torsdag 16. september 2021 14:04

ITD taler om rekruttering med konservativ transportordfører

På ITD’s stand på Transport 2021 er der fokus på rekrutteringstiltag for at sikre arbejdskraft til vejgodstransportbranchen. Der er blevet talt om mulige løsninger på chaufførmangel med transportordfører Niels Flemming Hansen (K).

Mangel på lastbilchauffører er et velkendt fænomen, og der skal derfor gøres en ekstra indsats for at holde Danmark kørende.

Niels Flemming Hansen (K) er både transportordfører, beskæftigelsesordfører og forsvarsordfører. Og han mener, der er gode muligheder for at kombinere de tre ordførerskaber til at imødegå udfordringen med mangel på lastbilchauffører.

Den konservative politiker vil gerne understøtte, at der kommer flere seniorer i transporterhvervet, ligesom han også er optaget af, at de unge får tidlig mulighed for at komme ind i erhvervet. Som forsvarsordfører har han også fokus på chaufførmangel i transportbranchen:

- Vi mangler nogle chauffører, vi har nogle veteraner, og vi vil gerne have folk i beskæftigelse. Hvis vi på en klog måde kan lave en kobling mellem de tre områder, så mener jeg, vi har mulighed for at finde løsninger, lyder det fra Niels Flemming Hansen. Konkret har han talt med forsvarsministeren om at tilbyde stort kørekort som en del af det at gøre karriere inden for forsvaret. For mange veteraner vil et job som chauffør være en god ting.

Han delte sine tanker med ITD, da han besøgte ITD’s stand på Transport 2021. Her fik han sig en snak om problematikken med ITD’s administrerende direktør Carina Christensen, bestyrelsesmedlemmerne Ib Andersen og Lars Jørgen Skov samt Jane Aakjær Madsen, der er chef for ITD’s arbejdsmarkedsafdeling.

- Vi er glade for, at politikerne har fokus på transportbranchens store udfordring med at sikre nok kvalificeret arbejdskraft. Vi er nødt til at sætte mange initiativer i søen, og et initiativ som for eksempel chaufføruddannelse til veteraner kan være et nyttigt bidrag, siger ITD’s administrerende direktør Carina Christensen.

 

 

 

 

SENESTE ITD NYT
mandag 07. juli 2025

25-timers-reglen afskaffes: Fantastiske nyheder for branchen

Efter længere tids opfordring fra ITD afskaffer Transportministeriet nu 25-timers-reglen. Ophævelsen af parkeringsreglen træder i kraft den 1. januar 2026. “Et nødvendigt opgør med en håbløs regel,” udtaler formand for ITD, John Agervig Skovrup.

25-timers-reglen afskaffes: Fantastiske nyheder for branchen >
fredag 04. juli 2025

Vejledningen er klar: Nu kan du forberede din ansøgning til årets grønne pulje

Der åbnes for ansøgninger til årets pulje til grøn omstilling den 3. september 2025 – læs vejledningen og gør dig klar i god tid.

Vejledningen er klar: Nu kan du forberede din ansøgning til årets grønne pulje >
fredag 04. juli 2025

En sommerhilsen og politisk status fra formanden

Velkommen til nyhedsbrevet ”Nyt fra formandens førerhus”, som ITD’s bestyrelsesformand, John A. Skovrup, med mellemrum sender ud til medlemmerne.

En sommerhilsen og politisk status fra formanden >