onsdag 17. juni 2020 10:47

Ens betaling for AMU-kurser

Efter pres fra blandt andet ITD bliver betalingsreglerne for chaufførers deltagelse på efteruddannelseskurserne nu ændret. Deltagernes uddannelsesmæssige baggrund kommer ikke længere til at betyde urimelig forskelsbehandling, og det baner vejen for at kunne tiltrække flere chauffører til erhvervet.

Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix

 

Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) er korterevarende kompetencegivende kurser. Hidtil har kun ufaglærte og faglærte kursister kunnet få tilskud til kurser, mens kursister, der har en gennemført videregående uddannelse, har skullet betale fuld pris. Det har betydet op til en ti-dobling af prisen for kursister med videregående uddannelser, hvilket blandt andre ITD har påpeget det urimelige og uhensigtsmæssige i.

 

- Transporterhvervet har behov for at kunne tiltrække kvalificeret arbejdskraft ikke mindst på chaufførområdet. Men det er klart, at det er et benspænd, at medarbejderne og virksomhederne risikererede at blive straffet med urimelige betalingsbestemmelser, hvis de tiltrak personer med videregående uddannelser. Det hjælper ikke ligefrem et fleksibelt arbejdsmarked på vej, siger chefkonsulent i ITD, Anders Jessen.

 

ITD har derfor med udgangspunkt i en aktuel sag talt med flere af Folketingets partier for at finde en løsning, så flere kan blive uddannet inden for chauffør-erhvervet uden at møde urimelig forskelsbehandling i kursusbetaling. Resultatet er blevet en aftale, der afskaffer forskelsbehandlingen.

 

- Det er rigtig positivt, at Folketinget har lyttet til gode argumenter og fjernet den urimelige forskelsbehandling, som var en hindring for at tiltrække nye grupper til erhvervet. Nu gælder det om at fortsætte det gode arbejde, så flere får øjnene op for en karriere inden for vejgodstransporten, siger Anders Jessen.

 

Den aktuelle sag var en nordjysk kranbilschauffør, der skulle deltage i et chaufførefteruddannelseskursus. Han fik oplyst, at han skulle betale fuld deltagerbetaling på 7.500 kroner, mens betalingen for erhvervsuddannede chauffører kun udgjorde 650 kroner. Han vil fremover også kun skulle betale 650 kroner for deltagelse.

 

SENESTE ITD NYT
onsdag 01. april 2026

Østrigsk kørselsforbud med tre dages varsel skaber kaos

Med blot få dages varsel har Østrig indført kørselsforbud i påsken. Det skaber uforudsigelige vilkår for vognmændene og forsinker transporter på tværs af Europa, advarer International Transport Danmark (ITD).

Østrigsk kørselsforbud med tre dages varsel skaber kaos >
onsdag 01. april 2026

Østrig: Kørselsforbud i påsken og sommeren 2026

Østrig har fastsat en række kørselsforbud i påsken og hen over sommeren for køretøjer eller vogntog over 7,5 ton. Få overblikket her.

Østrig: Kørselsforbud i påsken og sommeren 2026 >
onsdag 01. april 2026

Deltag i webinar og bliv klar til nyt krav om ELO

Snart bliver det obligatorisk at anvende en såkaldt ELO-stregkode ved transporter mellem Frankrig og Storbritannien. Den 7. april har du mulighed for at deltage i et webinar og få styr på de nye regler, før de træder i kraft den 20. april 2026.

Deltag i webinar og bliv klar til nyt krav om ELO >