onsdag 28. januar 2026 11:22

Iskold januar: “Vognmanden” sætter spot på vinterbekæmpelse

Efter kritik og manglende bydere har Vejdirektoratet gentænkt udbudsprocessen for vintertjenesten. I “Vognmanden” stiller ITD’s formand, John Agervig Skovrup, skarpt på nogle af de udfordringer, der har presset vintertjenesten.

Januar har været præget af sne, is og glatte veje, der har udfordret både chauffører og vognmænd. Det stiller store krav til den danske vintertjeneste, der holder vejene fremkommelige for blandt andet vejgodstransporten. Det sætter “Vognmanden” fokus på i det nye afsnit, hvor Tania Udengaard Sørensen fra Vejdirektoratet fortæller, hvorfor vintertjenesten har været under pres – og hvad de har gjort for at rette op:

 

“I 2022 stod vi i en situation, hvor der var meget få tilbud og ubesatte ruter på en betydelig del af statsvejnettet. Det skyldtes blandt andet chaufførmangel, stigende omkostninger og et højt aktivitetsniveau andre steder i branchen. Derfor iværksatte vi nogle initiativer for at finde ud af, hvordan vi kunne skabe mere konkurrence.”

 

Udfordringerne fik Vejdirektoratet til at gentænke hele udbudsmodellen. Kontrakterne blev opdelt i kortere enheder, så man ikke længere skulle stille med store flåder for at byde. Samtidig blev responstiderne justeret for at tiltrække bydere længere væk fra ruterne, og udbudsmaterialet blev markant forenklet og gjort mere overskueligt. En ændring, som Vejdirektoratet har haft stor succes med, fortæller Tania.

 

Traktorer som supplement har skabt stor debat

Et af de tiltag, der har startet stor debat i branchen, er transportministerens beslutning om at åbne for, at traktorer kan byde ind på udvalgte landevejsruter. Kritikken har blandt andet handlet om ulige konkurrencevilkår og urimelige forskelle i krav til køretøjer og førere. Ifølge Tania Udengaard Sørensen har målet dog været klart fra start: at sikre et tilstrækkeligt vinterberedskab, hvor der tidligere manglede bydere.

 

“Når interessen fra lastbilbranchen ikke var tilstrækkelig, var vi nødt til at tænke bredere for at sikre beredskabet. Traktorer er kun kommet i spil dér, hvor det giver mening – på udvalgte landevejsruter. I 2025 udbød vi 16 landevejsruter til traktorer. Vi modtog ni tilbud fra leverandører, der tilbød en traktor. Der var to, der vandt. Hovedparten af vores ruter køres altså stadig af lastbiler,” fortæller Tania.

 

I afsnittet kan du også møde Lars Jensen, der er tidligere vognmand og nu chauffør i vintertjenesten. Lyt med til det nyeste afsnit af “Vognmanden” via Spotify og Apple Podcasts.

SENESTE ITD NYT
mandag 09. marts 2026

Nyt digitalt krav for transport mellem Frankrig og Storbritannien

Fra den 20. april 2026 bliver det obligatorisk at bruge ELO (Obligatory Logistics Envelope) på transporter mellem Frankrig og Storbritannien. Det betyder, at du fremover skal kunne fremvise en ELO-stregkode ved grænsepassagen.

Nyt digitalt krav for transport mellem Frankrig og Storbritannien >
torsdag 05. marts 2026

Ny medlemsfordel: Få rabat på bilplejemidler hos Dankemi

Som ITD-medlem kan du nu få særlige priser på sprinklervæske, AdBlue, kølervæske og en lang række andre bilplejemidler fra Dankemi A/S.

Ny medlemsfordel: Få rabat på bilplejemidler hos Dankemi >
tirsdag 03. marts 2026

Styrk sikkerheden for jeres chauffører: Nye virksomhedsforløb i 2026

Arbejdstilsynet inviterer til nye virksomhedsforløb i 2026. Her kan I få konkrete værktøjer og finde inspiration til, hvordan I kan forebygge ulykker og skabe en tryggere hverdag for jeres chauffører.

Styrk sikkerheden for jeres chauffører: Nye virksomhedsforløb i 2026 >