tirsdag 19. november 2019 08:34

ITD mødte veloplagt transportudvalg i Bruxelles

EU’s kommende Vejpakke og klimaet var på dagsordenen, da Folketingets Transportudvalg var på besøg i Bruxelles. Under et møde i EU-repræsentationen fik ITD lejlighed til at komme med sine synspunkter til Vejpakken og den grønne omstilling.

Folketingets transportudvalg var mandag den 18. november 2019 på studietur til Bruxelles for at blive opdateret på status for forhandlingerne om Vejpakken og arbejdet med den grønne omstilling af vejtransportsektoren. Under studieturen havde transportudvalget arrangeret møder med blandt andet medlemmer af Europa-Parlamentet og Kommissionen, ligesom Folketinget havde bedt om et møde med blandt andet ITD for at høre nærmere om branchens holdninger til de vigtige emner.

 

Under mødet viste folketingsmedlemmerne stor interesse og engagement for både forslagene i Vejpakken og for det store arbejde, der er i gang i EU med at sikre en grøn omstilling af vejtransportsektoren.

 

- På mødet fik vi i ITD mulighed for at kvittere for politikernes europæiske engagement, ligesom vi fik mulighed for at anvise nogle veje til at sikre, at Vejpakken kommer helt og godt i mål, og at vi får sat skub i den grønne omstilling af vejtransportsektoren. Vejtransportbranchen er en grænseoverskridende branche, som først og fremmest er reguleret på EU-plan, og derfor er det også vigtigt, at Danmark er på banen på EU-plan, da det er her, vi for alvor kan gøre en forskel. Det er således rigtig positivt, at Folketingets transportudvalg engagerer sig i de vigtige drøftelser på EU-plan, siger politisk chefkonsulent i ITD, Jens Hvid Bang.

SENESTE ITD NYT
onsdag 25. marts 2026

Stefan Schou i “Vognmanden”: “Det skal være lettere at være vognmand”

Direktøren for International Transport Danmark (ITD) er gæst i det nye afsnit af ITD’s podcast “Vognmanden”. Her fortæller han om sin vej ind i transportsektoren, ITD’s indsatser for medlemmerne og de udfordringer, der presser vognmændene lige nu.

Stefan Schou i “Vognmanden”: “Det skal være lettere at være vognmand” >
onsdag 25. marts 2026

Brancheformand slår alarm over danske vognmænds rammevilkår

Bureaukrati, afgifter og mangel på arbejdskraft presser vognmandsbranchen så hårdt, at flere giver op. Derfor bør det nye folketing prioritere bedre rammevilkår, understreger John Skovrup, formand for International Transport Danmark.

Brancheformand slår alarm over danske vognmænds rammevilkår >
tirsdag 24. marts 2026

Nyt om elektroniske fragtbreve i Spanien

Spanien har vedtaget en lov, der gør det obligatorisk at bruge elektroniske fragtbreve ved visse transporter. Det nye krav træder i kraft i oktober 2026.

Nyt om elektroniske fragtbreve i Spanien >