Varebiler

Antallet af virksomheder, som udfører godstransport for fremmed regning med varebiler både i national og international transport, har været stigende inden for EU.


Med henblik på at sikre professionalisering og mere lige konkurrencevilkår for alle udøvere af transporterhvervet, omfattes varebiler mellem 2.500 og 3.500 kilo i international transport af de samme krav for adgang til erhvervet, som godskørsel for fremmed regning med køretøjer over 3.500 kilo i international transport.



Varebiler

Varebiler med en tilladt totalvægt mellem 2.500 og 3.500 kilo, der udfører international godskørsel for fremmed regning, er omfattet af kravet om fællesskabstilladelse.

 

Varebiler i national transport er ikke omfattet af EU-regler for adgang til erhvervet og markedet, men det er muligt at fastsætte nationale regler om varebiler i national transport. Danmark har siden 1. juli 2019 haft tilladelses- og uddannelseskrav til vognmænd og chauffører, som udfører national godskørsel for fremmed regning, disse krav er fortsat gældende. 

 

Praksis i Danmark

Varebiler mellem 2.500 og 3.500 kg, der udfører godskørsel for fremmed regning, er omfattet af kravet om en fællesskabstilladelse. Virksomheder kan søge om tilladelse til international godskørsel for fremmed regning i varebiler hos Færdselsstyrelsen.

 

For at få en fællesskabstilladelse til international kørsel med varebiler, skal virksomhederne leve op til følgende krav:

 

  • Etableringskrav
  • Faglige kvalifikationer
  • Egenkapital
  • Restancer til det offentlige
  • Vandel

 

Kontrol i Danmark

Reglerne kontrolleres ved vejsidekontrol.

 

Varebil (fstyr.dk)

 

 

 

 

Varebiler – køre- og hviletid

Træder i kraft 1. juli 2026.

 

Varebiler

Gamle regler

Nye regler

International transport
Varebiler er ikke omfattet af køre- og hviletidsreglerne.

Chauffører af varebiler, som udfører international transport og cabotagekørsel, er omfattet af køre- og hviletidsreglerne, og varebilen skal have installeret en intelligent takograf version 2.

Fortolkning

 

Kontrol i Danmark
Reglen kontrolleres ved vejside- og virksomhedskontrollen.