fredag 14. juni 2019 14:01

Stor sejr til de danske vognmænd - EU-Kommissionen indleder nu en tilbundsgående undersøgelse af statstilskuddene til PostNord

Det er en meget stor dag for de danske vognmænd og for ITD, Brancheorganisation for den danske vejgodstransport. EU-Kommissionen har netop officielt meddelt, at den indleder en tilbundsgående undersøgelse af statstilskuddene til PostNord og Post Danmark.

ITD's klage til EU-Kommissionen over ulovlig og konkurrenceforvridende statsstøtte til Post Danmark, får nu konsekvenser. Det indebærer, at Kommissionen nu indleder en tilbundsgående undersøgelse for at vurdere, om nogle af de kapitaltilførsler, som PostNords danske og svenske ejere har ydet til PostNord og Post Danmark er i overensstemmelse med EU's regler om statsstøtte.

- For ITD og især for de danske vognmænd er EU-Kommissionens udmelding en overordentlig stor sejr, som betyder, at hver en sten i den her sag bliver vendt, så vi kan få belyst, om statsstøtten til Post Danmark i det hele taget er lovlig. Det er et meget vigtigt led i den her sag, og samtidig er det forudsætningen for, at vi kan få underkendt og forhindret den konkurrenceforvridende statsstøtte til Post Danmark, siger Lena Sandberg fra advokatfirmaet Gibson, Dunn & Crutcher, som repræsenterer ITD i sagen.

ITD indsendte sin klage over statstilskuddene til PostNord og Post Danmark til EU-Kommissionen i 2017, og det er denne klage, der er årsagen til, at Kommissionen nu vil til bunds i sagen. I pressemeddelelsen, som for kort tid sin blev offentliggjort, skriver Kommissionen, at den "på nuværende tidspunkt er bekymret for, at kapitaltilførslerne ikke er blevet gennemført på markedsvilkår", og det er lige præcis den bekymring, som ITD deler.

- Danske transport- og logistikvirksomheder har ikke noget som helst imod konkurrence, det er de vant til, for sådan er markedet. Men, de hverken vil eller skal finde sig i at konkurrere med et selskab som Post Danmark, der med statsstøtte i ryggen kan dumpe priserne på levering af varer og stykgods. Derfor har ITD lagt pres på Kommissionen, og det glæder mig overordentligt på vores medlemmers vegne, at Kommission nu tager dette skridt til at få afdækket forholdene helt, siger Carina Christensen, administrerende direktør i ITD.

Kommissionen har efter en foreløbig vurdering besluttet at indlede en tilbundsgående undersøgelse vedrørende tre særskilte støtteforanstaltninger, der blev gennemført i 2018:

- En kapitaltilførsel på 2,34 mia. DKK (313 mio. EUR) fra PostNord til Post Danmark

- En kapitaltilførsel på 267 mio. SEK (25 mio. EUR) fra Danmark til PostNord

- En kapitaltilførsel på 400 mio. SEK (37 mio. EUR) fra Sverige til PostNord.


Læs hele pressemeddelelsen fra EU-Kommissionen her: http://europa.eu/rapid/press-release_IP-19-3008_da.htm

 

Foto: Colourbox

SENESTE ITD NYT
mandag 07. juli 2025

25-timers-reglen afskaffes: Fantastiske nyheder for branchen

Efter længere tids opfordring fra ITD afskaffer Transportministeriet nu 25-timers-reglen. Ophævelsen af parkeringsreglen træder i kraft den 1. januar 2026. “Et nødvendigt opgør med en håbløs regel,” udtaler formand for ITD, John Agervig Skovrup.

25-timers-reglen afskaffes: Fantastiske nyheder for branchen >
fredag 04. juli 2025

Vejledningen er klar: Nu kan du forberede din ansøgning til årets grønne pulje

Der åbnes for ansøgninger til årets pulje til grøn omstilling den 3. september 2025 – læs vejledningen og gør dig klar i god tid.

Vejledningen er klar: Nu kan du forberede din ansøgning til årets grønne pulje >
fredag 04. juli 2025

En sommerhilsen og politisk status fra formanden

Velkommen til nyhedsbrevet ”Nyt fra formandens førerhus”, som ITD’s bestyrelsesformand, John A. Skovrup, med mellemrum sender ud til medlemmerne.

En sommerhilsen og politisk status fra formanden >