onsdag 09. februar 2022 09:52

Ny kontrol af arbejdstid kan skade den danske transportbranche

Transportministeriet har haft et udkast til lovforslag i høring, som vil flytte kontrollen af arbejdstid fra arbejdsmarkedets parter over til Færdselsstyrelsen og politiet. ITD beklager, at det ikke er lykkedes regeringen at få overbevist Europa-Kommissionen om, at Danmark fortsat kan håndhæve Arbejdstidsdirektivet for mobile arbejdstagere gennem det fagretslige system, som vi har en lang tradition for. ITD advarer i sit høringssvar kraftigt mod, at der med forslaget kan blive tale om en trippelstraf for samme forseelse.

Kontrol af arbejdstid er et af de områder, som traditionelt har været håndteret mellem arbejdsmarkedets parter, idet reglerne for mobile lønmodtagere har været implementeret i flere danske kollektive overenskomster, siden de trådte i kraft i 2005.

 

Det er ikke noget, som myndighederne har blandet sig i, men det vil Transportministeriet nu ændre på. Derfor har ministeriet sendt et lovforslag i høring, som skal flytte kontrollen fra arbejdsmarkedets parter og over til Færdselsstyrelsen og politiet.

 

- Kontrollen af arbejdstid har fungeret fint under Den danske model, så det er dybt skuffende, at det ikke er lykkedes regeringen at lande en model, hvor denne ordning fortsætter. I stedet kan vognmænd nu risikere at få tre sanktioner for den samme forseelse. En overtrædelse af køre- og hviletidsreglerne vil nemlig typisk også være en overtrædelse af arbejdstidsreglerne, og det betyder at danske chauffører og vognmænd i fremtiden vil kunne få to bøder for den samme forseelse fra myndighederne. Og da vi stadig har det fagretslige system til at sanktionere brud på arbejdstidsreglerne, vil vognmanden også der kunne mødes med krav om godtgørelse fra den ansattes side. Det er trippelstraf, og det er ikke i orden siger Carina Christensen, administrerende direktør i TID.

 

Det nye forslag vil også få konsekvenser for chaufførerne, der også kan se frem til bøder, hvis de ikke overholder arbejdstidsreglerne.

 

-Der findes ingen andre brancher, hvor medarbejdere hver dag står op og risikerer at få store bøder for at passe deres arbejde. Vi mangler i øjeblikket arbejdskraft, og hvis myndighederne skal til at stange bøder ud og føre en nidkær kontrol med arbejdstidsreglerne, så vil virksomhederne miste noget af den fleksibilitet de har i dag. Og det vil i praksis betyde, at mange chauffører kommer til at arbejde langt mindre, når de nye regler træder i kraft. I dag kører chaufførerne efter køre- og hviletidsreglerne, og det burde være rigeligt for myndighederne, som i dag fører en meget grundig kontrol med overholdelsen af de regler. En ny myndighedskontrol af arbejdstidsreglerne vil kunne mærkes, og vi frygter for konsekvenserne, siger Carina Christensen.

 

Forslaget, der forventes at træde i kraft 21. maj. 2022, har nu været i høring, og det forventes fremsat i Folketinget i starten af marts. ITD vil derfor bruge tiden op til den endelige vedtagelse på at få de værste knaster høvlet af.

 

- Vi vil arbejde for, at der indføres en bagatelgrænse for overtrædelserne, ligesom vi opfordrer til, at der indføres ét samlet sanktionssystem. På den måde kan overtrædelser af arbejdstidsreglerne indgå som et element sammen med overtrædelser af køre- og hviletidsbestemmelserne, så niveauet for sanktioner samlet set ikke bliver højere end det hidtidige. Det er absolut ingen grund til, at vi begynder at overimplementere de her regler og begynder at forhøje de bøder, som danske vognmænd og chauffører kan risikere at få, slutter Carina Christensen.

 

ITD’s høringssvar til lovforslaget kan læses her.

SENESTE ITD NYT
fredag 11. september 2026

Lastbilkaravanen rundede årets tur af i Padborg

Efter fem dage med store lastbiler, musik og trafiksikkerhed for elever over hele landet nåede Lastbilkaravanen fredag til Padborg. Her var Aabenraas borgmester Jan Riber Jakobsen blandt gæsterne, da årets sidste elever fik mulighed for at opleve trafikken fra chaufførens plads.

Lastbilkaravanen rundede årets tur af i Padborg >
fredag 11. september 2026

Flere nærved-ulykker ved jernbaneoverkørsler

Antallet af registrerede nærved-ulykker ved jernbaneoverkørsler steg markant sidste år. Ud over de alvorlige menneskelige konsekvenser skal du være opmærksom på, at passage for rødt også kan få betydning for forsikringsdækningen.

Flere nærved-ulykker ved jernbaneoverkørsler >
torsdag 10. september 2026

Lastbilkaravanen gav Odense-elever et nyt blik på de store lastbiler

Eleverne på Seden Skole i Odense mødte torsdag ind til en skoledag lidt ud over det sædvanlige, da International Transport Danmarks trafiksikkerhedskampagne lagde vejen forbi. Fra førerhuset kunne børnene selv opleve, hvorfor det er så vigtigt, at man placerer sig rigtigt omkring lastbilerne i trafikken.

Lastbilkaravanen gav Odense-elever et nyt blik på de store lastbiler >