her. Vær opmærksom på den ikke er juridisk bindende. |
Anvendelsesområde
Udstationeringsdirektivet (EU) 2020/1057 fastsætter sektorspecifikke regler for førere i vejtransport. Direktivet skelner mellem transporttyper, hvor udstationeringsreglerne kan anvendes og transporttyper hvor reglerne ikke er gældende. Afgørende er graden af tilknytningen til værtsmedlemsstatsområdet.
Udstationeringsreglerne anvendes på virksomheder, der er etableret i en EU-medlemsstat når førere ansat i denne virksomhed, udstationeres i en anden EU-medlemsstat. Som følge af en særaftale finder reglerne også anvendelse på hele Storbritanniens territorium og for chauffører ansat i en virksomhed etableret i Storbritannien.
EU's udstationeringsreglerne gælder som udgangspunkt ikke ved kørsel på strækninger i lande uden for EU og UK. Der skal således ikke sendes udstationeringserklæring via IMI-portalen ved transporter på disse tredjelandes territorium.
EØS-landende vil dog på sigt indføre udstationeringsreglerne. Fra 3/11 2023 er reglerne gældende i Norge, hvilket vil sige at der skal sendes anmeldelse i IMI-systemet og betales norsk mindsteløn, når der udføres transporter i Norge, som efter EU-direktivet anses som udstationering.
Transporttyper
En chauffør, der udfører transporter i andre EU-medlemsstater end den medlemsstat, hvor chaufførens arbejdsgiver er etableret, er udstationeret, når der udføres følgende transporter:
- Ikke-bilateral international transport, det vil sige transporter mellem to EU-lande eller mellem et EU-land og et tredjeland, hvor ingen af disse lande er etableringsland for virksomheden, som udfører transporten (kaldes af nogle også ”tredjelandskørsel” eller "cross-trade")
- Cabotagekørsel
- Den indledende eller afsluttende vejstrækning af kombineret transport, når denne kan defineres som en ikke-bilateral international transport.
Undtagelser
Chaufføren anses ikke for at være udstationeret, når denne udfører:
- Bilateral international transport – Transport fra etableringsmedlemsstaten til en anden medlemsstat eller et tredjeland eller tilbage til etableringsmedlemsstaten
- Begrænsede supplerende aktiviteter (læsning og/eller losning) i forbindelse med bilaterale transporter i de medlemsstater, som chaufføren krydser
- Transit gennem en medlemsstats område (ingen læsning eller losning)
- Indledende eller afsluttende del af en kombineret transport, hvis vejstrækningen i sig selv består af en bilateral international transport.
Begrænsede supplerende aktiviteter under en bilateral transport, hvor man fortsat ikke bliver omfattet af udstationeringsreglerne:
- Der kan udføres én pålæsnings- og/eller aflæsningsaktivitet i de medlemsstater eller tredjelande, som chaufføren krydser i forbindelse med en bilateral international transport
- Der må ikke pålæsses gods, som aflæsses i den samme medlemsstat (cabotage).
- Hvis der under den bilaterale transport ikke udføres en ”yderligere aktivitet”, og der efter den bilaterale transport udføres en ny bilateral international transport tilbage til etableringsmedlemslandet, så kan der udføres to pålæsnings- og/eller aflæsningsaktivitet i de medlemsstater eller tredjelande, som chaufføren krydser, dog fortsat ikke cabotage.
Vejledninger
International godskørsel (fstyr.dk)
Udstationeringsregler (europa.eu)
European Labour Authority (europa.eu)
Udstationeringserklæring
Udstationeringserklæring skal indsendes i forbindelse med cabotage, kombineret transport, når denne kan defineres som en ikke-bilateral international transport samt ikke-bilateral international transport i en anden medlemsstat end den, hvor transportøren er etableret.
Transportøren skal indsende udstationeringserklæringen til de nationale kompetente myndigheder senest ved udstationeringens begyndelse.
Via det det fælleseuropæiske informationssystem for det indre marked, IMI, sendes en udstationeringserklæring med oplysninger om:
- Virksomhedens identitet, som minimum nummeret på fællesskabstilladelsen, hvis dette nummer foreligger
- Kontaktoplysninger på transportlederen eller kontaktpersoner i etableringsmedlemsstaten, son kan træde i kontakt med de kompetente myndigheder i den værtsmedlemsstat, hvor tjenesterne ydes og som kan fremsende og modtage dokumenter eller meddelelser
- Førerens identitet og bopælsadresse og nummeret på dennes kørekort
- Startdatoen for førerens ansættelseskontrakt og den ret, der finder anvendelse på den
- Udstationeringens planlagte start- og slutdato
- Nummerpladerne på motorkøretøjerne
- Hvilken type kørsel der udføres.
