onsdag 09. oktober 2019 20:10

Stor succes for ITD’s medlemsmøde

Der var helt fyldt op i salen på Hindsgavl Slot til ITD’s årlige medlemsmøde onsdag den 9. oktober 2019. Et rekordhøjt antal personer havde tilmeldt sig, og der var mange spændende indlæg med god debat om branchens udfordringer internationalt, nationalt og lokalt. Og så blev Årets Transportkommune fundet.

Over 200 personer deltog i ITD Medlemsmøde 2019 onsdag den 9. oktober 2019 på Hindsgavl Slot, og det var et tal, som glæder ITD’s formand, Christian Sørensen Madsen.

 

- Det er ny rekord, og det viser, at medlemsmødet er blevet en god tradition. Det er vigtigt for en forening, at der er opbakning, og møderne er også med til at styrke vores netværk på tværs af branchen og geografien, fortæller han.

 

ITD’s medlemmer kom ikke kun for at få en snak med kollegaerne om dagligdagen og branchens udfordringer.

 

- I år ønskede vi at give medlemsmødet et skarpt fagligt indhold, som kigger ud i verden - på nationale forhold - men også på kommunale vilkår. For ITD bruger medlemsmødet til at tilbyde spændende, faglige indlæg og høre om, hvor udviklingen bevæger sig hen for at inspirere medlemmerne, siger Christian Sørensen Madsen.

 

Første indlæg var ved Kristian Kaas Mortensen fra Girteka, som fortalte om konkurrencesituationen i Europa, som Girteka ser den. Derefter fik Ulrik Rasmussen, topchef for FREJA, ordet for at fortælle, hvordan FREJA arbejder med CSR og FN’s verdensmål.

 

Endelig sluttede de faglige indlæg på det kommunale niveau med kåringen af Årets Transportkommune. I 2019 kan Vejen Kommune kalde sig Årets Transportkommune, og med kåringen af Årets Transportkommune fejrer ITD de kommuner, der gør en ekstra indsats for at sikre en god og smidig vejgodstransport lokalt og dermed er med til at skabe vækst og velstand i hele landet.

 

Børsens chefredaktør, Niels Lunde, styrede medlemsmødet som moderator og sikrede en god debat fra de spørgelystne medlemmer til mødets temaer.

 

Foto: ITD

SENESTE ITD NYT
fredag 13. november 2026

ITD-bestyrelsesmedlem i Debatten: Det skal kunne svare sig at være erhvervsdrivende

En midlertidig sænkelse af dieselafgiften giver en lettelse, men vognmændene har brug for langsigtede løsninger. Det understregede Klaus Jensen, da han torsdag aften for anden gang deltog i DR’s Debatten og efterlyste mindre bureaukrati og en konkret plan for elinfrastrukturen.

ITD-bestyrelsesmedlem i Debatten: Det skal kunne svare sig at være erhvervsdrivende >
torsdag 12. november 2026

ITD: Lavere dieselafgift er positivt, men kan ikke stå alene

Den nye skatteaftale giver vognmændene en midlertidig lettelse på dieselregningen og skåner små og mellemstore virksomheder for tidligere momsbetaling. Det er positive tiltag, men der er fortsat brug for langsigtede forbedringer af branchens rammevilkår, siger ITD-formand John Agervig Skovrup.

ITD: Lavere dieselafgift er positivt, men kan ikke stå alene >
onsdag 11. november 2026

Husk momsfristen den 1. december

Afregner du moms kvartalsvis, skal du senest den 1. december indberette og betale moms for 3. kvartal 2026. Det kan derfor være en god idé allerede nu at få styr på momsregnskabet og de oplysninger, du skal bruge.

Husk momsfristen den 1. december >