onsdag 07. juni 2017 12:33

Stadig pladser til lørdagens orientering om EU-Kommissionens vejpakke

Vil du blive klogere på, hvad den kommende vejpakke fra EU-Kommissionen betyder for dig og din virksomhed, så deltag i ITD’s orienteringsmøde om indholdet i vejpakken lørdag den 10. juni 2017 i Padborg.

Det er ved at være sidste chance, hvis du skal deltage i ITD’s orienteringsmøde på lørdag om EU-Kommissionens vejpakke. Tilmeldingsfristen udløber nemlig torsdag den 8. juni kl. 12.

 

Orienteringsmødet på lørdag er for ITD’s medlemmer og samarbejdspartnere, og interessen for at blive klogere på EU-Kommissionens vejpakke har været stor. For ved det første orienteringsmøde i fredags på Hotel Trinity i Fredericia deltog omkring 60 personer.

 

EU-Kommissionen offentliggjorde den 31. maj 2017 vejpakken, som er initiativer til en ny lovgivning inden for den grænseoverskridende vejgodstransport i Europa. Vejpakken indeholder blandt andet regulering på en række parametre, der får stor betydning for jeres virksomhed:

 

  • Ny definition af cabotagekørsel
  • Nye regler for 45-timershvilet
  • Nye regler for udstationering/mindsteløn
  • Nye regler for kontrol af etablerede datterselskaber i udlandet. 

 

Orienteringsmøde i Padborg

Tid:     Lørdag den 10. juni 2017 kl. 10.00-11.30

Sted:   ITD, Lyren 1, 6330 Padborg 

Vi serverer en let morgenmad fra kl. 9.30.

 

Tilmelding til møde i Padborg

Tilmelding senest torsdag den 8. juni 2017 kl. 12 til Anna-Mette Farcinsen på mf@itd.dk eller telefon 7367 4543.

 

Orienteringsmøde som webinar

ITD gennemfører et webinar mandag den 12. juni 2017 kl. 16-17.

Et webinar er et onlinemøde, hvor deltagerne deltager via deres computer.

Der kommer senere særskilt information ud om, hvordan man deltager i webinaret.

 

Vejpakkens indhold

EU-Kommissionen har offentliggjort vejpakkens indhold, og det kan man se på nedenstående link:

https://ec.europa.eu/transport/modes/road/news/2017-05-31-europe-on-the-move_en

 

Foto: Colourbox

SENESTE ITD NYT
torsdag 26. marts 2026

ITD-direktør: Nyt folketing overtager ansvaret for ulovlig bødemodel

Bødemodellen for den kilometerbaserede vejafgift er midlertidigt suspenderet, og ITD’s stævning af Transportministeriet og Skatteministeriet er sat i bero. Folketingsvalget ændrer ikke på situationen – vognmændene venter fortsat på afklaring og en ny, lovlig bødemodel.

ITD-direktør: Nyt folketing overtager ansvaret for ulovlig bødemodel >
torsdag 26. marts 2026

Nye digitale toldkrav i Norge på vej

Fra september 2026 indfører Norge et nyt digitalt toldsystem, Digitoll, som stiller nye krav til, hvordan du indberetter oplysninger om gods og transporter.

Nye digitale toldkrav i Norge på vej >
onsdag 25. marts 2026

Stefan Schou i “Vognmanden”: “Det skal være lettere at være vognmand”

Direktøren for International Transport Danmark (ITD) er gæst i det nye afsnit af ITD’s podcast “Vognmanden”. Her fortæller han om sin vej ind i transportsektoren, ITD’s indsatser for medlemmerne og de udfordringer, der presser vognmændene lige nu.

Stefan Schou i “Vognmanden”: “Det skal være lettere at være vognmand” >