Dokumentation under transport
Under kørslen medbringes på papir eller elektronisk:
- En kopi af udstationeringserklæringen indsendt via IMI
- Bevis på, at transporterne finder sted i værtsmedlemsstaten, såsom et elektronisk fragtbrev (e-CMR)
- Data fra takografen og navnlig nationalitetsmærket for de medlemsstater, hvor føreren opholdt sig, da vedkommende udførte internationale vejtransporter eller cabotagekørsel.
Dokumentation efter transport
Efter kørslen skal transportvirksomheden via IMI-systemet, på anmodning af myndighederne i de medlemsstater, hvor udstationeringen fandt sted, sende:
- Kopier af beviser på, at transporterne fandt sted i værtsmedlemsstaten
- Data fra takografen
- Dokumentation vedrørende aflønningen af føreren for så vidt angår udstationeringsperioden, ansættelseskontrakten eller et tilsvarende dokument, arbejdssedler vedrørende førerens arbejde og bevis for betaling.
Virksomhederne har en frist på 8 uger til at sende den anmodede dokumentation.
Aflønning
Når en chauffør er udstationeret, er han omfattet af de løn- og ansættelsesvilkår, der gælder i det land han kører i. Hvis myndighederne anmoder om det via IMI-systemet, skal vognmanden fremsende blandt andet fragtbrev, lønsedler, ansættelseskontrakt og bevis for aflønning.
Udenlandske virksomheder skal aflønne chauffører, der er udstationeret i Danmark i forbindelse med udførsel af cabotage og kombineret transport med gældende mindstelønssats.
Det danske aflønningskrav er ikke indført ved udførsel af tredjelandskørsel. Her er de almindelige regler om lønvilkår ved udstationering er gældende.
Kontrol i Danmark
Reglerne kontrolleres ved vejsidekontroller. Kontrol, der finder sted efter transport og udstationering, foretages i Danmark af Færdselsstyrelsen. Efter udstationeringsperioden er vognmandsvirksomheden forpligtet til, på anmodning fra Færdselsstyrelsen at indsende:
- Kopier af dokumentation på at transporterne finder sted i Danmark.
- Kopier af data fra takografen, med særligt henblik på relevante nationalitetsmærket for de medlemsstater hvor føreren har udført en af de omfattede transporter.
- Dokumentation for aflønning af føreren under udstationeringsperioden.
- Kopi af førerens ansættelseskontrakt under udstationeringsperioden.
- Kopi af førerens ansættelseskontrakt under udstationeringsperioden.
- Kopi af arbejdssedler vedrørende førerens arbejde under udstationeringsperioden.
- Dokumentation for betaling af førerens arbejde under udstationeringsperioden.
Dokumentationen skal indsendes senest 8 uger efter anmodningen fra Færdselsstyrelsen.
Vejledninger
International godskørsel (fstyr.dk)
Regler og vejledning om køre- og hviletid (fstyr.dk)
Q&A Manual recording border crossings tachographs
Hvornår er der tale om udstationering?
|
Type af vejtransport |
Definition |
Omfattet af Vejpakkens udstationeringsregler og registreringspligten i IMI |
Nationalt DK-aflønningskrav |
|
Cabotagekørsel |
Indenrigskørsel udført af en udenlandsk vognmand |
Ja |
Ja |
|
International bilateral transport |
Godstransport mellem land A og B, hvor vognmanden er etableret i enten land A eller B |
Nej |
Nej |
|
Ikke-bilateral transport |
Godstransport mellem land A og B, hvor vognmanden er etableret i land C |
Ja |
Nej* |
|
Transit |
Godstransport, der transiterer et land, uden at der læsses eller losses varer i landet |
Nej |
Nej |
|
Vejdelen af en kombineret transport |
1. Vejstrækningen foregår internt i et land og udføres af en udenlandsk vognmand |
Ja |
Ja |
|
2. Vejstrækningen udføres som en ”ikke-bilateral transport” |
Ja |
Nej* |
|
|
3. Vejstrækningen udføres som en international bilateral transport |
Nej |
Nej |
* Der er på nuværende ikke tidspunkt ikke lagt op til, at det danske aflønningskrav også skal gælde ved ikke-bilaterale transporter.
