fredag 08. november 2019 11:44

EU’s nye transportkommissær ser ud til at være fundet

Rumænske Adina-Ioana Vălean er blevet indstillet til posten som EU’s nye transportkommissær, efter den tidligere kandidat ikke blev godkendt. Europa-Parlamentets høring af Adina-Ioana Vălean finder sted den 14. november 2019. ITD håber, at der snart er en afklaring om posten som transportkommissær i EU.

Den nye transportkommissær i EU bliver måske Adina-Ioana Vălean fra Rumænien. Hun er i dag medlem af Europa-Parlamentet og bestrider posten som formand for industri, forskning og energiudvalget i parlamentet.

 

Oprindeligt var Rovana Plumb fra Rumænien udpeget som transportkommissær, men hun blev afvist af Europa-Parlamanets juridiske komité, og derfor har Rumænien været på jagt efter en afløser. Og her er valget faldet på Adina-Ioana Vălean.

 

Hun skal dog gennem en høring i Europa-Parlamentet for at blive godkendt, og høringen af Adina-Ioana Vălean finder sted den 14. november 2019.

 

I ITD glæder man sig over, at der nu ser ud til at komme navn på den nye transportkommissær, der som sin største opgave skal få gang i forhandlingerne om den europæiske vejpakke.

 

- Der må og skal landes en aftale om Vejpakken, som har afgørende betydning for vejgodstransporterhvervet. For vi mangler klare og entydige regler i EU for alle transportvirksomheder, som fortolkes ens, og som kan kontrolleres og ikke mindst håndhæves. Det bliver en meget stor opgave for den nye transportkommissær, og vi håber, at hun er klar til opgaven, siger Emma Hadrovic, chefkonsulent i ITD politisk afdeling.

SENESTE ITD NYT
torsdag 15. oktober 2026

Tyskland, A7: Spærring af sydgående spor

Motorvej A7 spærres i retning mod Hamborg: Det sydgående spor spærres mellem frakørsel Flensburg/Harrislee (2) og frakørsel Flensburg (3) fra den 2. november til den 13. november 2026

Tyskland, A7: Spærring af sydgående spor >
onsdag 14. oktober 2026

Åbent Vognmandsmøde 2026: Fra verdenssituationen til transportpolitik

Verden forandrer sig, dansk politik flytter sig, og transportbranchens fremtid bliver sværere at forudsige. På Åbent Vognmandsmøde får du skarpe perspektiver på udviklingen og mulighed for selv at bringe dine spørgsmål ind i den transportpolitiske debat. Tilmeld dig her.

Åbent Vognmandsmøde 2026: Fra verdenssituationen til transportpolitik >
tirsdag 13. oktober 2026

DIWASS: Ny dato for webinar om transportørens rolle

Energistyrelsens webinar om transportørens rolle i DIWASS har fået en ny dato efter den tidligere aflysning. Webinaret finder sted onsdag den 21. oktober, hvor du bliver guidet trin for trin gennem brugen af systemet.

DIWASS: Ny dato for webinar om transportørens rolle >