tirsdag 19. november 2019 12:59

Grøn omstilling kan gøre dig til vinderen af Danish Transport Award 2020

Virksomheder og medarbejdere, der arbejder fremsynet med grøn omstilling, klima og miljø, kan vinde Danish Transport Award (DTA) 2020, når ITD uddeler to priser: Årets transportvirksomhed og årets medarbejder. Bag priserne står ITD, og der er mulighed for at indstille kandidater nu.

Foto: Danish Transport Award (DTA) uddeles hvert andet år, og nu leder ITD til prisen i 2020 efter fremsynede virksomheder og personer, som går foran med et grønt eksempel. Fotoet er fra prisuddelingen i 2018, hvor Martin Thorborg var juryformand for DTA. FOTO: ITD

 

 

ITD vil med Danish Transport Award 2020 finde og belønne de ildsjæle og fremsynede virksomheder, som går foran med et grønt eksempel.

 

- Vi sætter i 2020 fokus på grøn omstilling, og vi vil fejre og hylde de gode eksempler ved Danish Transport Award 2020, for eksempel transportvirksomheder der har taget et eller flere skridt for at sikre bæredygtige produkter og ydelser, og medarbejdere der forbedrer miljø og klima med egne initiativer og indsats, siger Carina Christensen, administrerende direktør i ITD.

 

Årets transportvirksomhed vinder 40.000 kroner, og årets medarbejder vinder 20.000 kroner.

 

- Indstil en kollega eller virksomhed, som du mener, gør en forskel for den nødvendige grønne omstilling af vores erhverv, så de kan tjene som inspirationskilde for os alle sammen, siger Carina Christensen.

 

Hun opfordrer alle til at sende så mange mulige nominerede ind via ITD’s hjemmeside (linket er nederst på denne side) for på den måde at sikre et så stort og kvalificeret felt som muligt.

 

Vinderne bliver offentliggjort til festmiddagen på ITD’s generalforsamling den 2. maj 2020.

 

 

Fakta: Præmier til vinderne

Alle ITD’s medlemsvirksomheder og deres ansatte kan nomineres til de to priser. Man kan indstille sig selv, sine kollegaer, sin egen eller en anden transportvirksomhed.

Årets transportvirksomhed skal have gennemført en grøn omstilling, der skal være fokus på klimavenlige tiltag, og virksomheden skal være medlem af ITD. Årets virksomhed vinder 40.000 kr.

 

Årets medarbejder skal være en grøn ildsjæl, der har bidraget til at indføre en grøn omstilling og tænker på klima og miljø, og medarbejderen skal være ansat i en ITD-medlemsvirksomhed. Årets medarbejder vinder 20.000 kr.

 

Indstillinger

Indstil inden den 5. januar 2020.

 

Gå ind på ITD’s hjemmeside og svar på tre simple spørgsmål for at indstille en medarbejder eller virksomhed fra transportbranchen.

 

Link til indstilling til Danish Transport Award 2020:

 

http://itd.dk/aktiviteter/danish-transport-award/

 

SENESTE ITD NYT
torsdag 15. oktober 2026

Tyskland, A7: Spærring af sydgående spor

Motorvej A7 spærres i retning mod Hamborg: Det sydgående spor spærres mellem frakørsel Flensburg/Harrislee (2) og frakørsel Flensburg (3) fra den 2. november til den 13. november 2026

Tyskland, A7: Spærring af sydgående spor >
onsdag 14. oktober 2026

Åbent Vognmandsmøde 2026: Fra verdenssituationen til transportpolitik

Verden forandrer sig, dansk politik flytter sig, og transportbranchens fremtid bliver sværere at forudsige. På Åbent Vognmandsmøde får du skarpe perspektiver på udviklingen og mulighed for selv at bringe dine spørgsmål ind i den transportpolitiske debat. Tilmeld dig her.

Åbent Vognmandsmøde 2026: Fra verdenssituationen til transportpolitik >
tirsdag 13. oktober 2026

DIWASS: Ny dato for webinar om transportørens rolle

Energistyrelsens webinar om transportørens rolle i DIWASS har fået en ny dato efter den tidligere aflysning. Webinaret finder sted onsdag den 21. oktober, hvor du bliver guidet trin for trin gennem brugen af systemet.

DIWASS: Ny dato for webinar om transportørens rolle >