Posting rules - European Commission (eksempler på udstationering)
Udstationering og mindsteløn i EU-lande
|
|
Udstationering og mindsteløn
Nationale websteder om udstationering Bemærk at nedenstående oplysninger er vedrørende de generelle satser. Dertil kan der komme tillæg for overarbejde, arbejde på særlige tidspunkter mv. EU rules for working in road transport ELA (European Labour Authority) Minimum Wages per Country - WageIndicator.org
|
|
|
|
Lønsatser (alene vejledende, følg altid op med nationale myndigheder) |
Informationer |
|
Belgien |
Udenlandske chauffører, som omfattes af reglerne, skal som minimum aflønnes med, hvad der svarer til den belgiske mindsteløn efter den belgiske overenskomst.
Lønnen afhænger af, hvilken kategori chaufføren tilhører. Efter dette system vil chaufførerne skulle aflønnes som følgende (sidst ændret 1/1 2026):
Kategori 1: 14.9255 EUR (brutto) i timen Kategori 2: 15.4490 EUR (brutto) i timen Kategori 3: 15.6285 EUR (brutto) i timen Kategori 4: 15.8075 EUR (brutto) i timen
Der tages udgangspunkt i en arbejdsuge på 38 timer. Dertil kommer visse tillæg for eksempel for anciennitet. Overenskomsten kan findes her.
Opdateret 19/8 2026 |
Gå til ITD's landeinfo her.
Myndighedernes informationer:
|
|
Bulgarien |
Udenlandske chauffører, som omfattes af reglerne, skal som minimum aflønnes med, hvad der svarer til den bulgarske mindsteløn. Mindstelønnen gældende fra 1/1 2026 er BGN 7,31 pr. time svarende til EUR 3,74. Den månedlige minimumsløn på BGN 1.213 er fastsat for en hel arbejdsmåned. En normal arbejdstid er 8 timer og en 5-dages arbejdsuge.
Opdateret 19/8 2026 |
Gå til ITD's landeinfo her.
Myndighedernes informationer:
Bulgarian single national website on posting of workers
|
|
Cypern |
Alle medarbejdere, der arbejder på fuld tid, skal modtage en første månedsløn på mindst € 1.088 euro brutto.
Medarbejdere, der enten før 1. januar 2024 eller efter 1. januar 2024 ikke har afsluttet seks måneders uafbrudt ansættelse hos den samme arbejdsgiver, skal fra 1. januar 2024 modtage en månedsløn på mindst € 979 brutto for fuldtidsarbejde, indtil de har afsluttet seks (6) måneders uafbrudt ansættelse.
Opdateret 19/8 2026 |
Myndighedernes informationer:
|
|
Danmark |
Udenlandske chauffører, skal ved udførelse af cabotage og/eller vejdelen af kombineret transport, som minimum aflønnes med, hvad der svarer til den danske mindsteløn:
Satsen er pr 1/7 2026 203,32 DKK for godskørsel (196,08 pr. 1/7 2025). For buscabotage er satsen 207,93 DKK.
Opdateret 19/8 2026 |
Gå til ITD's landeinfo her.
Færdselsstyrelsens informationer:
Minimumstimesats ved cabotagekørsel
|
|
Estland |
Mindstetimelønnen for 2026 er € 5,67 pr. time (brutto) og den månedlige mindsteløn for en fuldtidsansat er € 946 (brutto). Hertil kommer tillæg for overarbejde (1,5 x lønnen eller betalt fri), arbejde på helligdage (2 x lønnen eller betalt fri), natarbejde (1,25 x lønnen eller betalt fri).
Størrelsen af den løn, der betales til en udstationeret arbejdstager, kan også stamme fra udvidede kollektive overenskomster. Hvis medarbejderne hos modtageren (tjenestemodtageren - et moder- eller datterselskab, der tilhører koncernen, eller, i tilfælde af vikararbejde, en brugervirksomhed) af en udstationeret arbejdstager er omfattet af en udvidet kollektiv overenskomst, så gælder den også for den udstationerede arbejdstager.
Opdateret 19/8 2026 |
Myndighedernes informationer:
|
|
Finland |
Mindstetimelønnen er for chauffører i international transport pr. 01.06.2026 17,97 EUR pr. time. Satsen forhøjes med 8% til 19,23 EUR pr. time. Den forhøjede sats gives til chauffører, som har været ansat i mindst to år og som har kompetencer med kørsel i udlandet, eksempelvis sprogkundskaber, erfaring med udenlandske regler og told.
