lørdag 14. maj 2022 15:51

Glade små cyklister oplevede stor lastbil på tæt hold

I dag lød startskuddet til ITD’s nye samarbejde mellem brancheorganisationens landsdækkende trafiksikkerhedskampagne, Lastbilkaravanen, og Kids Tour, som er Danmarks største cykelløb for børn. Der blev delt ud af aha-oplevelser, livsvigtig viden og goodiebags til store og små.

Begejstringen var stor, da ITD og Lastbilkaravanen havde en 16 meter lang lastbil med på Kids Tour i Randers i dag. Alle besøgende kunne kravle op i den og ved selvsyn opleve, hvordan det er at være chauffør og sidde bag rattet. De fik også en aha-oplevelse, da de fandt ud af, hvor små deres venner er nede på jorden, når de stod ved siden af den holdende lastbil.

 

Foran højre fordæk, som er den kritiske zone, var der lagt en rød måtte, som visuelt indikerer, hvor man absolut ikke skal placere sig, når man er ude i trafikken og møder en lastbil.

 

Nyt tiltag skal sprede det gode budskab
Det er første gang, at Lastbilkaravanen er med på Kids Tour. Lastbilkaravanen har startet samarbejdet med Kids Tour, dels fordi al salget af startnumre går ubeskåret til Børneulykkesfonden for blandt andet at fremme fondens arbejde med børnesikkerheden i Danmark og nedbringe antallet af børneulykker i trafikken, og dels fordi det er vigtigt med et konstant fokus på emnet.

 

- Vi har lavet dette tiltag, fordi vi gerne vil have det livsvigtige budskab ud til så mange som overhovedet muligt. Og da Kids Tour rakte ud til vores kampagne, synes vi, at der var god synergi i et samarbejde. Vi er glade for, at vi sammen med Kids Tour og Børneulykkesfonden kan være med til at sætte fokus på trafiksikkerhed, siger Malene Vitus, som er projektleder på ITD’s trafiksikkerhedskampagner.

 

Og forsætter:

 

- Det er virkelig en fornøjelse at se, at så mange gæster havde lyst til at få mere viden om trafiksikkerhed, lastbiler og selve transportbranchen. Mange af de besøgende reflekterede også over, at lastbilerne jo faktisk er dem, der leverer de ting, vi bruger i hverdagen. Og så er det jo ekstra sjovt at tale om trafiksikkerhed på Danmarks største cykelløb for hele familien, når Tour de France meget snart lægger vejen forbi Danmark, siger Malene Vitus.

Mine venner skal også have den viden
En af de besøgende var Oskar Thomasen, der sammen med sine forældre og lillebror fik sig noget af en øjenåbner, da han kom helt tæt på den store lastbil.

 

– Den viden kan jeg godt bruge i livet, og jeg vil sige det til mine venner. Og de skal også vide, hvor de skal køre ved siden af lastbilen, så lastbilchaufføren kan se dem, siger Oskar Thomasen på 10 år, der også deltog i cykelløbet, så han var udstyret med startnummer på brystet, cykel og cykelhjelm.

 

Også Oskars mor var begejstret for den nye viden.

 

- Det er væsentligt, hvor man skal være. Enten bliver man bagved, eller også bliver man foran lastbilen, siger Annika Thomasen, som senere skulle heppe på Oskar i cykelløbet.

 

 

Skal dine børn med på Kids Tour?
Er du vognmand og medlem hos ITD, eller er du ansat hos et ITD-medlem, så har ITD et par fribilletter til Kids Tour. Send en mail til hma@itd.dk.

 

Til de hurtigste kvitterer vi med fire billetter, så familierne eventuelt kan tage et par venner med til løbet også. Det er først til mølle-princippet.

 

Se her, hvor Lastbilkaravanen er med på Kids Tour.

 

Læs mere om Lastbilkaravanen.

 

Læs mere om Kids Tour

SENESTE ITD NYT
mandag 07. juli 2025

25-timers-reglen afskaffes: Fantastiske nyheder for branchen

Efter længere tids opfordring fra ITD afskaffer Transportministeriet nu 25-timers-reglen. Ophævelsen af parkeringsreglen træder i kraft den 1. januar 2026. “Et nødvendigt opgør med en håbløs regel,” udtaler formand for ITD, John Agervig Skovrup.

25-timers-reglen afskaffes: Fantastiske nyheder for branchen >
fredag 04. juli 2025

Vejledningen er klar: Nu kan du forberede din ansøgning til årets grønne pulje

Der åbnes for ansøgninger til årets pulje til grøn omstilling den 3. september 2025 – læs vejledningen og gør dig klar i god tid.

Vejledningen er klar: Nu kan du forberede din ansøgning til årets grønne pulje >
fredag 04. juli 2025

En sommerhilsen og politisk status fra formanden

Velkommen til nyhedsbrevet ”Nyt fra formandens førerhus”, som ITD’s bestyrelsesformand, John A. Skovrup, med mellemrum sender ud til medlemmerne.

En sommerhilsen og politisk status fra formanden >