mandag 20. marts 2023 16:01

Branchen til fødevareministeren – Chaufførerne bør ikke skulle vurdere om et dyr er egnet til transport

En samlet branche opfordrer nu fødevareminister Jacob Jensen til at tage reglerne om dyrs transportegnethed op i EU. Aktørerne vil have ændret reglerne, så chaufførerne ikke har ansvaret for at vurdere, om et dyr er egnet til transport ved afhentning. Den vurdering skal ligge hos landmanden, mener organisationerne.

I en fælles henvendelse til fødevareminister Jacob Jensen opfordrer repræsentanter fra både transportbranchen og landbruget til, at regeringen arbejder for en ændring af EU-reglerne for transport af dyr.

 

Bag henvendelsen står Landbrug & Fødevarer, DI Transport, DTL, 3F Transport, ATL, Dansk Erhverv og ITD.

 

De mener, at det er meget problematisk, at chaufføren, som reglerne er i dag, kan blive ansvarlig for at vurdere, om et dyr er rask nok til transport, når det afhentes. For det kan i sidste ende gå ud over dyrevelfærden, mener Stefan K. Schou, adm. direktør i ITD.

 

-For dyretransportørerne er dyrevelfærden helt afgørende, for det er kernen i hele deres transportopgave at sikre, at dyrene har det godt under transporten og leveres raske til kunderne, siger Stefan K. Schou og fortsætter.

 

- Men for, at de kan løse den opgave, så skal dyrene være raske nok til at blive transporteret ved afhentning. Og det kan chaufføren ikke vurdere, når han en tidlig morgen henter dem ved en landmand. Det bør være landmandens ansvar, siger Stefan K. Schou.

 

Men som EU-reglerne er i dag, er ansvaret for vurderingen af dyrs transportegnethed ligeligt fordelt mellem landmand, chauffør og transportvirksomhed. Og det bør den danske regering arbejde for bliver ændret, mener Stefan K. Schou.

 

-Vi opfordrer fødevareminister Jacob Jensen til at arbejde for, at reglerne ændres, så det bliver entydigt, at det er landmanden, der har ansvaret for, at dyrerene er klar til at blive transporteret, når chaufføren henter dem. For landmanden er den eneste, der har den nødvendige viden om dyrene til at kunne lave den vurdering, siger Stefan K. Schou.

 

I henvendelsen kvitterer organisationerne for, at den tidligere regering var medunderskriver på 18 forslag til den kommende ændring af EU’s dyretransportforordning. Men de peger også på, at det er problematisk, at netop problemet med dyrs transportegnethed ikke var blandt Danmarks prioriteter.

 

-Vi opfordrer derfor Jacob Jensen til at tage ansvarsfordelingen ved dyretransporter med i regeringens prioriteter. For det er et højt prioriteret område for den danske branche, og det bør det også være, når Danmark drøfter sagen i EU, siger Stefan K. Schou.

SENESTE ITD NYT
mandag 07. juli 2025

25-timers-reglen afskaffes: Fantastiske nyheder for branchen

Efter længere tids opfordring fra ITD afskaffer Transportministeriet nu 25-timers-reglen. Ophævelsen af parkeringsreglen træder i kraft den 1. januar 2026. “Et nødvendigt opgør med en håbløs regel,” udtaler formand for ITD, John Agervig Skovrup.

25-timers-reglen afskaffes: Fantastiske nyheder for branchen >
fredag 04. juli 2025

Vejledningen er klar: Nu kan du forberede din ansøgning til årets grønne pulje

Der åbnes for ansøgninger til årets pulje til grøn omstilling den 3. september 2025 – læs vejledningen og gør dig klar i god tid.

Vejledningen er klar: Nu kan du forberede din ansøgning til årets grønne pulje >
fredag 04. juli 2025

En sommerhilsen og politisk status fra formanden

Velkommen til nyhedsbrevet ”Nyt fra formandens førerhus”, som ITD’s bestyrelsesformand, John A. Skovrup, med mellemrum sender ud til medlemmerne.

En sommerhilsen og politisk status fra formanden >