Opdateret 19/8 2026 |
Gå til ITD's landeinfo her.
Myndighedernes informationer:
Pay - Tyosuojelu.fi - Occupational Safety and Health Administration
|
|
Frankrig |
Mindstelønnen for førere på køretøjer til godskørsel med en tilladt totalvægt på mere end 19 tons er fra 1. december 2023 EUR 12,14 EUR pr. time. Er der tale om kvalificerede chauffører i gruppe 7 er mindstelønnen EUR 12,43 pr. time. Denne grupper omfatter som udgangspunkt alle chauffører i international transport.
Kompensationer såsom rejsegodtgørelse tæller som udgangspunkt ikke med ved beregning af lønnen.
Der skal betales tillæg for anciennitet:
Søn- og helligdagstillæg er € 12,45, såfremt chaufføren arbejder under 3 timer den pågældende dag og på € 28,43 hvis chaufføren arbejder over 3 timer den pågældende dag. Oversigt over de franske helligdage findes her.
For arbejde mellem 21.00 og 06.00 yder der et tillæg på 20 %. For arbejde mellem 36 til 43 timer i ugen eller 152 til 186 i måneden ydes der et tillæg på 25 %. For arbejder udover 43 timer i ugen eller 186 timer i måneden ydes et tillæg på 50 %
Hertil yderligere tillæg for overarbejde etc. Disse kan findes i de franske myndigheders håndbog.
Opdateret 19/8 2026 |
Gå til ITD's landeinfo her.
Myndigheders informationer:
|
|
Grækenland |
Fra 1.4.2024 er den lovbestemte mindsteløn og den lovbestemte mindsteløn som følger:
a) For medarbejdere er mindstelønnen sat til otte hundrede og tredive euro (830,00 €).
b) For håndværkere er mindstelønnen sat til syvogtredive euro og syv cent (37,07 €).
Reguleret den 01.04.2024. |
Gå til ITD's landeinfo her.
Myndighedernes informationer:
Mindsteløn - Arbejds- og socialministeriet
|
|
Holland |
Det er lovpligtigt for arbejdsgivere at betale arbejdere mindst mindstelønnen pr. time. Mindstelønnen pr. time er den samme for alle medarbejdere på 21 år og derover. For ansatte under 21 år afhænger mindstelønnen af deres alder.
Den generelle mindsteløn (før skat), der gælder fra 1. juli 2026, udgør € 14,99 pr. time for ansatte på 21 år eller derover.
På transportområdet gælder dog en alment gældende overenskomst, som skal følges ved transport.
Løntabellen som er gældende fra 1/7 2026 findes her.
For chauffører i international transport vil denne typisk ligge i gruppe D eller E. En chauffør i gruppe E med 2 års anciennitet falder således i gruppe E2 og skal således have en mindsteløn på 18,15 EUR i timen.
Overenskomsten for 2026 findes her. Bemærk at der også kan komme tillæg for overarbejde mv.
Opdateret den 19/8 2026 |
Gå til ITD's landeinfo her.
Myndighedernes Informationer:
Hollandske regering om mindsteløn
Transport sector | Posted Workers
I post my drivers in the Netherlands | Transport sector | Posted Workers |
|
Irland |
Den generelle mindsteløn er € 13,50 i timen for personer på 20 år eller derover.
Reguleret den 01.01.2025. |
Gå til ITD's landeinfo her.
Myndigheders informationer:
National Minimum Wage - Workplace Relations Commission
|
|
Italien |
Chaufføren skal have løn svarende til italiensk overenskomst. Satsen afhænger af kategori. Chauffører på tunge køretøjer til vejgodstransport aflønnes typisk efter 3S, som er € 1.797,38 pr. måned.
Se tabel her.
Reguleret den 01.10.2022. |
Gå til ITD's landeinfo her.
Myndigheders informationer:
Home Page | Distacco transnazionale
National Collective agreements
|
|
Kroatien |
Den generelle mindsteløn per måned i Kroatien er € 970.
Reguleret den 01.01.2025. |
Yderligere informationer:
Novi propisi o minimalnoj plaći i plaći direktora od 1. siječnja 2025. godine |
|
Letland |
Den generelle månedlige mindsteløn ved normal arbejdstid (typisk 40 timer i ugen) er € 500.
