tirsdag 04. maj 2021 09:23

ITD glæder sig over opbakningen til flere rastepladser

Venstre går til infrastrukturforhandlingerne med ønske om 200 millioner kroner til udvidelse og opgradering af rastepladser langs statsvejene. Dermed bakker partiet helhjertet op om ITD’s kamp for flere rastepladser, som kan forbedre chaufførernes arbejdsmiljø.

Partiet Venstre går nu ind i kampen for flere rastepladser med et markant ønske om midler til flere og bedre rastepladser langs de danske statsveje. Partiet ønsker, at der afsættes 200 millioner kroner til området som en del af de igangværende infrastrukturforhandlinger. Ønsket fremgår af et indlæg af partiets transportordfører, Kristian Pihl Lorentzen, i Skive Folkeblad og modtages med stor glæde i ITD, der gennem lang tid har arbejdet intenst for bedre parkeringsforhold langs statsvejene.

 

- Det er utrolig positivt, at vores store ønske om flere rastepladser takket være Venstre nu kommer direkte ind på forhandlingsbordet. Nu håber vi, at de øvrige partier bakker op om det rimelige ønske. 200 millioner kroner er en rigtig god pulje, som kan finansiere over 400 stærkt tiltrængte ekstra parkeringspladser til lastbiler og samtidig opgradere forholdene på området, så de, der holder Danmark kørende, også har ordentlige forhold, når de holder stille, siger Carina Christensen, administrerende direktør i ITD.

 

ITD har gennem længere tid haft fokus på de alt for få parkeringspladser, da det stiller chauffører over for et helt urimeligt valg mellem at risikere en p-afgift eller en overtrædelse af køre- og hviletiderne.

 

Vejdirektoratet, der er ansvarlig for de danske statsveje, har flere gange belyst manglen på rastepladser langs motorvejsnettet og udarbejdet konkrete forslag til, hvordan antallet kan udvides på en effektiv måde.

 

Vejdirektoratet vurderede i 2018, at kapaciteten på 21 rastepladser langs motorvejsnettet, hvor manglen er udtalt, kan mere end fordobles til i alt 825 parkeringspladser til lastbiler med en investering på cirka 180 millioner kroner og med Venstres melding, er der nu al muligt håb om, at planen kan realiseres.

 

- Jeg tror, at et flertal i Folketinget har forståelse for, at chauffører skal have rimelige chancer for at holde deres lovpligtige hvil og have ordnede forhold til det. Derfor håber jeg inderligt, at flere partier bakker op om forslaget og vil være med til at gøre noget for chaufførernes arbejdsmiljø, siger Carina Christensen.

SENESTE ITD NYT
mandag 07. juli 2025

25-timers-reglen afskaffes: Fantastiske nyheder for branchen

Efter længere tids opfordring fra ITD afskaffer Transportministeriet nu 25-timers-reglen. Ophævelsen af parkeringsreglen træder i kraft den 1. januar 2026. “Et nødvendigt opgør med en håbløs regel,” udtaler formand for ITD, John Agervig Skovrup.

25-timers-reglen afskaffes: Fantastiske nyheder for branchen >
fredag 04. juli 2025

Vejledningen er klar: Nu kan du forberede din ansøgning til årets grønne pulje

Der åbnes for ansøgninger til årets pulje til grøn omstilling den 3. september 2025 – læs vejledningen og gør dig klar i god tid.

Vejledningen er klar: Nu kan du forberede din ansøgning til årets grønne pulje >
fredag 04. juli 2025

En sommerhilsen og politisk status fra formanden

Velkommen til nyhedsbrevet ”Nyt fra formandens førerhus”, som ITD’s bestyrelsesformand, John A. Skovrup, med mellemrum sender ud til medlemmerne.

En sommerhilsen og politisk status fra formanden >