onsdag 01. december 2021 14:58

Positivt med mere fleksibel lastbilparkering på rastepladser

Transportminister Benny Engelbrecht har lyttet til branchen og iværksætter et forsøg på en rasteplads med mere fleksibel rastepladsparkering for lastbiler. Det oplyser Transportministeriet i en pressemeddelelse. Vejdirektoratet skal udføre forsøget og vurdere, om det kan bidrage til at løse kapacitetsudfordringen på landets rastepladser.

Kapaciteten på landets rastepladser er presset, og lastbiler kæmper dagligt om pladsen, når de skal parkere langs vejnettet. ITD har længe gjort opmærksom på problemet, som forværres af rigid parkeringskontrol ude på rastepladserne.

 

Derfor er det positivt, at transportminister Benny Engelbrecht nu vil se på, hvordan kapaciteten kan udnyttes bedre ved at parkeringen gøres mere smidig for lastbilerne.

 

- Der skal lyde en stor ros til ministeren for at gå ind i sagen og se på, hvordan afmærkningen på rastepladser kan justeres, så lastbilerne får bedre muligheder for at parkere mere fleksibelt. Når pladsen i forvejen er knap, så nytter det jo ikke noget, at det er svært overhovedet at parkere inden for reglerne. Især ikke når man samtidig uddeler en regn af bøder til de lastbiler, som er tvunget ind på rastepladserne for at holde deres lovpligtige hvil. Så vi håber, at forsøget vil vise gode resultater, og at det kan blive udbredt til flere rastepladser, udtaler Carina Christensen, adm. direktør i ITD, Brancheorganisation for den danske vejgodstransport.

 

ITD foreslog tidligere på året, at der blev afsat 200 mio. kroner i infrastrukturaftalen til rastepladser for at løse det stigende problem med overbelægning på rastepladser, men der blev kun afsat 50 mio. kr. til formålet i den endelige aftale.

 

- Det er godt med et forsøg med fleksibel parkering, men den langtidsholdbare løsning er, at der afsættes flere midler til rastepladser, så der kan komme langt mere kapacitet. Vi tog et skridt med infrastrukturaftalen, men det løser desværre langt fra problemet. Så vi opfordrer til at politikerne fortsat har fokus på problemet - f.eks. i de igangværende finanslovsforhandlinger, siger Carina Christensen.

 

Vejdirektoratet, som følger udviklingen på statsvejnettet, peger på at, der er overbelægning på rastepladser i hverdagene. Og man kan nå langt, hvis der afsættes flere midler. I 2018 vurderede Vejdirektoratet, at en investering på ca. 180 mio. kr. kan mere end fordoble antallet af parkeringspladser på 21 rastepladser langs motorvejsnettet.

 

SENESTE ITD NYT
mandag 07. juli 2025

25-timers-reglen afskaffes: Fantastiske nyheder for branchen

Efter længere tids opfordring fra ITD afskaffer Transportministeriet nu 25-timers-reglen. Ophævelsen af parkeringsreglen træder i kraft den 1. januar 2026. “Et nødvendigt opgør med en håbløs regel,” udtaler formand for ITD, John Agervig Skovrup.

25-timers-reglen afskaffes: Fantastiske nyheder for branchen >
fredag 04. juli 2025

Vejledningen er klar: Nu kan du forberede din ansøgning til årets grønne pulje

Der åbnes for ansøgninger til årets pulje til grøn omstilling den 3. september 2025 – læs vejledningen og gør dig klar i god tid.

Vejledningen er klar: Nu kan du forberede din ansøgning til årets grønne pulje >
fredag 04. juli 2025

En sommerhilsen og politisk status fra formanden

Velkommen til nyhedsbrevet ”Nyt fra formandens førerhus”, som ITD’s bestyrelsesformand, John A. Skovrup, med mellemrum sender ud til medlemmerne.

En sommerhilsen og politisk status fra formanden >