Arbejdsloven giver mulighed for flere tillæg:
- Tillæg for ekstra arbejde
|
Myndigheders informationer:
|
|
Litauen |
I henhold til regeringsbeslutning nr. 834 af 13. oktober 2021 er minimumstimelønnen 4,47 € og minimumsmånedslønnen 730 € (fra 1. januar).
Mindstelønnen for chauffører, som er udstationerede arbejdstagere, ganges med en faktor på 1,65.
Månedsløn for udstationerede arbejdstagere, herunder chauffører: 730x1,65=1204,5 €. Timeløn: 4,47x1,65=7,38 €, uanset kategori.
Opdateret den 18.02.2025. |
Myndigheders informationer:
Forside - Statens arbejdstilsyn
Flere detaljer i nedenstående links.
|
|
Luxemburg |
Den sociale mindsteløn gælder for alle ansatte (uanset køn, erhverv og for alle virksomheder), der er ansat af en arbejdsgiver i forbindelse med en arbejdskontrakt. Satserne for den sociale mindsteløn fastsættes afhængigt af modtagernes alder og kvalifikationer.
Ansatte på 18 år eller mere, kvalificeret:
€ 18,2968 (brutto) pr. time € 3.165,35 (brutto) pr. måned
Reguleret den 01.01.2025. |
Gå til ITD's landeinfo her.
Myndighedernes informationer:
Wages - Working conditions - Inspection du travail et des mines - Luxembourg |
|
Malta |
Den ugentlige mindsteløn er € 221,78.
Reguleret den 01.01.2025. |
Myndighedernes informationer:
|
|
Norge |
Mindsteløn pr. time (fra 1. juni 2025 også for varebiler)
findes her på Arbeitstilsynets hjemmeside.
Satsen skal betales ved udstationering (cabotage og ikke-bilaterale transporter).
Ingen dage på flerdagsture, med undtagelse af start- og slutdagene, skal betales for mindre end 7,5 timer pr. dag.
Mindstelønssatsen gælder også for ansatte i virksomheder, der er etableret uden for Norge, hvis transporten udføres af en udstationeret medarbejder.
Satsen gælder ikke for egen transport - dvs. varer, som organisationen selv har produceret, og som transporteres af organisationens medarbejdere. Satsen gælder heller ikke for lærlinge og personer i arbejdsmarkedsforanstaltninger.
Tillæg for overarbejde
Diæter
Overnatning på pensionat eller kaserne betragtes som overnatning uden madlavningsfaciliteter, uanset om det er muligt at tilberede mad i boligen.
Satsen for logi i hybel med madlavningsfaciliteter eller privat indkvartering gælder ikke for medarbejdere på pendlerophold.
Skattefri dækning fra arbejdsgiveren til kost bliver ikke begrænset af 24-månedersreglen (en regel, der begrænser pendleres ret til at trække udgifter til kost og logi fra efter to år). Det betyder, at arbejdsgiveren kan give skattefri dækning af yderligere udgifter til kost og logi, selv efter 24-måneders perioden.
Der findes også en særskilt omkostningssats for langturschauffører ved kørsel i Norge og udlandet.
Skattedirektoratets satser for fradragsberettiget og skattefri kostgodtgørelse med logi - i Norge og i udlandet.
Opdateret den 18.02.2025. |
Gå til ITD's landeinfo her.
Myndighedernes informationer:
Utsendte sjåfører i Norge innen gods- og passasjertransport
Skatteetatens informationer:
Kost og losji - satser for trekk- og skattefri godtgjørelse - Skatteetaten
|
|
Polen |
Den generelle mindsteløn er 4.666 PLN pr. måned eller 30,50 PLN pr. time.
Mindestlohn in Polen sowie Mindeststundensatz im Jahr 2024
Opdateret den 18.02.2025.
|
Gå til ITD's landeinfo her.
Myndighedernes informationer her.
How to determine remuneration for posting purposes in Poland Liability for unpaid remuneration for posted workers Posting of workers from third countries to Poland Checks on the posting of workers to the territory of Poland Gå til wageindicator.org her |
|
Portugal |
Den månedlige minimumsløn (grundløn) for chauffører af tunge godskøretøjer i 2025 er € 958,91 pr. måned.
Ud over denne minimumsløn (grundløn) vil chauffører af tunge lastbiler også have ret til fx tillæg for anciennitet, vederlag for natarbejde, feriegodtgørelse, tillæg for lastning og losning.
