Trængsel på Vestfynsmotorvejen kan løses med smart kontrol

Copyright: Colourbox.dk
- Vore chauffører og vognmænd klager over mange kødannelser, hyppige uheld og andre stop-and-go-situationer på Vestfynsmotorvejen, og det er efterhånden ikke kun i weekenderne og i myldretiden, vi får disse tilbagemeldinger. Derfor er vi åbne for kørsel i nødsporet, lyder det fra Anders Jessen, erhvervspolitisk chefkonsulent i ITD.
Udmeldingen kommer på baggrund af, at transport- og bygningsminister Hans Christian Schmidt ønsker at åbne op for kørsel i nødsporet på den stærkt trafikerede E20 motorvej mellem Aarup og Odense. Baggrunden er, at ministeren vil trængselsproblematikken på vejen til livs. Det glæder erhvervslivet på Fyn, men Vejdirektoratet mener ikke, det er en gangbar løsning på grund af trafiksikkerheden. Folketinget har allerede nikket ja til, at der skal foretages en udvidelse af motorvejsstrækningen fra to til tre spor, men der er p.t. ikke afsat økonomiske midler hertil. Så udvidelsen ligger fortsat nogle år ude i fremtiden.
Vejgodstransportens brancheorganisation, ITD, foreslår derfor nu, at man lader sig inspirere af tyske erfaringer fra Hamborg, hvor man gennem flere år har brugt kamerateknologi og interaktive informationstavler til at løse trængselsproblematikken.
- Lad os kigge på erfaringerne fra Tyskland. Nord for Hamborg på A7 har man i mange år haft et system, hvor man med interaktive tavler på visse tidspunkter af døgnet åbner op for, at lastbiler kan få lov til at køre i nødsporet. Det har vist sig at virke efter hensigten – trafikken ud af Hamborg er blevet mere flydende, og vores medlemmer oplever sjældnere fulde stop på A7 i nordgående retning. Den pågældende regel er ganske vist suspenderet for en periode, men det er kun, fordi der foregår et større vejarbejde ved Hamborg, hvor motorvej A7 udvides med et ekstra spor i hver retning, siger Anders Jessen.
Han understreger, at strækningen er vigtig, fordi den ikke kun betyder noget for lokaltrafikken på Fyn, men især fordi den er en væsentlig del af det store danske motorvejs-H. Dermed betyder den uendeligt meget for samhandelen mellem Øst- og Vestdanmark. Derfor ser ITD også muligheden for at køre i nødspor som en lappeløsning i en periode, indtil økonomien tillader en egentlig udvidelse.
- Vi hilser enhver infrastrukturudbygning velkommen i Danmark og her især, hvis det sker til gavn for vores erhverv på en af de mest trafikerede strækninger i Danmark. Derfor bakker vi op om ministerens forslag om, at man får åbnet op for at tage nødsporet i brug ikke kun på Vestfynsstrækningen, men på de motorvejsstrækninger, hvor trafikken sander til. Det kan gøres fleksibelt således, at der kun åbnes op, når det er nødvendigt – og det bør gøres alene for lastbiler over 7,5 tons og sværgodstransporter. Det kræver installation og drift af interaktive informationstavler og smart overvågning, men prisen for dette tiltag er kun ca. 10 procent af det, det koster i forhold til at få udvidet motorvejen i hele dens længde til tre spor, siger Anders Jessen.
Vestfynske motorvej er notorisk kendt for at være meget trafikeret. Vejdirektoratet oplyser, at belastningsgraden på strækningen ligger på 70-80 procent i den 100. største time i dag, og allerede om få år vil den nå en kritisk belastningsgrad.
ITD anbefaler i forlængelse af forslaget følgende muligheder medtaget i forsøget:
- Kør det som en forsøgsordning på Vestfynsmotorvejen med en klart afgrænset prøveperiode.
- Etabler for hver 1.500 meter en lille nødlomme, hvor man kan parkere en havareret bil.
- Anvend ordentlig skiltning.
- Anvend elektroniske og interaktive tavler, som kun iværksættes, når der er behov.
- Etabler en mindre hastighedsnedsættelse i det område, hvor trafikken sander mest til.
- Iværksættelse af en kampagne over for danske bilister om, hvad man skal huske i en køsituation, når der kommer ambulancer og redningskøretøjer bagfra (= de, der er i ydersporet, skal holde ind helt ude til venstre, og de der er i inderste spor holder ude til højre – for så åbnes der jo en passage op for at redningsmandskab kan komme forbi).
- Vejdirektoratet følger forsøget fra start og evaluerer efter fx et halvt eller et helt år sammen med branchen.
Foto: Colourbox