mandag 01. januar 0001 00:00

Nye poster i Europa-Parlamentet

Januar har været en travl måned for Europa-Parlamentet, som har fået en ny formand, nye næstformænd, og hvor en lang række europaparlamentarikere har fået nye poster.

Tirsdag den 17. januar valgte Europa-Parlamentet ny formand. Valget faldt på den 63-årige konservative italiener Antonio Tajani fra EPP-gruppen. Han har i forbindelse med formandsposten udtalt, at han vil være ”alles formand”, og garanteret, at han vil lede ”et stærkt parlament”, hvis stemme vil blive hørt af regeringerne i EU-Rådet.

 

I sin tidligere stilling som næstformand i Europa-Kommissionen med ansvar for transport havde han ry for at sikre samarbejde og samhørighed. Han har haft stor succes med sin europæiske mission for vækst – et program, som har støttet europæiske virksomheder i nye markeder. Det forventes, at Tajani i sin nye rolle vil fortsætte med at styrke de europæiske virksomheder og industrier og være en pragmatisk formand for Europa-Parlamentet.

 

I forbindelse med valget af den nye formand for Europa-Parlamentet valgte europaparlamentarikerne tillige 14 næstformænd i to valgrunder. De nye næstformænd repræsenterer seks forskellige politiske grupper i Parlamentet. En god oversigt over den nyvalgte formand samt næstformænd og kvæstorer kan findes her.

 

Danske MEP’ere er også rokeret

Europa-Parlamentets udvalgsposter er den 19. januar blevet fordelt på ny. Rokaden er sket i forbindelse med en genkonstituering af udvalgene, hvor en række danske europaparlamentarikere har søgt nye arbejdsområder og fået tildelt nye udvalgsposter.

 

Vigtigst set med ITD’s øjne er, at Jens Rohde har fået en plads som stedfortræder i transportudvalget. Dette er en nyhed, som ITD glæder sig over, idet der hidtil ikke har været danskere blandt medlemmerne i Europa-Parlamentets transportudvalg. Det er et vigtigt udvalg set med danske og ITD’s briller, da der er store interesser på spil for den danske transportsektor og i særdeleshed i forhold til de kommende vejinitiativer fra Kommissionen, som forventes offentliggjort til foråret.

 

En oversigt over den nye fordeling af poster til danske europaparlamentarikere kan findes her.

 

Europa-Parlamentets udvalg for transport har også valgt en ny formand. Valget er faldet på franske Karima Delli, som hører til gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance.

 

Det forventes, at Dellis hovedprioriteter bliver sociale spørgsmål i transportsektoren og kampen mod klimaforandringer.

 

Foto: Colourbox

SENESTE ITD NYT
torsdag 14. august 2025

Har du styr på momsen?

Fristen for at indberette og betale moms den 1. september 2025 nærmer sig. Læs med her og bliv klogere på Skattestyrelsens råd til at komme godt i mål med momsregnskabet – før, under og efter indberetning.

Har du styr på momsen? >
tirsdag 12. august 2025

Nyt om vejafgift i Holland

Fra 1. juli 2026 indfører Holland en ny kilometerbaseret vejafgift. Fra denne dato kan man ikke længere benytte eurovignetten, men skal betale en kilometerbaseret vejafgift. Det kan gøres via en køretøjsenhed.

Nyt om vejafgift i Holland >
tirsdag 12. august 2025

Nyt ITD-netværk ruster næste generation af vognmænd

Sparring, erfaringsdeling og målrettede faglige input er nøgleordene for ITD’s nye netværk “Næste Generation”. Netværket er henvendt den næste generation af vognmænd: Dem, der lige har overtaget en virksomhed og dem, der står over for det.

Nyt ITD-netværk ruster næste generation af vognmænd >