Særligt vederlag til chauffører, der er involveret i transport af farligt gods og andre: Risikotillæg og driftstillæg.
Reguleret 01.01.2025. |
Myndighedernes informationer:
|
|
Rumænien |
Lønnen er kompensationen for det arbejde, som medarbejderen udfører i henhold til den individuelle ansættelseskontrakt og fastsættes gennem individuelle forhandlinger mellem arbejdsgiveren og medarbejderen.
Den garanterede mindste bruttogrundløn pr. 1. januar 2025 ligger størrelsesordenen 4.050 lei pr. måned for et normalt arbejdsprogram i gennemsnit på 165.334 timer/måned, dvs. 24.496 lei pr.time.
Omfatter ikke tillæg, bonusser og andre tillæg. Se detaljer her.
Opdateret 18.02.2025. |
Myndighedernes informationer:
|
|
Slovakiet |
Mindstelønnen pr. måned er på € 816,- eller € 4.690,- men kan ligge over afhængig af kompleksiteten af arbejdet.
Reguleret den 01.01.2025. |
Myndighedernes informationer:
|
|
Slovenien |
Der er regler for mindsteløn i Slovenien. Den mindste bruttoudbetaling i Slovenien for fuld arbejdstid pr. 1. januar 2024 er € 1.253,90.
|
Myndighedernes informationer:
|
|
Spanien |
Den generelle mindsteløn er 1.134 EUR pr. måned og 37,8 EUR pr. dag (2024). For chauffører aflønnes der efter den kollektive overenskomst. Disse forhandles på lokalt niveau og der er derfor mange forskellige alt efter, hvor det er i Spanien.
El SMI publicado para 2024 se establece en 1.134 euros
Opdateret den 18.02.2025. |
Myndighedernes informationer:
Special rules for the movement of drivers in road transport. Ministerio de Trabajo y Economía Social |
|
Storbritannien |
Minimumsbruttolønnen for personer over 21 er 11,44 GBP. Denne sats stiger til 12.21 GBP fra april 2025.
Reguleres den 01.04.2025. |
Gå til ITD's landeinfo her.
Myndigheders informationer:
National Minimum Wage and National Living Wage rates - GOV.UK
|
|
Sverige |
Der findes ikke en lovbestemt mindsteløn, men de svenske fagforeninger kan anvende konflikt for at få arbejdsgiveren til at underskrive en kollektiv overenskomst.
Lønnen for en chauffør uden anciennitet er her 168.18 SEK i timen i 2023 og 173,35 SEK i timen fra 01.04.2024.
Reguleres den 01.04.2024. |
Gå til ITD's landeinfo her.
Se overenskomsten for udstationerede medarbejdere her. |
|
Tjekkiet |
Den generelle mindsteløn for 2024 er 18.900 CZK pr. måned eller 112,50 CZK pr. time
Garantilønnen for lastbilchauffører er 21.300 CZK.
Reguleret den 01.01.2024. |
Gå til ITD's landeinfo her.
Myndigheders informationer:
|
|
Tyskland |
Mindstelønnen er pr. 12,82 EUR i timen. Til og med 31.12.2024 var mindstelønnen 12,41 EUR i timen.
Omfatter som udgangspunkt ikke tillæg, som for eksempel udefradrag (diæter, særlige tillæg, præmier med videre).
Mindstelønnen gælder ved alt udført arbejde af arbejdstagere over 18 år, herunder chaufførkørsel, af- og pålæsning, andet arbejde i og omkring lastbilen, lagerarbejde, reparationsarbejde med videre, når disse aktiviteter foregår i Tyskland.
Fra 01.01.2026 stiger mindstelønnen til 13,90 EUR Fra 01.01.2027 stiger mindstelønnen til 14,60 EUR
Reguleret den 01.01.2025. |
Gå til ITD's landeinfo her.
Myndighedens informationer: Customs online - Foreign-domiciled employers (posting)
Tyske toldvæsens FAQ til transportbranchen her. |
|
Ungarn |
Ifølge dekretet er mindstelønnen for fuldtidsansatte fra 1. januar 2025 fastsat som følger:
Reguleret den 01.01.2025. |
Myndigheders informationer her. |
|
Østrig |
Der findes flere forskellige satser afhængig af anciennitet, køretøjet og gods. Mindstelønnen i 2025 er € 1.950 pr. måned.
Opdateret den 18.02.2025. |
Gå til ITD's landeinfo her.
Yderligere information:
Transport und Entsendung – Entsendeplattform
|