fredag 14. november 2025 15:05

EU sætter stopper for Omnibus-usikkerhed

EU-Parlamentet har vedtaget en forenkling af bæredygtighedsrapporteringskravene CSRD og CSDDD. Det er gode nyheder for vognmændene, der nu slipper for yderligere usikkerhed om kravene til rapporteringen.

Med et flertal på 382 stemmer har Europa-Parlamentethøjrefløj nu vedtaget Omnibus 1-pakken, der har til formål at lempe kravene til bæredygtighedsrapportering (CSRD) og kravene til ansvarlighed i værdikæden (CSDDD). Det betyder, at reglerne for, hvilke virksomhedstyper, der er omfattet af bæredygtighedskravene, bliver lempet markant. Det er en glædelig nyhed, fortæller Jeppe Frank Christensen, politisk chef i International Transport Danmark:

 

“Det er på høje tid, at Parlamentet nu har landet sin position. Mange vognmænd har i månedsvis stået i et vakuum, hvor ingen vidste, hvilke krav der ville gælde for hvem. Med den parlamentariske aftale er der endelig udsigt til klarhed og en markant reduktion i omfanget af bæredygtighedskravene. Det er et vigtigt skridt i retning af mere rimelige og proportionale krav til danske virksomheder – også selv om den endelige vedtagelse først falder på plads i de kommende trilogforhandlinger.”

 

EU-Parlamentet har vedtaget, at kravene til bæredygtighedsrapportering, CSRD, vil gælde for virksomheder med mere end 1.750 ansatte og en omsætning på mere end 450 millioner euro. Kravene til ansvarlighed i værdikæden, CSDDD, vil fremover gælde for virksomheder med over 5.000 ansatte og en omsætning på over 1,5 milliarder euro.

 

Processen har været dyr for mange

Vedtagelsen af Omnibus 1-pakken har været en langvarig og omskiftelig proces, der har skabt stor usikkerhed blandt danske virksomheder. Det har tvunget mange transportvirksomheder til at investere tid, penge og interne ressourcer i at forberede sig på krav, der undervejs ændrede sig flere gange.

 

“Lempelsen er uden tvivl positiv, men processen har været alt andet end hensigtsmæssig. Mange virksomheder har brugt hundredvis af timer og betydelige beløb på at forberede sig på regler, som endte et helt andet sted,” siger Jeppe Frank Christensen. 

 

Forude venter den endelige vedtagelse af Omnibus 1-pakken, der indebærer trilogforhandlinger mellem Parlamentet, Rådet og Kommissionen. Forhandlingerne starter den 18. november, og der arbejdes med henblik på at færdiggøre forhandlingerne ved udgangen af 2025.

SENESTE ITD NYT
mandag 21. september 2026

Deltag i webinar om emballageforordningens krav

Den 30. september 2026 holder Energistyrelsen et webinar om emballageforordningen med fokus på virksomhedernes forskellige roller og de krav, der følger med dem.

Deltag i webinar om emballageforordningens krav >
mandag 21. september 2026

Tilmeld dig informationsmøde om nyt EU-håndteringsgebyr

Toldstyrelsen holder den 28. september et online informationsmøde om det kommende EU-håndteringsgebyr på e-handelsvarer fra lande uden for EU. Mødet henvender sig særligt til transportvirksomheder, og fristen for tilmelding er den 25. september.

Tilmeld dig informationsmøde om nyt EU-håndteringsgebyr >
mandag 21. september 2026

Storbritannien skærper kontrollen med ENS-angivelser

UK Border Force har skærpet kontrollen med ENS-angivelser for transporter fra EU til Storbritannien. Eventuelle fejl bør rettes senest den 30. september 2026.

Storbritannien skærper kontrollen med ENS-angivelser >