onsdag 15. august 2018 14:38

ITD drøfter unfair konkurrenceudsættelse med energi-, forsynings- og klimaministeren

ITD drøftede i dag den alvorlige situation med unfair konkurrenceudsættelse fra de kommunale affaldsselskaber med energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt. Københavns Kommune hjemtog denne sommer affaldsindsamlingen og hældte de private virksomheder af brættet i et forsøg på at redde den skrantende økonomi i Amager Bakke, og ITD påpeger, at det er endnu et eksempel på, at reglerne på området bør revideres.

- Der er et presserende behov for en bedre regulering af affaldssektoren. Vi må og skal have dæmmet op for unfair konkurrence fra det offentliges side, så de private transportvirksomheder ikke skal betale prisen for fejlslagne kommunale prestigeprojekter. Det kræver, at vi får rettet op på det nuværende regelsæt, siger Lasse Kristoffersen, politisk konsulent i ITD.

 

ITD roste på mødet ministeren for at tage initiativ til en revision af affaldssektoren, der lægger op til en generel konkurrenceudsættelse af markedet. Men brancheorganisationen er fortsat bekymret for, om forsyningsstrategien i tilstrækkeligt omfang kan beskytte de private transportvirksomheder mod unfair konkurrence fra det offentlige.

 

- Grundlæggende bakker vi op om regeringens forsyningsstrategi, men transportvirksomhederne står desværre stadig på usikker grund. Som reglerne er nu, kan kommunerne efter eget forgodtbefindende hjemtage affaldsindsamlingen uden at være underlagt de samme økonomiske risici som vores medlemmer. Derfor er det afgørende for ITD, at resultatet af kommende forhandlinger begrænser kommunernes mulighed for at drive vognmandsforretning, så vi undgår lignende situationer i fremtiden, siger Lasse Kristoffersen.

SENESTE ITD NYT
onsdag 19. august 2026

Vi inviterer til Åbent Vognmandsmøde den 31. oktober

Nu kan du tilmelde dig Åbent Vognmandsmøde 2026, hvor vi igen samler branchen til en hyggelig dag med spændende oplæg og masser af tid til at snakke med dine kollegaer fra branchen.

Vi inviterer til Åbent Vognmandsmøde den 31. oktober >
tirsdag 18. august 2026

Er du træt af at vente månedsvis på dine egne penge?

Når du søger momsrefusion i udlandet, kan der gå lang tid, før pengene bliver udbetalt. Gennem vores datterselskab VIALTIS kan du få momsrefusionen forudbetalt inden for 48 timer og samtidig slippe for unødigt administrativt bøvl.

Er du træt af at vente månedsvis på dine egne penge? >
tirsdag 18. august 2026

Kørselsforbud i september 2026

Flere europæiske lande har dage med kørselsforbud i september 2026. Du kan finde oversigten på ITD’s hjemmeside.

Kørselsforbud i september 2026 >