tirsdag 08. september 2020 08:42

ITD Logtech Hub præsenterer første strategiske partner-virksomhed

Transportvirksomheden Poul Schou A/S har som den første virksomhed indgået et strategisk partnerskab med det nyåbnede ITD Logtech Hub, der udvikler og implementerer digitale løsninger til transport- og logistikerhvervet.

ITD Logtech Hub er skabt og finansieret af brancheorganisationen ITD for at give medlemmer og vejgodstransport- og logistikbranchen et digitalt løft, så Danmark kan styrke sin position som et internationalt kraftcenter. Det digitale udviklingscenter kan allerede nu, godt en måned efter åbningen, præsentere sit første strategiske partnerskab. Partnerskabet er indgået med transportvirksomheden Poul Schou A/S.

 

Partnerskabet indebærer blandt andet, at ITD Logtech Hub i tæt samarbejde med Poul Schou A/S kortlægger og analyserer eksisterende workflows i virksomheden for derefter at udvikle målrettede nye digitale systemer og værktøjer, som kan optimere driften.

 

- Vi er stolte af så kort tid efter åbningen af ITD LogTech Hub at kunne præsentere en strategisk partner. Med vores branchekendskab og indsigt i digital forretningsudvikling kan vi komme med meget præcise anbefalinger til nye digitale arbejdsmetoder og forretningsmodeller, som vi kan understøtte med de nyeste teknologier og trends. Jeg er sikker på, at partnerskabet kommer til at skabe markant værdi for begge parter og ser meget frem til samarbejdet, siger Sverre Vincent Lenbroch, der står i spidsen for ITD Logtech Hub.

 

Og forventningerne til udbyttet af partnerskabet er ligeledes høje hos Poul Schou A/S:

 

- Digitalisering indeholder utroligt mange muligheder for at forbedre resultater og drift inden for transport og logistik, og vi ser frem til sammen med ITD Logtech Hub at få afdækket og udnyttet det potentiale, der ligger. Vi har allerede taget en lang række skridt i digitaliseringen, men partnerskabet med ITD Logtech Hub er en unik mulighed for at få nogle af de førende inden for feltet til at kigge vores workflows efter i sømmene og implementeret de allerseneste og bedste værktøjer til yderligere optimering, siger Poul Henrik Schou fra Poul Schou A/S.

 

Om ITD LogTech Hub:

ITD Logtech Hub åbnede i august 2020 og arbejder med udvikling og udbredelse af ny teknologi og nye digitale forretningsmodeller.  Udviklingen foregår i tæt samarbejde med Alexandra Instituttet, der matcher it-forskningsmiljøet med virksomheder. Læs mere om ITD Logtech Hub i ITD Magasin 03 2020.

 

Om Poul Schou A/S:

Poul Schou A/S er én af Fyns største transport- og logistikvirksomheder med ca. 240 ansatte og en stærk team-ånd på tværs af virksomhedens mange specialiserede afdelinger inden for kran- og affaldstransport, båd- og maskintransport, udlejning af skibscontainere og køreplader, national distribution, mobil sikkerhedsmakulering, dokumentopbevaring og helikopterflyvninger.  

Poul Schou A/S er grundlagt i 1940 og drives i dag af 3. generation Poul Henrik Schou. Virksomheden er centralt placeret på Logistikvej, der er Odenses nye logistikcentrum lige ved Fynske Motorvej.

SENESTE ITD NYT
torsdag 15. oktober 2026

Tyskland, A7: Spærring af sydgående spor

Motorvej A7 spærres i retning mod Hamborg: Det sydgående spor spærres mellem frakørsel Flensburg/Harrislee (2) og frakørsel Flensburg (3) fra den 2. november til den 13. november 2026

Tyskland, A7: Spærring af sydgående spor >
onsdag 14. oktober 2026

Åbent Vognmandsmøde 2026: Fra verdenssituationen til transportpolitik

Verden forandrer sig, dansk politik flytter sig, og transportbranchens fremtid bliver sværere at forudsige. På Åbent Vognmandsmøde får du skarpe perspektiver på udviklingen og mulighed for selv at bringe dine spørgsmål ind i den transportpolitiske debat. Tilmeld dig her.

Åbent Vognmandsmøde 2026: Fra verdenssituationen til transportpolitik >
tirsdag 13. oktober 2026

DIWASS: Ny dato for webinar om transportørens rolle

Energistyrelsens webinar om transportørens rolle i DIWASS har fået en ny dato efter den tidligere aflysning. Webinaret finder sted onsdag den 21. oktober, hvor du bliver guidet trin for trin gennem brugen af systemet.

DIWASS: Ny dato for webinar om transportørens rolle >