torsdag 30. maj 2019 11:20

ITD til Socialdemokratiet: Husk den tunge transport i jeres klimaplan

Hvis Socialdemokratiet vinder regeringsmagten i Danmark vil de igangsætte en række nye klimatiltag inden for det første år af regeringsperioden. ITD hilser udspillet velkommen, men desværre er den tunge transport ikke med.

Overtager Socialdemokratiet regeringsmagten efter valget den 5. juni 2019, skal der igangsættes en lang række klimatiltag allerede inden for det første år af regeringsperioden. ITD hilser udspillet velkommen. Der er nemlig brug for hurtigt at komme videre med den grønne omstilling.

En del af tiltagene i Socialdemokratiets plan omhandler person- og flytransporten, men desværre er der ikke tiltag for den tunge vejgodstransport. Ifølge ITD er det brandærgerligt, for vejgodstransportbranchen vil meget gerne bidrage yderligere til den grønne omstilling.

- Transport- og logistikbranchen har meget at byde ind med i den grønne omstilling. Derfor er det også vigtigt, at erhvervet bliver tænkt ind fra starten, når de politiske partier formulerer deres klimaplaner. Vi oplever stor vilje til at levere klimavenlige transporter hos vores medlemmer, men de ønsker en klar politisk strategi for grøn vejgodstransport og gode vilkår for ”first moovers”, der kaster sig over ny teknologi, siger Jørn-Henrik Carstens, chef for ITD's politiske afdeling.

ITD og vejgodstransportvirksomhederne er helt klar til at byde ind på kommende klimatiltag. Vejgodstransporten og den øvrige erhvervstransport har dog brug for klare signaler om, hvilke veje den skal køre og sikkerhed for stabile afgiftsstrukturer, hvis den tunge sektor for alvor skal med på den grønne bølge. Investeringer i ny grøn teknologi og materiel kræver store investeringer af transportvirksomhederne, og det forudsætter en lang planlægnings- og tidshorisont. Det nytter for eksempel ikke noget at presse transportvirksomhederne ud i investeringer i nyt materiel, hvis samfundet skifter kurs inden investeringen er tjent hjem.

- I ITD vil vi opfordre den kommende regering til meget hurtigt at nedsætte en klimakommission for den tunge del af vejtransporten, som hurtigt kan afdække, hvilke teknologier der skal satses på til de forskellige transporttyper. Der er også behov for at se på, hvordan omstillingen kan gennemføres på en økonomisk bæredygtig måde, ligesom omstillingen skal hænge sammen med strategier og valg i landende omkring os, siger Jørn-Henrik Carstens.

Læs Socialdemokratiets klimaudspil her

SENESTE ITD NYT
torsdag 29. oktober 2026

Vognmanden: Hvad betyder usikkerheden i landbruget for vognmændene?

Transportbranchen mærker også konsekvenserne af landbrugets usikre fremtid. I det nye afsnit af Vognmanden fortæller Rasmus De Klerk Jørgensen fra HV-Transport om, hvad der er på spil for danske vognmænd og livet i landdistrikterne.

Vognmanden: Hvad betyder usikkerheden i landbruget for vognmændene? >
torsdag 29. oktober 2026

Nye kontaktveje til Toldstyrelsens Kundecenter fra 2. november

Fra den 2. november 2026 ændrer Toldstyrelsen kontaktvejene til Kundecentret for spørgsmål om told og toldsystemer. Fremover kan du benytte en ny kontaktformular til skriftlige henvendelser, mens telefoniske henvendelser samles på ét nummer.

Nye kontaktveje til Toldstyrelsens Kundecenter fra 2. november >
onsdag 28. oktober 2026

Åbent Vognmandsmøde: Husk at tilmelde dig senest i morgen

På lørdag samler vi branchen til Åbent Vognmandsmøde hos Scania i Ishøj. Her skal vi omkring både verdenssituationen, dansk politik og transportbranchen, inden vi sætter os til bords med helstegt pattegris og flødekartofler. Vil du med? Så husk, at sidste tilmeldingsfrist er i morgen, torsdag den 29. oktober.

Åbent Vognmandsmøde: Husk at tilmelde dig senest i morgen >